Annonce

Annonce

Svar: Sensitivt barn?


5. november 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det kan sagtens tænkes at du har en særligt sensitiv lille pige.

Særligt sensitive børn er børn, der ofte bearbejder indtryk med større dybde. Et særligt sensitivt barn vil ofte reagerer med særlig følsomhed over for lyde, synsindtryk og berøring. Når barnet er i større forsamlinger, så kan det reagere med uro, eller med at trække sig, ligesom det kan reagere, hvis der er meget baggrundsstøj. De bryder sig f.eks. ofte heller ikke om tøj, der kradser.

De særligt sensitive børn bliver også meget påvirkede af andres følelser. De mærker ofte sindstemninger tydeligt og hvis omgivelserne udtrykker tristhed, vrede, stress eller andet, så reagerer de på det med det samme. På samme måde er de særligt sensitive børn også ofte lette at smitte med godt humør - de kan bryde ud i et kæmpe smil og høj latter, når de mærker at omgivelserne er glade ...

Særligt sensitive børn har ofte en stor retfærdighedssans - nogen kalder dem "klassens politibetjent", fordi de er meget opmærksomme på om det der foregår er retfærdigt og de blander sig ofte, når de oplever uretfærdighed. De bliver ofte meget påvirkede af eller kan blive meget kede af det, hvis de oplever uærlighed eller at andre lyver. Sker der f.eks. ting i børnehaven, så opfanger de mange små deltaljer og kan blive meget påvirkede af situationen og det der sker - også selvom de måske ikke selv er en del af den situation der opstår. De ser situationen ude fra og det påvirker dem. De tager det ind på en anden måde, hvor andre børn måske ...


Annonce

... nogle gange ikke lægger mærke til det, ikke reagerer på det.

De særligt sensitive børn er generelt meget tænksomme børn. De tænker meget over tingene og stiller ofte mange spørgsmål til livet, hvordan ting fungerer, taler om følelser osv. Udfordringen med dissse børn består ofte i, at de har brug for masser af stimulation - der er tale om kvikke og begavede børn, der gerne vil vide og opleve og samtidig så bliver tingene også let for meget for dem. De bliver let overstimulerede, der skal ikke så meget til før de "kommer op i gear".

Særligt sensitive børn har ofte brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. JO mere forudsigelighed der er, jo bedre er det. Et særligt sensitivt barn trives ofte bedst, hvis barnet ved, hvad de kan forvente og hvornår. Der er brug for forberedelse og brug for tid til at se tingene an. Det er her vigtigt at sige at de særligt sensitive børn ikke har en specielt dårlig tilpasningsevne eller har sværere ved at omstille sig end andre børn - det handler mere om at de skal have lidt ekstra tid til at tilpasse sig.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Psykologerne Lise og Martin August har specialiseret sig i "særligt sensitive voksne og børn". Se hjemmesiden sensitiv.dk. De holder blandt andet foredrag i København, Århus og Odense. Og jeg tænker at det kunne være interessant for dig at deltage i et af disse foredrag.

Derudover vil jeg anbefale dig at læse bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron. Du finder den i min bogguide under 'udvikling'.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce