Annonce

Annonce

Svar: Mad - 18 mdr.


8. december 2019

Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og din beskrivelse af jeres datter og hendes indtag af mad i løbet af en dag. Det er en fin beskrivelser du sender, og jeg ved fra et af jeres tidligere breve, at I har lidt udfordringer med lillepigen - hun har temperament, og bliver hurtigt frustreret og ked af det - og det kan faktisk godt hænge sammen med hendes indtag af mad eller mangel på samme...

Det er sådan, at hendes overskud til at lege, opleve, udvikle sig - og generelt være glad og i godt humør - hænger meget sammen med, hvad hun spiser, og hvornår hun spiser. Det er vigtigt, at hun spiser mange måltider hele dagen igennem, fordi hun naturligt ikke kan spise ret stor mængder af gangen og hendes energiforbrug er stort. Ved at tilbyde hende hyppige måltider, så sikrer I at hun "ikke løber tør for energi".

Det er også meget vigtigt, at hun får sund mad og varieret mad. Det vil f.eks. være rigtig godt, hvis I kan få hende til at spise f.eks. brød, pasta, fede fisk som makrel og laks, kylling og kalkun, kartofler og forskellige grøntsager og også f.eks. banan. Fødevarer som disse vil være med til at holde hendes humør stabilt. Derudover er det vigtigt, at give hende protein og fiberrig kost, fordi det får blodsukkeret til at stabilisere sig over flere timer, og det giver også vedvarende energi og stabiliserer hendes humør.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider og som vil passe til en pige på 18 måneder, ser således ud:

Morgen 06: Havregrød, letmælk af kop.

Afleveres i vuggestue, de dage hvor hun skal dette

Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.

Frokost 11: Rugbrød med forskellige pålæg, eller varm mad til frokost. Må meget gerne få kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være det I andre spiser. Hun må gerne pillet pålægget af brødet og spise det adskilt, I må også gerne give hende f.eks. makrelsalat på brødet, hvis hun så spiser det. Vand af kop.

Puttes til middagslur - hvis hun virker sulten, kan hun tilbydes en banan. Skal ikke længere tilbydes flaske før lur.

Eftermiddag 14.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Sen eftermiddag - når I kommer hjem - tilbydes som nu rester fra madpakken, eller her lidt yoghurt med cornflakes... Vand af kop.

Aften 17: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne lidt moset. F.eks. kan ...


Annonce

... kartofler moses med sovs og frikadellen spises i stykker. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lid creme eller lignende efter behov.

Ca. kl 19, tilbydes hun en godnatgrød f.eks. en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Det kan også være en portion havregryn med lidt letmælk på. Vand eller letmælk af kop.

Får børstet tænder

Puttes til natten uden flaske ca. kl 19.30.

Som du kan se, så indgår der i denne dagsplan rigtig mange måltider, og de måltider I giver jeres datter nu ligger således ikke for tæt. Det er præcis, som det skal være. Det er dog vigtigt, at hun nu tilbydes mere variation, rugbrød eller fuldkornsbrød og også mere kød, fisk, grøntsager...

Vær opmærksom på, at hvis hun ikke er glad for rugbrød, så kan hun godt få lysere brødtyper, som stadig indeholder fuldkorn, selvom du ikke kan se de hele kerner. Gå efter fuldkornsmærket, når du vælger brød og boller til hende.

Skru ned for indtaget af yoghurt og cornflaskes og giv i stedet havregryn og forskellige slags grød i stedet. Prøv også med minifras i stedet for cornflaskes...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flasken skal væk nu. Så i stedet for flaske før middagsluren i weekenden, så kan hun blive tilbudt en banan, og i stedet for flaske om aftenen, så skal hun nu tilbydes et godnatmåltid - f.eks. en godnatgrød og så kan hun få lidt letmælk af en kop. Det er vigtigt, at hun lærer at sove uden flaske og at hun tilbydes et alternativ, som stadig mætter hende og sikrer, at hun ikke går sulten i seng :)

Undgå saft og unødigt søde fødevarer. Vand er den bedste tørstslukker. Frisk frugt er at foretrække fremfor tørret frugt. Hvis hun får 350 ml mælk eller yoghurt dagligt, så er hendes behov for mælk/kalk dækket og du sikrer at der også er plads i maven til anden og bedre mad for hende :)

Kan du lide at bage? Du kan evt. bage nogle havregrynsboller, som I alle kan spise. De er gode at bruge som mellemmåltid.

Opskriften kommer her:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hvis du synes den er for klistret, så tilsætter du bare mere mel. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Håber du kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit!

Rigtig god jul til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce