Annonce

Annonce

Svar: Min søn på 3


23. oktober 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære T.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng - og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Du fortæller, at jeres dreng altid har været lidt forsigtig, og det tænker jeg er helt normalt. Som personer er vi forskellige - nogen er meget udadvendte, siger en masse, rækker hånden op med det samme, de bliver spurgt og råber "tag mig, tag mig". Andre er mere tilbageholdende, tænker lidt mere over tingene og skal lige se det hele lidt an, før de gør opmærksomme på sig selv. Det er helt naturligt, og der skal være plads til os alle sammen - både dem der råber højest og fylder meget, og dem der holder sig tilbage og ikke gør noget stort nummer ud af sig selv :)

Ofte ligner børn os forældre - så hvordan er I selv? Er du selv meget åben, udadvendt, talende og fylder meget i en forsamling, eller er du selv tilbageholdende, stille, ser tingene lidt an... Og hvordan er hans far? (jeg går ud fra, at det er mor som skriver:)). Det spiller naturligt ind, hvordan I selv er - både i forhold til at forstå ham og hjælpe ham. Hvis du selv er meget udadvendt, så kan det være svært at forstå, hvorfor han ikke bare kan gøre, som du gør? Hvis du selv er indadvendt og tænker over, hvordan du selv var som barn, så giver det måske lidt forståelse for, hvad det er han synes er svært og hvad du kan gøre og måske ikke skal gøre for at hjælpe ham bedst muligt :)

Du fortæller, at han altid har haft svært ved at lege selv, at han har haft brug for jer forældre - og at i visse situationer har du hjulpet ham, men det har været svært at se på, at han accepterede at andre tog legetøj eller lignende fra ham. Og du skriver også "vi var godt klar over, at det ikke var smart at gå hen og ta kampen for ham. Vi mener også at det noget han selv skal håndtere". Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at I ikke lader ham håndtere det selv, når han ikke er ældre end han er :)

Børn skal lære at være sociale, og det lærer de af måden, vi som forældre er omkring barnet på, og de lærer det ved at være sammen med andre børn. Når jeres dreng leger med andre børn - sin lillesøster, børnene i vuggestuen, din søsters børn, børnene i børnehaven, når de skubber til hinanden, prøver hinandens grænser af, spørger om de må være med i en leg, oplever at få et nej, at legetøjet bliver taget fra dem osv. så lærer de at begå sig socialt. De lærer, hvad de gør ved andre, og hvordan det føles, når andre gør noget ved dem.

Og jeres dreng har brug for jeres hjælp og skal støttes her. Han har brug for, at der bliver sat ord på "du bliver bare så ked af det, når X tager din bamse". Samtidig hører X "man skal ikke tage bamsen, kun låne, eller bliver D ked af det". Du skal hele tiden sætte ord på de følelser og frustrationer der er og samtidig fortælle begge børn, hvad man så kan gøre, og hvad det gør ved den anden. Lære dem, hvordan de påvirker hinanden, hvad der gør dem glade og hvad der gør det rart at lege sammen - så det er rart for dem begge.

At lære at være sammen med andre mennesker på en god måde, kræver at man har social intelligens. Det har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om, at barnet skal lære, hvordan man lytter til andre, og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt.

Man kan sagtens lære børn visse sociale færdigheder, som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert, ligesom jeres dreng måske også har lært at sige "tak for mad" eller lignende. Det er i princippet let nok at lære børn dette. Men social intelligens er mere end det. Det handler om at lære, hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det, kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det. Og det er denne læring jeres dreng er rigtig godt igang med :)

Han øver sig i det i børnehaven og også derhjemme. Han har øvet sig på det i vuggestuen, men der er meget stor forskel på at være den ældste i vuggestuen og nu at være den yngste i børnehaven - det giver ham ekstra udfordringer, og der skal naturligvis være plads til at det lige nu er svært for ham :)

Det er rigtig vigtigt, at I anerkender hans følsomme side og ser det som en styrke. Det lyder som om, at jeres dreng er meget bevidst om, hvad der sker omkring ham og følger rigtig godt med. Han har helt styr på, hvad de andre børn leger, hvor de er i forhold til ham, og hvad der generelt sker - han observerer og følger med. Det er rigtig fint. Og nogle gange er det faktisk en bedre løsning at trække sig og lade de andre få legetøj, end at gøre modstand og optrappe en konflikt... men naturligvis ikke, hvis han ikke trives med det eller det gøres på en måde, hvor han igen og igen føler sig udenfor.

Det samme med hensyn til at følge efter de andre og ikke selv starte på en leg - lige nu er det måske rigtig godt for ham. Han spejler sig på den måde i de andre og han får jo leget i løbet af dagen og oplever sig derfor måske som en del af ...


Annonce

... fællesskabet og det er naturligvis en rar følelse - hans manglende danske sprog giver ham naturligt nogle udfordringer her, for det gør det f.eks. svært for ham at finde ud af, hvordan han skal spørge de andre om de vil lege med ham - og han har svært ved at finde ud af, hvordan han skal reagere og håndtere, hvis han nu spørger, og de siger nej...

Derfor skal han have hjælp her. Det er vigtigt, at du eller en anden voksen tager ham i hånden og går med ham og spørger for ham "Hej, hvad leger du?", "Hvad hedder du?", "Det ser sjovt ud, synes du ikke D?", "Må D være med?", "Har du lyst til det D?" osv. så han lærer, hvordan man tager kontakt, spejler sig i dig, hører hvad du siger, inddrages i samtalen og stille og roligt får modet til selv at prøve. Du skal ikke presse ham ved f.eks. at sige "spørg nu, om du må være med?", ligesom du skal passe på ikke at sammenligne ham med de andre og sige f.eks. "se de andre børn, hvor de leger, du kan da også lege ligesom dem?! Det vil hurtigt få ham til at føle sig forkert, og det er ikke befordrende for hans selvværd og dermed hans følelse af at tro på sig selv.

Når han spørger jer, om I vil lege med ham, så er det både fordi det er rigtig dejligt at lege med mor og far i denne alder, og det er derfor rigtig godt, hvis I kan prioritere at lege med ham stadigvæk - men det er også fordi, det giver ham nogle redskaber til at tackle forskellige legesituationer, som han møder i børnehaven. Han kan afprøve, hvordan I reagerer, når han f.eks. vil bestemme over jer, over legetøjet eller lignende og på den måde afprøve noget af det, som han oplever, men ikke ved, hvad han skal gøre ved...

Det er rigtig fint, hvis du nogle gange leger med, og når du så skal lave noget andet f.eks. skal igang med at lave mad eller lignende, og han så ikke vil lege mere, så må du anerkende dette - og du kan så evt. lade ham hjælpe dig med maden. Så i stedet for at sige "D nu går jeg, for jeg skal ud at lave mad", så kan du sige "jeg skal ud at lave mad, du kan gå med mig eller du kan blive og lege videre", så han ikke er presset til at klare det selv, men får et valg. Og måske får han så stille og roligt modet til at vende tilbage og være med i legen igen, netop fordi han ikke føler sig presset, men har mulighed for at gå lidt frem og tilbage, kikke lidt på, og finde lidt mod :)

Mod og at være modig handler blandt andet om at have selvværd. Og der er forskel på selvværd og selvtillid. Selvtillid er noget vi gør, hvor selvværd handler om at være.
Selvtillid handler om noget vi kan, hvor selvværd handler om noget vi er.

Helt overordnet kan man sige, at selvtillid handler om, at "jeg kan finde ud af det jeg skal", men selvværd handler om at "alt ved mig er, som det skal være".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når vi vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting du kan finde ud af, som D ikke kan finde ud af. Der er ting børnene i børnenehaven mestrer, som han endnu ikke mestrer og modsat, der er ting han mestrer, som andre børn endnu ikke kan finde ud af. Hverdagen er fyldt med sammenligninger.

Hvis vi har et højt selvværd, så har vi en høj følelse af at have værdi. Så føler vi os okay, selvom vi ikke mestrer det, de andre mestrer, så kan vi acceptere, at vi er forskellige, og at nogle kan noget, andre kan noget andet, og vi føler, at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den, vi er.

Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi være i tvivl om vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålstegn ved, om det vi gør og siger, mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte, og vi vil have en følelse af at det var bedre, at være ligesom de andre ... Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi, når vi sammenligner os med andre, tvivle på os selv, og det vi kan eller det vi står for, vi vil føle at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er ...

Du må stadig gerne stille krav til din dreng, men det er vigtigt, at du har realistiske forventinger til ham, og ikke kræver noget, som han i kraft af sin alder og sin personlighed ikke kan honorere :) Så når du spørger, hvordan kan vi gøre ham mere modig, og når du er i tvivl om, hvorvidt du presser ham for meget eller måske hjælper ham for meget, så tænker jeg, at du skal prøve at finde balancen, hvor du stiller små krav til ham, men samtidig støtter og guider og viser ham hvordan, så han får små succesoplevelser. En følelse af at kunne noget - det giver ham selvtillid. Og samtidig skal du så forsøge at vise ham, at uanset hvad han gør, og hvad han kan, så vil du altid elske ham højt - det er selvværdet, som styrkes her, og som gør, at han måske nogle gange tør udfordre sig selv, fordi han ved, at selvom det ikke lykkes, selvom han fejler, så er han stadig elsket...

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du læse meget mere om selvværd og selvtillid, om at mægle mellem børn, når de har konflikter, om at lære dem at være sociale osv.

Glæder mig til at følge jeres lille familie og håber du kan bruge dette videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce