Annonce

Annonce

Svar: Mad og søvn - 6.5 mdr.


24. september 2019

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pernille

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder umiddelbart som om, at det er lidt for tidligt, at du er begyndt med rugbrødshapsere og mad med mere bid. De fleste børn er faktisk omkring 8 måneder, før de er parate til at spise små brødhapsere, så der er altså tid endnu :)

I stedet vil det være rigtig godt, at du giver din dreng grovere grødtyper som øllebrød (hvilket også vil vænne ham til rugbrødssmagen), havregrød, flerkornsgrød, ligesom det vil være rigtig godt, at du kommer hakket kød og fisk i hans grøntsagsmos for på den måde at vænne ham til at spise mad, som kræver lidt mere tyggemodstand. Når han bliver 7 måneder kan du begynde at mose hans grøntsager med en gaffel, så selve mosen også bliver grovere og gradvist bliver han i bedre til at tygge, bruge sine kæber osv. og vil derfor i 8 måneders alderen lagt bedre mestre det at spise rugbrødshapsere med f.eks. leverpostej :)

Du må også meget gerne allerede nu tilbyde ham bløde frugtbåde i hånden, som han selv kan sidde og sutte og gumle på, suge saften ud af osv. ligesom han kan tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkeringe, kogte blomkål og broccolibuketter, en kartoffelbåd eller andre rodfrugter bagt i ovnen. Bløde fødevarer, som han kan sidde og gumle på og øve sig mundmotorisk på vil være rigtig godt med den alder han har.

Det er vigtigt, at du stadig giver ham grød og mos - altså skemad. Både fordi du kan energiberige dette ekstra, så han får den næring og energi, som han har behov for, men også fordi det naturligt mætter ham mere. Derudover skal han stadig have flaske og de fleste børn vil i din drengs alder have brug for 5-6 flasker i døgnet. Du skriver ikke, hvor fysisk stor han er, men det vil være helt normalt, hvis han drikker 800 ml mme over et døgn. Du skriver, at han aldrig har drukket store mængder mælk, og at han ofte drikker 100 ml af gangen via 4 flasker om dagen - i givet fald vil han naturligt have behov for 2 flasker om natten og samlet så drikke 600 ml... Det er et reelt behov :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af ...


Annonce

... kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur (denne flaske fjernes ofte i 7 måneders alderen og i stedet gives "kun" mellemmåltidet og vand af kop)

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller en middagsret fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Evt. lille flaske og sover evt. powernap her - eller den springes over.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, bagte rodfrugter fra ovnen eller lignende i hånden. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30.. Hvis han har powernappet om eftermiddagen vil han måske skulle puttes lidt senere, hvis han kun har sovet to lure dagligt, vil han være tidligere træt...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske. Nogle børn har også en rytme, hvor de sover deres længste søvnstræk fra kl 20 til 02, får flaske der og sover videre til 06, hvor de så får flaske igen - og det er også helt okay :)

Jeres dreng lyder til at være i en overgang lige nu, hvor han nogle dage har brug for 2 lure og andre dage har brug for 3 lure - og den fleksibilitet må du give ham. De dage, hvor han sover en længere middagslur og det lykkes for jer at holde ham sovende, vil han måske fint kunne springe powernappen om eftermiddagen over, men de dage, hvor han sover to kortere lure, må han så få tre lure i stedet. Og tidspunktet og varigheden for hans lure vil så naturligt påvirke puttetidspunktet om aftenen. Dette ændrer sig dog også i takt med at han bliver ældre, så tiden arbejder også lidt for jer her :)

Jeg håber, at ovenstående hjælper jer lidt videre og at min dagsplan også giver lidt idé om, hvad I kan forvente af jeres dreng lige nu, og hvordan I bedst sikrer ham både skemad og flaske :)

Jeg vil også anbefale jer meget min bog "Helens bog om børn og mad". I din finder i dagsplaner og opskrifter og guides igennem måned for måned, så I hele tiden har lidt idé om, hvad næste skridt er :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udgave, 1. oplag 2018) :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce