Svar: Hvordan takler vi det når han ikke vil spise?

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg har rettet i Livets bog, så kurverne burde vises rigtig nu - du havde ikke fået indtastet din drengs fødselsdato i grundoplysningerne, og derfor kunne systemet ikke udregne det rigtigt :) Jeg tror din drengs fødselsdag er den 8. april.. hvis ikke, så må du lige rette det, så det bliver helt rigtigt :)

Hvis fødselsdatoen passer nu, så kan jeg godt se, at jeres dreng falder lidt på sine kurver, men han falder faktisk både i vægt og i højde, så faldet virker ikke så voldsomt, hvis man ser på både vægt og højde sammen, forstået på den måde, at det ser ud som om, at hans vægt og højde passer sammen... Derudover ser det ud som om, at han tidligere har ligget på 15 percentilen, så har han i en periode taget godt på og er vokset en del, så her har han så bevæget sig op på 50 percentilen, og nu ligger han så på 15 percentilen igen. Det må han umiddelbart godt, det kan godt være hans egentlige kurve fra starten, men du skal naturligvis være opmærksom på, at han ikke falder yderligere ned under kurven og kommer ned på 3 percentilen (den gule) - han skal helst blive liggende, hvor han er, og det er måske dette jeres læge også holder øje med....

Det er okay, at jeres dreng nogle dage spiser mere af visse fødevarer og andre spiser noget andet. Du er nødt til at se på hans indtag over flere dage, og på den måde vurdere, om han spiser varieret - og det lyder det til, at han gør. Så nogle dage spiser han gulerødder, kartofler og svinekæber (lækkert!), andre dage vil han ikke røre det, men spiser så til gengæld pasta og tomat, som han så afviser et par dage efter. Og det er okay, så længe han over flere dage faktisk spiser lidt fra alle fødevaregrupper.

Når han spiser varieret, så vil han altså over flere dage spise fødevarer fra de forskellige fødevaregrupper og det anbefales, at du med den alder han har, forsøger at sammensætte hans mad efter det, som kaldes Y-tallerkenen:

2/5 grøntsager
2/5 brød, kartofler, ris eller pasta
1/5 kød, fisk, æg eller ost.

Derudover skal han tilbydes frugt og bær - det kan være som topping på en grød, et surmælksprodukt, som mellemmåltid eller som dessert...

Og hvis du laver gryderetter, så anbefales det, at han tilbydes dobbelt så meget grønt som kød :)

Du skal ikke fokusere så meget på mængden ved hvert måltid, men i stedet fokusere på at han tilbydes mange små hyppige måltider. Der bør ikke gå mere end 2-3 timer imellem, at han tilbydes noget at spise og noget at drikke.

Det er super, at du forsøger at servere maden i stykker, som han selv kan spise - enten med bestik eller også stadig meget gerne med fingrene. Det er også rigtig fint, at du forsøger at supplere og hjælpe undervejs, når du kan få lov til det. Så du på den måde sikrer ham lidt ekstra. Og nogle gange må han gerne smage fra din tallerken, hvis han synes det er mere interessant - du kan også lade ham komme over og sidde på dit skød, hvis han så måske spiser lidt mere. Han kan således godt starte i sin egen høje stol, og derfra komme over til dig, spise lidt mere, evt komme tilbage til egen stol igen eller derefter få lov til at gå fra bordet...

Du skal være opmærksom på meget søde fødevarer, slik, kager, is, saftevand osv. som naturligt kan tage pladsen op for den egentlige mad. Da I er meget opmærksomme på hans vækst og lægen overvejer appetitøgende medicin, så må du også stadig meget gerne energiberige hans mad lidt ekstra, så hans vægt ikke falder for meget :) Det vil sige bruge forskellige former for fedtstof i madlavningen, tilbyde ham sødmælk i stedet for letmælk, komme fedtstof på brødet, bruge sovs, tilbyde ham avokado, federe fisketyper osv.

Det er en lidt svær alder lige nu - børn i jeres drengs alder begynder naturligt at blive mere skeptiske overfor mad, som de ikke kender, og det er derfor naturligt, at han nogle gange ikke bare spiser det du serverer. Det er også naturligt, hvis han nogle gange hellere vil lege med maden end putte den i munden, ligesom det er spændende for ham at finde ud af, hvad det han gør, gør ved dig...

Jeres dreng er rigtig godt igang med selvstændighedsfasen nu, og det betyder, at han naturligt forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer. Han undersøger, oplever, afprøver igen og igen - han undersøger f.eks. maden, vil finde ud af, hvordan den føles eller ser ud, når han har tygget på den.. og han undersøger, hvordan du reagerer på det han gør, når han f.eks. smider maden på gulvet og kikker på dig.

For at finde ud af, hvordan verden fungerer, så afprøver han hypoteser: "Hvis jeg kaster med maden, så siger mor nej?" - ja det gør hun. Jeg prøver lige igen - og det samme sker... Ny hypotese: "Hvis jeg kaster med maden, siger far så også nej?".. Alt sammen fordi han er rigtig godt igang med at lære og det er måden han lærer på :)

Nogle gange er det bedste man kan gøre, det du ofte gør - at aflede ham, distrahere ham, så han kommer på andre tanker. Det er rigtig fint, det må du gerne gøre.

Andre gange er det en god idé, at sige det, som I gerne vi have ham til - ikke sige nej og skælde ud, men i stedet holde fokus på det han skal, nemlig at spise, så du f.eks. siger "ind i munden skat, ind i munden" eller "mmm må mor smage", "vil du smage min mad, se her, smager godt" osv. Så fokus ikke er på undersøgelsen af maden, men på at spise maden...

Andre andre gange skal du naturligvis sige nej, og det vil være godt, hvis du samtidig kan lade en handling følge med dit nej. Hvis han f.eks. slår ud efter dig, når han sidder på dit skød, så kan du godt sige ...

---

---

... nej og sætte ham fra dig. Det at du sætter ham fra dig hjælper ham til at huske, at han gjorde noget, du ikke brød dig om... Du viser ham, at han ikke kan sidde på skødet, hvis han slår, for det synes du ikke er rart.

Nogle gange kan det også være en idé, at du fjerner dig fra ham, og hvis han feks. har svært ved at koncentrere sig om at spise, hvis du/I sidder ved bordet sammen med ham, så kan du godt i løbet af dagen lave noget praktisk imens, at han spiser. Det er som udgangspunkt hyggeligt at spise sammen, og det skal han naturligvis også lære, at I gør og det er noget I prioriterer, men nogle gange vil han måske spise mere, hvis du ikke sidder og kikker på ham, imens han spiser...

Nogle gange vil det være rigtig fint, at du kalder på ham, når det er spisetid, så du på den måde lader ham komme til bordet selv. Andre gange vil det være bedre at du henter ham.. der er ikke nogen helt fast regel her, det afhænger helt at den enkelte situation. Du kan også med den alder han har nu og især i tiden fremover inddrage ham i at det snart er spisetid. Du kan f.eks. lade ham være med til at dække bord - han kan bære en tallerken af gangen hen til bordet, han kan bære skåle med udskåret grønt osv. en ting af gangen.. Ud over, at han oplever, at det er spisetid, så anerkender du også hans lyst til selvstændighed og den alder han har nu :)

Det er generelt en god idé at holde nogenlunde fast i en rytme og det betyder holde fast i jeres spisetider hele dagen igennem. Hvis du generelt oplever, at han ikke er sulten, når I sætter jer til bords, så kan det være en god idé at se på om spisetiderne skal ændres, men ellers er det godt, hvis I kan holde en fast rytme, fordi det er med til at sikre, at han får tilbudt tilstrækkeligt mange måltider, samtidig med at det gør ham sulten og parat til at spise, når det netop er spisetid :)

Det lyder som om, at fars moster er særligt spændende - de har brugt meget tid sammen de sidste dage/uger, og hun lyder til at have fået hans interesse og tillid. De to kan godt lide hinanden, og det er naturligvis rigtig dejligt. Det er normalt, at nogle børn (og også voksne) klinger hurtigere sammen, har bedre kemi og hurtigere er trygge ved hinanden end andre. Og det betyder naturligt ikke, at det bånd han har til hende er det samme, som det bånd han har til dig og sin far :)

Måske kan I lade hende have en mere aktiv del i hans spisning, så hun ikke leger med ham og afleder ham undermåltidet, men i stedet motivere ham til at spise mere og netop holde fokus på maden.... Hvis hun ikke kan dette, så er det fint, at hun nogle gange går ud:)

Med hensyn til at skulle starte i vuggestue, så bliver det naturligt en ny, stor og spændende oplevelse, og det kan være rigtig svært - ikke kun for barnet, men også for mor og far. For mange forældre er det svært at skulle slippe sit barn og lade en anden voksen tage over.

---

---

Det er rigtig godt, hvis I har tid, så du kan være fleksibel i forhold til din drengs behov. Det vil være rigtig godt, hvis I kan besøge vuggestuen et par gange, så han oplever stedet sammen med dig, og hvor du også lige kan tale med pædagogerne om, hvordan de plejer at gøre det, hvad han skal have med og forskellige praktiske ting... Det kan også være en god idé, hvis I derhjemme øver det at sige farvel, at I øver at vinke, når far f.eks. tager på arbejde, og at du vinker farvel, når du tager af sted for at handle eller lignende, hvor han er hjemme sammen med far.. så han får lidt indblik i, at I ikke forsvinder, men kommer tilbage igen :)

Derudover vil en indkøringsplan for 6-9 hverdage kunne se således ud:

- De første 2-3 dage er en af jer forældre med i vuggestue hele tiden. Du skal signalere ro, taler med de andre børn og voksne. Din rolige adfærd viser ham, at her er hyggeligt og dejligt at være.

- De næste 2-3 dage, så I jer i at vinke farvel, og du går kortvarigt. Det vil være rigtig godt, hvis han kan prøve at spise alene med de andre børn, og lad ham også gerne blive skiftet af en anden voksen.

- De næste 2-3 dage træner I længere tids fravær. Han spiser, leger og bliver puttet sammen med de andre børn - og bliver taget op fra søvnen af en anden voksen. Og så kommer du og henter ham.

Da I bor i udlandet kan mulighederne for indkøring og rutiner godt være anerledes end i Danmark og du må derfor forsøge at følge de regler og rutiner de har, hvor I bor, samtidig med at du naturligvis skal lytte til din drengs behov og de signaler, som han sender. Hvordan er hans sprog? Forstår han det sprog, som tales, hvor I bor? Kommunikerer han på dansk? Det vil naturligt også kunne spille ind på, hvordan hans overgang til vuggestue fungerer - det kan være en ekstra stor omvæltning, hvis han samtidig med at skulle forholde sig til at være hjemmefra, også skal forholde sig til mennesker, som ikke taler samme sprog....

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en ensartet hverdag, så spisetider, puttetider osv. er nogenlunde ens uanset om det er hverdag, weekend, ferier osv. Jo mere ens, jo mere trygt vil det være. Derfor vil det være rigtig godt, at du taler med vuggestuen om, hvilken rytme de har, og forsøger at skabe nogenlunde det samme, når I er hjemme...

Der er mange store spørgsmål i dit brev idag - som handler om både udvikling, opdragelse, tilknytning, institutionsliv osv. Alt sammen noget, som jeg har skrevet bøger om, så derfor vil jeg naturligvis anbefale dig at kikke på flere af mine bøger, men jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele, og at du kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---