Annonce

Annonce

Svar: En masse spørgsmål om mad - 15 mdr.


10. maj 2017

Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Malene

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål om mad, som jeg vil forsøge at besvare nogenlunde i den rækkefølge de stilles :)

Jers dreng må meget gerne få alle former for kød, men han vil stadig bedst kunne tygge kød, som er kogt eller findelt. Stegt kød som kyllingebryst og flæskesteg, kan godt være svært for ham at tygge, så det skal skæres meget fint ud, når han får det og meget gerne blandet med lidt sovs, så glider det lidt lettere ned - hvor små bidder kogt hamburgerryg kan være lidt lettere at tygge sig igennem...

De fleste børn vil, når de er omkring 18 måneder, være nogenlunde til at tygge mad, som kræver lidt mere tryggemodstand og vil i den alder også kunne tygge f.eks. brød med hele kerner. Men der er stor forskel på, hvor godt børn tygger, så derfor er I nødt til at forsøge jer lidt frem for at finde ud af, hvor meget han kan.. Hvis han sidder med et stykke brød eller et stykke kød i munden meget længe og tydeligvis har svært ved det, så lad ham spytte det ud og tilbyd ham så noget, som er lettere for ham at fordøje :)

Du har ret i, at man som udgangspunkt skal være opmærksom på saltindholdet, når man køber færdigprodukter, fordi netop saltindholdet kan være meget højt. Det er dog ikke sådan, at han slet ikke må få salt, det må han gerne, men kun i små mængder - hvilket i øvrigt er sundt for hele familien, og med den alder han har nu, er det rigtig godt, hvis I kan spise den samme mad :)

Du kan f.eks. gå efter nøglehulsmærket, når du handler færdigvarer. Nøglehulsmærket, må kun sættes på fødevarer, der har et lavt indhold af fedt, sukker, salt og kostfibre, og det kan gøre det lidt lettere at købe sunde varer.

Med hensyn til mælkeprodukter, så anbefales det, at han tilbydes min. 350 ml mælk/mælkeprodukt dagligt og max 500 ml. Og det hele tæller med. Det anbefales, at han i 1-2 års alderen tilbydes letmælk som drikke mælk og tilbydes neutral sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk som surmælksprodukt. Produkter med frugt begrænset på grund af det høje sukkerindhold.

Han må meget gerne få ost, men også her skal du være opmærksom på saltindholdet. Meget ost har et højt indhold af salt, men præcis hvor meget afhænger af ostetypen. Også her kan nøglehulsmærket være godt at gå ud fra, når du vælger. I følge altomkost.dk, så er saltindholdet i en skive skæreost a 25 gram på 0.5 gram og i 40 gram hytteost er saltindholdet 0.3 gram. Så i forhold til saltindholdet, så kan hytteost være okay - fedtindholdet er dog lavt, men fedt kan han få andre steder fra, når bare du sikrer, at han generelt spiser varieret :)

I princippet kan han godt spise for mange jordbær, men hvor mange der er for mange, afhænger helt af, hvordan hans mave reagerer. Det er som med alt andet mad, rigtig godt, hvis du kan variere hans indtag, og det gælder også bær og frugt. Det er super dejligt med jordbær i sæsonen, og det skal du naturligvis udnytte, men giv ham også andre typer af bær - han må få det hele: jordbær, hindbær, kirsebær, brombær, blåbær, ribs, solbær, skovbær, moreller osv. Sten skal fjernes, og det samme skal "skrællen" på f.eks. stikkelsbær.

Der er ikke nogen præcise anbefalinger for frugt og grønt til så lille et barn, først fra 4-10 års alderen anbefales 300-500 gram frugt og grønt dagligt, afhængig af barnets alder. Men han bør tilbydes frugt og grønt til stort set alle sine måltider. Frugt kan med fordel gives sammen med en grød, som dessert eller mellemmåltid. Frugt er med til at øge jernoptagelsen fra grøden. Der bør gives frugt og grønt til alle frokostmåltider og det samme til aftensmaden. Halvdelen af de grøntsager han tilbydes frokost og ...


Annonce

... aften, bør være af den grove type, det vil sige broccoli, blomkål, rodfrugter, bønner....

Færdigavet æblemos beregnet til babyer kan du roligt købe og bruge som topping på en havregrød. Du kan også rive et frisk æble på råkostjernet og give ham revet æble på grøden. Det smager rigtig godt, giver lidt ekstra bid og er samtidig godt for maven :)

Bondebrød er normalt helt uden kerner og kanten er ofte ikke så hård, så umiddelbart tænker jeg, at det vil han nok godt kunne klare.. men måske har han brug for lidt mere tid, du må forsøge dig lidt frem. Som sagt er mange børn omkring 18 måneder, før de rigtigt begynder at kunne tygge grovere brød...

Det er som udgangspunkt en god tommelfingerregel, at han "kun" får to portioner grød dagligt og derudover skal den øvrige mad så være grøntsager, kød, fisk, frugt osv. Jeg vil derfor anbefale dig, at du giver ham grød som morgenmad og giver ham grød som godnatmåltid. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 8: Havregrød med revet æble, vand eller letmælk af kop. Suppleres med lidt frugt i hånden.

Formiddag: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop. Du skriver, at det ofte er svært at nå formiddagsmåltidet, og det er helt okay. Så giv ham ekstra frugt sammen med havregrøden om morgenen i stedet.

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, 1/2 hårdkogt æg, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende rester fra aftensmaden. Må også meget gerne få varm mad til frokost med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Vand af kop.

Evt. en banan - og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos eller en frugtgrød med lidt letmælk, eller kan tilbydes lidt tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos, revet æble, lidt bær eller lignende. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, større stykker, som han spiser med hænderne og mindre stykker, som han spiser med gaffel - og stadig moset mad, som du hjælper ham med. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. Gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca 19-19.30, får derefter børstet tænder og puttes til natten :)

Aften og nat - kan tilbydes lidt vand, hvis han vågner og er meget tørstig, men prøv så vidt muligt at undgå at han vænnes til at skulle drikke vand (eller andet) om natten.

Når jeg lægger et bad ind efter aftensmaden, så er det for både at hjælpe ham til en bedre søvn, men også for at skabe afstand mellem aftensmad og godnatgrød. Dette for at han ikke på sigt lærer, at han kan afvise sin aftensmad og få grød i stedet. Jeg synes generelt at en godnatgrød er en god idé, men hvis han kan spise rigtig godt af sin aftensmad og helt kan springe grøden over, så er det naturligvis også helt okay :)

Det er helt naturligt, at børn i forbindelse med forkølelse kaster lidt slim op - og det gør det naturligt svært for ham at spise. Når han er kommet af med slimen og har fået lidt rene luftveje, så er det lettere for ham at spise - indtil næsen så klotter til igen og jeg tænker, at det er derfor han ofte gerne vil spise lidt videre, når han er kommet af med slimen... du kan prøve at rense hans næse med lidt saltvand (kan købes på f.eks. apoteket) før han skal spise, så du hjælper ham med at få lidt af slimen væk, og så han måske kan undgå at kaste op :)

Jeg håber, du kan bruge alle disse svar videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god appetit! Og glædelig mors dag :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce