Annonce

Annonce

Svar: Vores datter vil ikke sidde ved spisebordet og spise


12. januar 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er forskelligt hvordan vi spiser og hvilke regler vi har - og i nogle familier er det helt normalt at spise ved sofabordet og imens man ser fjernsyn, hvor I andre familier sidder man ved middagsbordet... Og børn lærer naturligt af det de ser og måden vi gør det på. så når jeres datter sidder ved bordet i vuggestuen og i børnehaven, så er det fordi det er sådan man gør der - men når hun spiser andre steder og derhjemme, så vil hun gerne sidde ved sofabordet, - sandsynligvis fordi I nogle gange gør dette eller ofte har ladet hende spise der, når hun har ønsket det...?

Hvis I vil lære hende noget andet, så er det derfor vigtigt, at I indfører nogle nye regler og at hele familien følger disse. Hun spejler sig i det hun ser og i det I gør, og hun lærer dermed af jer.

Med den alder hun har nu, vil det være en rigtig god idé at inddrage hende i madlavningen og herunder også i borddækningen. Det at hun er med til at lave mad og dække bord er med til at signalere, at I prioriterer maden og det at spise sammen. Og hun får samtidig mulighed for at være den der kalder og siger til, når det er spisetid, ligesom hun naturligt selv kan sætte sig op på sin stol og sætte sig til bordet.

Og netop det at sætte sig til bordet gælder generelt i hverdagen. Når hun spiser morgenmad, frokost og aftensmad - når hun har brug for noget at drikke, en lille snack eller et større mellemmåltid i løbet af dagen - hver gang hun har brug for noget at spise, beder jer om noget at spise eller drikke, så vil det være rigtig fint, at I f.eks. siger "du må gerne få lidt at spise, sæt du dig hen på din stol, så kommer jeg med noget til dig" eller lignende - så hun på den måde lærer, at hun skal sidde der, når hun spiser. Og ikke give hende mad i hånden, som hun kan sætte sig og spise, hvor hun nu synes - f.eks. foran fjernsynet. Hun kan naturligt ikke finde ud af, hvis hun nogle gange gerne må spise foran fjernsynet og andre gange skal sidde ved middagsbordet, det er forvirrende for hende:)

Du skriver "vores datter vil sjældent sidde ved spisebordet og spise" og det lyder som om, at hun derfor gennem længere tid har fået lov til at sidde i stuen. Hvis I vil ændre på dette nu, så skal I derfor være parate til at rumme den frustration, som naturligt kommer, når hun mærker, at der gælder nye regler. Når hun mærker, at I ikke længere vil lade hende sidde foran fjernsynet, så vil hun naturligt blive ked af det og frustreret. Når hun mærker, at der er noget hun "skal" eller noget hun "ikke må", så hun får det, man kalder for et fortvivlelsesanfald. Verden bryder ...


Annonce

... sammen for hende, hvilket vil være helt naturligt.

Når jeres datter bliver frustreret, vred, går i panik, bliver ophidset, ked af det osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting. Det gør f.eks. at hendes muskelmasse øges. Det vil I opleve ved, at hun kan blive rigtig svær at holde. Hun virker pludselig meget stærk og protesterer volsomt. Hendes puls og blodtryk vil stige, hendes pupiller trække sig sammen - og derfor vil hun ofte virke "helt ude af den", så hun nærmest får et anfald. Det er ikke farligt for hende, men det er vigtigt, at I hjælper hende med at finde roen. Frustrationerne kan ikke undgås, men hun skal hen af vejen lære at tackle, når tingene ikke altid går, som hun gerne vil have dem til.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det bedste I kan gøre er derfor at lytte til hende - og hvis disse anfald opstår, fordi I holder fast i at hun nu skal sidde ved middagsbordet, så ved I jo hvorfor hun bliver fortvivlet. Og det skal I så hjælper hende med at håndtere. Det betyder, at I f.eks. kan prøve at sætte lidt ord på de følelser hun får og feks. sige "ssåå, bliver du bare så ked af det, sååå", "det er også dumt, at du ikke kan se fjernsyn nu" osv. så hun føler sig forstået og mødt, men så I stadig holder fast i at hun ikke skal se fjernsyn. Og I kan på samme måde sige "kom sæt dig her og få lidt at spise, så kan du se fjernsyn bagefter", så hun også her føler, at I lytter. I forklarer, hvad hun skal nu, men giver hende samtidig håb om at fjernsyn er okay bagefter - det er jeres regel". Jo mere hun føler sig lyttet til, jo mere vil hun falde til ro, jo mere klinger adrenalinen af...

Og så er det som sagt en god idé at inddrage hende, for jo mere hun føler sig inddraget, jo mere medbestemmelse og indflydelse hun har - jo mere anerkender I også hendes selvstændighed og lyst til at mærke, at hendes mening også tæller. Og det er vigtigt, når man er 2.5 år gammel :) Det kan f.eks. være at lade hende selv klatre op på sin høje stol og sætter sig til rette ved bordet, når det er spisetid. At I giver hende en lille kande med vand, som hun selv kan hælde af, når hun skal have vand i sit glas. At I lader hende være med til at dække bord om aftenen, få en tallerken i hånden og gå hen og sætte den på bordet - en ting af gangen osv. Jo mere hun føler sig inddraget og lyttet til, jo lettere vil hun også have ved at lytte til jer de gange, hvor det er nødvendigt :)

Rigtig meget held og lykke - og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :) I den kan I også læse om at lære sit barn gode manerer, at være i byen osv.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce