Annonce

Annonce

Svar: Suttestop - 3 år, 4 mdr.


23. november 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære skattepigens mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille storesøster :)

Det er naturligt svært at slippe sutten, og selvom hun virker helt parat og på mange måder er en stor pige (især sammenlignet med lillebror), så er hun jo stadig også en lille pige og har skulle sige farvel til sin bedste ven, som sutten jo ofte har været. Hun klarer det rigtig godt, og det er rigtig dejligt, at I støtter hende og anerkender hendes behov for trøst og nærhed, men samtidig holder fast i, at det er slut med sut :)

Der findes en gammel børnebog der hedder "Jeg vil også være baby". Den er skrevet af Mats Letén, og den vil være oplagt at læse for jeres datter. Den findes i to forskellige udgaver - både med en storebror og en storesøster. Men handlingen er den samme: Top får en lillebror, og når han tisser op i luften, eller når han spiser mælk hos mor, så synes mor og far, at det er helt fantastisk. Det synes Top ikke, så hun vil også være baby og det får hun lov til - men så ringer Eyvind på døren, og han vil gerne lege - og så er det pludselig alligevel sjovere at være "den store" :)

Jeg tænker også, at det vil være rigtig godt, hvis I giver jeres datter en substitut for sutten. Det kan være en ny bamse, en slaskedukke, putteklud eller lignende. Noget hun kan putte sig med, kramme og trøste sig med i de situationer, hvor hun normalt ville bruge sin sut. Jeg kan se, at I bor i København, og en mulighed kunne være en buildabear (butikken ligger ved Tivoli) - der findes dog også andre muligheder for at lave sin egen bamse, nogle indkøbscentre har bamsefabrikker.. :) Fordelen ved at lave en bamse på denne måde er, at hun er med til det, hun fylder den med knus, kys og kram og får derfor et lidt særligt forhold til bamsen... Det kan også være, at hun allerede har en bamse, som hun er glad for, og så bruger I naturligvis bare den :)

I forhold til hendes behov for mor, så hænger dette naturligt sammen med, at du jo har været gravid med lillebror, har født ham, ammer ham osv. Du er også hjemme sammen med ham i hverdagene, hvor hun er i børnehave - og hun har naturligt brug for at mærke og blive bekræftet i, at du også stadig er der for hende. Og især om aftenen, når hun skal sove, har hun brug for at føle sig prioriteret. Det er særligt vigtigt for hende at du sidder på sengekanten, taler om dagen og viser hende, at du stadig er der for hende - og ...


Annonce

... det er helt normalt, hvilket du naturligvis skal anerkende :)

Så det er en balance mellem at være der for hende og give hende den nærhed, som hun naturligt søger lige nu - og samtidig også lade far være på banen fortsat og sætte ord på, at han også gerne vil hende og sagtens kan. Det er vigtigt, at I begge siger godnat. Og det vil f.eks. være rigtig godt, at I stadig skiftes til at læse godnathistorie, men at den anden så kommer ind og siger godnat bagefter. Så kan far, hvis han sidder og læser højt anerkende ved at sige "nu læser jeg for dig, men mor kommer ind og siger godnat bagefter", ligesom du kan anerkende fars rolle og sige det samme "nu læser far for dig, og så kommer jeg ind og siger godnat bagefter". Og modsat de aftener, hvor I så gør det omvendt. Så I viser hende at I lytter til hende og forstår, hvad hun vil og anerkender det - men samtidig holder fast i, at I begge to godt kan læse godnathistorie og tale lidt om dagen :)

Med hensyn til at verden stadig bryder sammen for hende nogle gange, så hører det naturligt stadig alderen til. Det gør ondt i hende at miste kontrollen og det er vigtigt, at I forsøger at rumme det. Jo mere roligt I kan tage det, jo mere vil hun spejle sig i det og jo mere lærer hun. I skal forsøge at vise hende det, som I gerne vil lære hende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I må gerne have visse regler - at vitaminpillerne f.eks. skal stå på bordet og ikke på gulvet. Når I holder fast i dette, så bliver hun frustreret og hendes verden bryder sammen. I kan vise roen ved f.eks. at sige "det er også dumt at vitaminpillerne skal stå på bordet", så viser I hende, at I forstår hendes frustration, men holder fast i at reglerne er sådan. Og så kan I tilbyde et alternativ "kan vi finde noget, der kan stå på gulvet? Prøv at se her, vi kan sætte legetøjsbilen på gulvet..." eller lignende.

Nogle gange kan det i denne alder også være en god idé at fjolle og pjatte - få hende til at grine.. Humor kan afbryde mange konflikter i denne alder.. Det kan f.eks. være, hvis hun ikke vil tage sko på - så kan I begynde at sætte skoene på hænderne og sige "ih, altså jeg kan ikke finde ud af det, kan du hjælpe mig?" - og hun vil ofte synes det er sjovt og vise dig, hvor skoene skal være - og derfor ende med faktisk at gøre det, som du gerne vil have hende til :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce