Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til overgang fra amning til grød


13. oktober 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pia

Det kunne jo godt lyde som om din datter er ved at være parat til lidt skemad, da hun er 5 måneder gammel og er begyndt at melde sig hyppigt for at spise og tilsyneladende virker sulten, når hun spiser hos dig. Jeg synes derfor det er fint, hvis du forsøger med lidt grød.

I første omgang skal du lave en ren grød af ris, majs, hirse eller boghvede og starte med 4-5 tsk af gangen en gang dagligt. Måske er det svært for hende at finde ud af teknikken, måske er hun rigtig sulten og god til at tage til sig, men selvom hun kan spise meget, så skal du ikke proppe hende. Det er vigtigt at du starter langsomt op med få skefulde af gangen og det er en god idé at følge efter med en amning i starten, så kan hendes mave bedre følge med.

Stille og roligt øger du hendes indtag, alt efter hvordan det går over 3-7 dage og du kan begynde at tilbyde hende andre former for grød, så hun får forskellige smagsoplevelser. Du kan også begynde at komme lidt frugtmos på som topping for at variere smagen lidt. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, som hun kan lære at drikke. Du behøver ikke koge vandet med mindre I har privat vandboring.

Stille og roligt øger du hende mere og mere i mængde og når det går godt og hun kan spise en lille dl, så giver du hende 2 gange dagligt. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder du, så hun får noget hun kender og så kan du forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash du starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.

I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe de industrielle produkter, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at du bruger forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan du også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.

Det er en god idé med nogenlunde faste tider for dagen og lidt struktur for hvornår du giver skemad, hvornår du ammer og hvornår du putter din datter. Det at tingene ligner hinanden giver tryghed, børn elsker genkendelighed og små ritualer og samtidig så er det med til at ...


Annonce

... give dig lidt mere overblik og dermed forhåbentlig også lidt flere ressourcer:o)

Når det er sagt, så er det dog også sådan at børn jo er forskellige og skal have lov til at være det. Dagene ligner således ikke altid hinanden og forskellige ting kan flytte på planen og den fleksibilitet må der være. Men overordnet set så vil det være rigtig godt at du forsøger med lidt mere fast struktur, som du jo også efterlyser:o)

De fleste børn vil i 5 måneders alderen have behov for at sove 3 lure dagligt ialt mellem 4-5 timer. Om natten sover de 10-11 timer og deres døgnbehov for søvn er ca 14-15 timer. Du fortæller at din dreng sover fra ca 19.30-20 og står op kl. 7, det svarer til 11-11½ timer og er således helt alderssvarende. Da han tilsyneladende sover godt om natten, så vil hans dagslure så være lidt kortere og sammenlagt har han så måske behov for at sove 3½-4 timer i løbet af dagen... igen skal der være fleksibilitet og de tider du får er jo gennemsnitlige, så nogle børn sover mere, andre mindre:o)

En plan for dagen, der giver plads til to måltider skemad og 3 lure kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Amning og sover lidt videre, står herefter op, ammes evt igen inden I står ud af sengen.

Formiddag 9.30: Ammes igen og puttes til formiddagslur, sover måske en time, nogle børn sover 1½

Frokost 11.30: Grød af ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos på af kogt æble, pære eller lignende. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til middagslur ca 12.30-13, sover her måske 2 timer, nogle børn vælger at sove 1½ time formiddag og 1½ time over middag..

Eftermiddag 15.30-16: Ammes

Sen eftermiddag 16.30-17: Sover sin sene eftermiddagslur, ofte kun en powernap på 30 minutter

Aften 18: Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash. Udgangspunktet kan være de grøntsager I selv spiser om aftenen. Du kan blande grøntsagerne sammen forskelligt, så smagen varierer. Mosen skal være fin lind i konsistensen ligesom en grød også er. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes igen inden du selv går i seng i håb om at du på sigt, så kan få hende fyldt så godt op at hun kan sove til næste morgen tidlig 05/06. Det ville være dejligt at I begge fik et par sammenhængende timer midt nat.

Jeg håber at ovenstående plan hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce