Annonce

Annonce

Svar: Hvordan starter vi op på mellemmåltider?


4. september 2019

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Trine

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at I har haft glæde af mine tidligere svar. Det lyder også som om, at der er sket en stor ændring hos jer - fra at få op til 10 flasker i døgnet, er jeres datter nu nede på 5 flasker... det er da en forskel, som kan mærkes :)

De fleste børn vil i 6 måneders alderen gå fra 6 til 5 flasker og i 7 måneders alderen trives de ofte med 4 flasker i døgnet. Jeres datter får lige nu 5 flasker af 180-200 ml, det vil sige, at hun får mellem 900-1000 ml mælk i døgnet, og det lyder meget fint i forhold til at hun nu er 6 måneder gammel. Jeg ved fra dit tidligere brev, at hun er en fysisk stor pige og hvis hun lige nu vejer mellem 8-9 kg, så indtager hun præcist sit behov for mme :) Derudover får hun vand af kop til alle måltider og også som tørstslukker ind i mellem - og så er det også tid til mellemmåltider :)

Mit forslag til en dagsplan for et barn på 6 måneder - lavet ud fra den tidligere dagsplan - ser således ud:

Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur som nu mellem 12.30-13..

Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til dagens 3. lur som ofte er en kort lur

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk i mosen, suppleres igen med lidt ristede rugbrødsbjælker, måske en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30.

Ekstra flaske kan evt. gives i løbet af aftenen eller natten

Som du kan se, så indgår der 5 evt. 6 flasker i denne dagsplan, og den 6. flaske kan gives, hvis jeres datter vågner og søger den i løbet af aftenen eller natten. Sover hun igennem er det okay og dejligt for jer alle :) Hun er dog stadig så lille, at jeg ikke synes, at hun skal springe en flaske over - så hvis hun sover til kl 06, så synes jeg, at I skal give hende flaske der og i stedet kan hendes morgengrød og formiddagsmåltid blive slået sammen og give lidt senere end tilfældet ellers er. Det er vigtigt, at hun får sin mælk og har hun ikke fået mælk siden kl 19.30-20, så skal hun have mælk om morgenen i stedet for grød, og grøden må gives lidt ...


Annonce

... senere...

Mellemmåltiderne formiddag og eftermiddag består lige nu af frugt - frugtmos og frisk blød frugt i hånden, og det er helt okay, hvis du slår morgengrød og frugt sammen i en periode. Stille og roligt skal hun naturligt lære at spise grød, som er ren og ikke sødet med frugt, men lige nu er det helt okay at hun får det samtidig, hvis det så hænger bedre sammen for jer og hun spiser og drikker sin mælk :) Når hun bliver 7 måneder, vil hendes mellemmåltider blive lidt større og flasken formiddag og eftermiddag trappes normalt ud. Det vil sige, at i den alder vil de 4 flasker ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Hvis det viser sig, at jeres datter stadig sover igennem til den tid, så kan I vælge at bibeholde en flaske i løbet af dagen lidt længere. Når hun bliver 8-9 måneder vil 3 flasker ofte være passende og de kan så ligge før middagslur, aften og en gang i løbet af natten. I er derfor nødt til at se, hvad tiden bringer hos jer. Måske vil hun til den tid sætte pris på en drømmeflaske, det må tiden vise :)

Den tykkere konsistens i grød og mos kan i første omgang skabes ved at I forsøger med grød lavet af flager i stedet for mel. Det kan f.eks. være hirseflager, boghvedeflager, quinoaflager. Det er med til at give grøden en lidt fnugget konsistens og vænne hende til at den ikke er så cremet. Og stille og roligt vil det være rigtig godt med havregrød, som er grovere i konsistensen - evt. blande med noget lidt mere cremet grød i starten for gradvis tilvænning.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hun skal begynde med kogte finthakket kød og fisk i sin grøntsagsmos og det vil være rigtig fint, hvis I lige nu lader grøntsagsmosen være cremet og lind i konsistensen, men kommer f.eks. 1 tsk hakket kød eller fisk i 1 dl. mos. På den måde vil kød og fisk være med til at skabe lidt struktur og lidt fornemmelse af, at mosen ikke er helt så cremet, men uden at hun kløjs i det. Hun vænnes til at sidde med små bidder fisk eller kød på tungen og bevæge det rundt i munden, synke det osv. Og gradvist kan I så komme mere kød og fisk i mosen, ligesom I senere hen kan begynde at blende mosen mindre og mindre og i stedet mose med en gaffel. Så hun gradvist vænnes til at maden har mere bid.

Lige nu er det rigtig fint, hvis I forsøger at tilbyde hende forskellige typer af grøntsager, kød, fisk osv. i mosen, så det mere er smagen og introduktionen af nye fødevarer, end den grovere konsistens, som I fokuserer på...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce