Annonce

Annonce

Svar: Min datter onanerer for meget


18. januar 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver, også selvom du synes det er et svært emne at tage op :)

Det er naturligt at børn onanere og for børn hænger onani ikke sammen med sexualitet på samme måde som hos os voksne. Når din datter onanerer, så gør hun det, fordi hun oplever det som noget dejligt, hun har fundet ud af at det gør hende godt tilpas at 'gå ind i sin lille bobbel og jumpe', det er rart for hende og hun kan ikke se det er forkert.

Blufærdighed er noget som skal læres og det er rigtig godt, at du forsøger at lære hende, at visse ting foregår på værelset, når man er alene og ikke sammen med andre mennesker eller på offentlige steder. Jeg synes derfor godt, du må sige til din datter "Jeg kan kan se du jumper, jeg vil gerne have, du gør det på dit værelse" og at du ikke bare lader som ingenting, men holder fast i at det hører til i enrum.

Jeg synes på samme måde, at de i børnehaven er nødt til at begrænse det og afbryde det og ganske kort melde ud "du skal ikke gøre det der nu" og så invitere til noget andet "kom her hen og spil et spil i stedet" eller lignende, hvad de nu kan finde på. jeg synes ikke det er okay, at hun sidder og onanerer på kanten af en stol, flere gange ugentligt, når du henter hende i børnehaven.

Det lyder som om at onanien fylder lidt for meget i hverdagen hos jer og spørgsmålet er hvorfor ... Kan det tænkes at hun ud over den afslappende effekt også ...


Annonce

... oplever at det giver ekstra opmærksomhed, en opmærksomhed hun nyder at få? Hun mærker jo sandsynligvis det at det gør noget ved jer forældre, men også ved de voksne i børnehaven, mange bliver jo forlegne, trækker sig, ser væk eller vil ikke rigtigt kommentere på det - men de kikker og de ser det, og jeres datter mærker reaktionen og får lyst til at udforske det mere ...

Det kunne være en god idé at du lige nu bruger lidt ekstra energi på at give hende opmærksomhed på andre områder. Det lyder som om at der skal sættes noget andet i stedet - f.eks. "du skal ikke jumpe nu, kom herhen så læser vi en bog", så hun afbrydes og får et andet og bedre tilbud.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kunne også være en idé at du i en periode, gav hende ekstra fysisk kontakt. Du kunne nusse hendes fødder, stryge hende over ryggen, massere hende, så du hjælper hende med at slappe af på en mere hensigtsmæssig måde. Du kan lægge hende på sofaen, sætte en CD på med afslappende musik og så give hende lidt massage, opmærksomhed og nærhed på denne måde, imens du fortæller en historie.

Og så synes jeg også at I skal overveje at tale med en børnepsykolog. Der er tilknyttet en til børnehaven og det vil være oplagt at du eller børnehaven tager kontakt til ham/hende og hører, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at reagere. Også for at de i børnehaven kan få nogle redskaber til hvordan de får din lille pige ud af sin bobbel i hverdagen.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce