Svar: Dårlig samvittighed overfor min søn

---

Kære Mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :) Velkommen tilbage og tak for dine åbne og ærlige tanker!

Det er en kæmpe omvæltning og en meget stor udfordring at blive mor, og det er helt naturligt, at du er bange for, om du kan leve op til det hele og gøre det godt nok. Der er naturligt ikke noget, du ønsker mere end at være en god mor for din dreng, den bedste mor for din dreng :)

Det handler alt sammen om den store kærlighed, vi naturligt føler for vores børn og vores store ønske om at give dem, hvad de har behov for, for at have et godt liv. Det er naturligt det vigtigste for os - og det er også det, der ligger til grund for, at du gerne har ville lære ham at være stille, ikke hoppe, råbe osv. når I har været nogen steder. Du skriver, at det har handlet meget om, at du bekymrer dig om, hvad andre tænker om dig, og hvis han virker uopdragen, så stiller det dig i et dårligt lys, men jeg tænker, at det også handler om, at du jo gerne vil lære ham at begå sig, og at du gerne vil have, at andre skal synes om ham og ikke synes, at han er irriterende, larmende, forstyrrende...

Du nævner, at efter han er blevet 4 år, så er det blevet sværere... Du ser tilbage og er bange for, om du måske har gjort noget forkert, om du på nogen måde har skadet ham og du nævner, at selvom du kan se, at han har det godt, så er "din samvittighed ved at overtage styringen". Du nævner også, at du let bliver nervøs og spændt, hvilket du har talt med dine kolleger om, og du nævner, at din angst kommer tilbage... Det er rigtig vigtigt, at du lytter til dig selv og de signaler, som din krop sender - og jeg synes, det vil være en rigtig god idé, at du taler med din læge om, hvordan du har det. Måske har du brug for nogle samtaler - enten med lægen eller med en psykolog :) Jeg ved at du tidligere har haft glæde af at tale med en psykolog og måske er det en god idé, at du gør dette igen... :)

Derudover så tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du taler med nogen om, hvad det egentlig betyder at være en god mor - hvad betyder det for dig?

Det lyder lidt som om, at du tænker, at en god mor ikke begår fejl...? Men sådan ser jeg det ikke. For mig handler det at være en god mor om, at vi naturligt nogle gange begår fejl. Vi ved jo ikke altid, hvad det rigtige er at gøre, og derfor er vi nødt til at prøve os lidt frem. Vi skal træffe forskellige valg, og nogle gange vælger vi forkert, eller vi kunne måske have valgt noget andet, som kunne have været ligeså godt. Nogle gange kommer vi naturligt også til at råbe lidt for højt eller kommer til at irettesætte, skælde ud eller sige noget, som vi ikke burde have sagt... Vi begår nogle gange fejl, og det er okay - for det viser jo netop, at vi er mennesker, og hvem vil ikke gerne have en menneskelig mor:)

Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke er irettesættelser, råb og manglende overskud, som fylder i hverdagen - der skal helst være masser af anerkendelse, kærlighed og rummelighed mellem forældre og barn - men når det en gang imellem ikke er sådan, så er det, som du selv nævner, rigtig vigtigt, at du kan sige undskyld. At du kan sige "undskyld jeg råbte af dig, det skulle jeg ikke have gjort".

Det er rigtigt, at børn bruger os forældre som et spejl og lærer af os, og det vi gør - og når du siger "undskyld, jeg begik en fejl", så lærer du din dreng, at det er okay at begå fejl og okay at komme og sige det. Og det er rigtig vigtig læring for et barn - det lærer ham, at hvis han en dag ...

---

---

... kommer til at gøre noget forkert, så kan han komme og sige det, fortælle dig det, fordi vi alle sammen kan komme til at begå fejl...

Med hensyn til hukommelse og hvad din dreng husker, så er det meget svært at svare helt præcis på. De fleste voksne kan ikke huske længere tilbage end 3-4 års alderen, men det betyder naturligvis ikke, at der ikke er hukommelse eller erindringer som går længere tilbage. Når man er 4 år gammel, så vil man godt kunne huske, hvad der skete i går eller i sidste uge, og din dreng vil sandsynligvis også kunne huske nogle ting fra julen, selvom det nu ligger nogle måneder tilbage. Men når han bliver 5 år, 6 år eller ældre, så vil han sandsynligvis ikke kunne huske det mere. Han vil kunne huske særlige og især følelsefyldte begivenheder, men der vil være rigtig mange deltaljer, som han ikke længere husker.

Små børns hukommelse fungerer på en anden måde end hos større børn og voksne. De midste børn husker og genkender via deres sanser - f.eks. duften af mælk eller bestemte kærtegn, måden man som lille er blevet beroliget og trøstet. De husker også rutiner og finder roen netop ved genkendelighed. Og her påvirker det naturligt, hvordan vi som forældre reagerer på vores barn, at barnet lærer "når jeg er ked af det, bliver jeg trøstet", "når jeg er bange, passer mor på mig", "når jeg er usikker, hjælper mor mig" osv. Følelser som kærlighed, tryghed osv. lagres derfor naturligt fra man er ganske lille, og hvis du har vist din dreng, at du elsker ham, er der for ham, passer på ham og rigtig gerne vil ham, så har han naturligt denne erindring med sig - også selvom du nogle gange kan have haft mindre overskud, har virket stresset, nervøs osv.

Når det så er sagt, så kan vi jo ikke lave om på de ting, som er sket - vi kan ikke ændre på igår - men du kan naturligt sagtens ændre på det som kommer. Og her er det super godt, at du har besluttet dig for, at du nu vil forsøge at sadle om. At du vil vise ham, at du ikke vil skælde så meget ud, at du vil forsøge at være der mere for ham i hverdagen, forsøge at sætte dig ind i hans sted og møde ham på en anden måde. Det kommer naturligt aldrig dårligt igen :)

---

---

Med hensyn til hans alder, og at du synes at 4 års alderen er lidt svær, så tænker jeg, at du skal være opmærksom på at børn i denne alder ofte rigtig gerne vil lege. Din dreng vil sandsynligvis meget gerne lege med dig, og han vil meget gerne lege med andre venner fra børnehaven, familien, møde andre på legepladsen osv.

Han vil i denne alder også have rigtig meget brug for din anerkendelse, det får ham til at føle sig betydningsfuld, hvis han kan hjælpe dig med nogle ting. Det vil være vigtigt for ham, at han har en rolle i familien. Han vil ofte også søge din godkendelse med ting som han mestrer: "Se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Og det er vigtigt, at du ser ham og anerkender ham og det han kan :)

Han vil også elske at føle sig som en del af fællesskabet, og han vil f.eks. godt kunne blande sig, når de voksne snakker. Han vil måske forsøge at snakke 'voksensnak', og han vil kunne spørge ind til, hvad I taler om, ler af osv, fordi det er vigtigt for ham at følge med og føle sig som en del af det, der foregår. Også dette er det vigtigt, at du anerkender :)

Jeg vil anbefale dig, at du læser min bog "Helens bog om børn og opdagelse" og jeg håber, at du kan bruge lidt af dette videre - stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---