Annonce

Annonce

Svar: Bønnerig kost til små børn


23. marts 2020

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og spørgsmål omkring vegetarisk kost, bønner, kød osv. :)

Vegetarer får som regel dækket deres behov for protein og andre næringstoffer, hvis de spiser varieret - og man kan derfor godt dække barnets ernæringsmæssige behov, f.eks. ved at spise en del bønner og linser, som du nævner.

Der findes forskellige former for vegetarer, og det vil helt klart være en fordel for jeres dreng, hvis han stadig tilbydes kød eller fisk en gang imellem, ligesom mælk og æg er vigtigt. Jo flere fødevarer I fjerner fra hans kost, jo større er risikoen for, at han kommer til at mangle næringsstoffer og bliver fejlernæret.

Hvis man ikke spiser nogen former for kød, fisk, æg eller mælkeprodukter, så anbefales det, at man ammer eller giver modermælkserstatning i mindst 2 år. Det anbefales også, at mødre, som spiser en kost med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, tager et tilskud af B12-vitamin under graviditeten og i hele ammeperioden.

Hvis I spiser vegetarisk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, så skal jeres dreng også have et dagligt tilskud af B12-vitamin. Det kan gives i form af en fint knust børnevitamintablet, som indeholder 1 mikrogram B12-vitamin dagligt. Den kan samtidig være med til at sikre et tilskud af de vitaminer og mineraler, som jeres dreng også vil være i risiko for at mangle f.eks. jern, zink, kalk, d-vitamin, n-3 fedtsyrer (DHA) alt efter, hvilke fødevarer, der er udelukket fra kosten.

Du skriver, at han indtil nu har fået både laks, kylling, kalkun og også grisekød og oksekød. Det lyder altså som om, at I har forsøgt at sikre ham lidt ekstra, selvom I (eller far?) ikke selv spiser dette, og det er rigtig godt. I skal dog være opmærksomme på, at jo ældre han bliver, jo mere familiemad vil han naturligt spise - og hvis han begynder at spise mindre kød, fisk, æg og mælkeprodukter, så er det vigtigt, at han får en vitaminpille dagligt, som indeholder B12 vitamin...

Derudover så vil vegetarisk kost ofte have et lavt energiindhold, da grøntsager, som du skriver, ikke indeholder ret meget fedt. Derudover vil grøntsager ofte fylde meget, og det kan være svært for barnet at spise tilstrækkelige mængder. Derfor skal man som forældre være opmærksomme på at øge energitætheden i maden ved at tilsætte f.eks. planteolie som rapsolie og olivenolie. Jeres dreng har altså behov for ekstra fedt i maden.

Hvis I laver en vegetarisk kost, som indeholder både æg, ...


Annonce

... mælk, bønner/linser, nødder, frø og kornprodukter, så vil I sandsynligvis fint kunne dække jeres drengs behov for protein. Men det er vigtigt, at han tilbydes forskellige proteinkilder i løbet af dagens forskellige måltider, så han også får variation her.

Vegetarer vil også indtage non-hæm-jern, som optages dårlige end hæm-jern, som man får via animalske produkter. Det er derfor vigtigt at sikre, at jeres dreng får jern nok. Vegetarisk kost har dog ofte et højt indhold af c-vitamin, som øger absorptionen af mineraler.. Da han tidligere har fået erstatning, så har hans jernbehov været dækket den vej igennem, og stopper han med modermælkserstatning nu, så kan behovet for jern også dækkes via en multivitamintablet, som indeholder 8 mg jern jern pr. anbefalet daglig dosis. Spiser han kød og varieret, får han dog sit jernbehov dækket den vej igennem... Og som sagt - spiser han ingen former for kød, fisk, æg, mælk.. så bør I fortsætte med modermælkserstatning i mindst 2 år...

Så for at opsummere i forhold til dine spørgsmål:

Hvis I spiser varieret vegetarisk med en god blanding af æg, mælk, bønner/linser, nødder, frø og kornprodukter, så vil jeres dreng sandsynligvis være dækket ret godt ind hvad angår protein. Hvis I giver ham kød af forskellige slags, laks og lignende fisk, så vil det være med til at sikre hans jernbehov og også hans behov for f.eks. D-vitamin og essentielle fedtsyrer. I behøver ikke spise kød hver dag, men fisk vil være rigtig godt i hans mad, netop på grund af fedtsyrerne. Det må f.eks. gerne være makrel, sild, torskerogn og lignende fra dåse... (ikke tun).


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det vil være rigtig godt, at I tilsætter ekstra fedtstof til hans mad, så hans mad fortsat energiberiges ekstra. Og I må meget gerne variere mellem forskellige typer af fedt, så han også her får så meget variation som muligt...

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt han spiser varieret nok eller tænker, at han generelt spiser meget vegetarisk, og hans indtag af kød, fisk, æg og mælkeprodukter ikke er ret stort, så vil det være en god idé at supplere hans kost med en multivitamintablet, som indeholder B-12 vitamin, D-vitamin, jern og forskellige andre mineraler :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre, og at det hjælper til at finde hoved og hale i retningslinjerne :)

Dejligt at høre, at jeres dreng nu spiser alderssvarende og blot har haft brug for lidt tid og øvelse. Det er super godt, hold endelig fast i madglæden - fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce