Annonce

Annonce

Svar: Mad til 7 mdr. gammel baby


22. september 2025

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære N

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at din dreng er rigtig glad for mad. Han vil gerne spise, men skemaden interesserer ham ikke rigtigt, og han er stadig lidt for lille til at finde ud af at holde maden selv og bide eller gumle sig igennem større stykker mad. Så det er super godt, at du har fundet ud af, at det der fungerer er mad i meget små og bløde bidder. Det er den rigtige vej at gå - tænk i ca. 1x1 cm som kan klemmes flade mellem fingrene.

Det er vigtigt, at du tilbyder ham mad fra alle fødevaregrupper, så han får så varieret en kost som muligt og dermed får de vitaminer, mineraler osv. som han har behov for.

Protein dækkes f.eks. via:

- Frikadeller/kødboller. Varier her mellem kylling, kalkun, svin, kalv, okse osv. så han får en variation af kød.
- Fisk (uden ben). Det kan være ovnbagt laks/ørred, makrel i tomat (f.eks. smurt ud på brød), torsk, rødspætte eller lignende bagt eller kogt og skåret i små stykker. Han må også gerne få rejer, hvis han kan kapere dette. Brug rejer fra frost eller rejer i lage (skyl dem godt, så de er fri for meget salt) Skær dem over, hvis de er for store. Og så må du naturligvis også gerne give ham fiskefrikadeller i små hapser.
- Æg. Hårdkogt og skåret i små tern. Eller en gennemstegt omelet/æggepandekage, som du skærer ud.
- Bælgfrugter. Du kan lave linsedeller, du kan komme linser i pandekager, du kan lave grøntsagsmuffins med linser og bønner, eller du kan lave puffer af rødelinser og sød kartoffel. Du kan bage brød med bælgfrugter. Du kan med fordel også lave smørbart pålæg af forskellige typer af linser og bønner og bruge dette på brødhapsere eller tilbyde det sammen med f.eks. godt kogt pasta og lignende.

Kulhydrat/stivelse dækkes f.eks. via:

- Kartofler. Giv gerne almindelige og søde kartofler. Pensle med lidt olie og bag dem i ovnen, skær dem ud i bløde tern.
- Pasta. Vælg mellem forskellige typer, kog dem godt bløde og skær dem ud, så de passer i størrelsen. Det kan f.eks. være skruer eller penne, som du skærer i halve. Det kan også være møllehjul, hvis du kan finde dem - de kan være lidt lettere for ham at holde selv.
- Bulgur, hirse, quinoa og lignende kan du koge til en lidt klistret masse, og så samle det med f.eks. kartoffel, avokado, lidt smøreost eller lignende og på den måde lave små kugler, som din dreng så kan spise.
- Grødpandekager kan du lave af forskellige slags grød - det kan være havregrød, som du bruger nu, det kan også være flerkornsgrød. Her kan du blande f.eks. havregryn, hirseflager og rugmel. Lav en grød, tilsæt f.eks. æg eller banan, steg på panden og skær ud i passende stykker.
- Brødhapser - små og bløde. Det kan være en bolle eller rugbrød uden skorpe. Skær i små bidder og brug meget gerne smørbart pålæg.

Grøntsager dækkes f.eks. via:

- Broccoli/blomkål. Kog dem til meget møre små buketter, så bløde at de "smuldrer".
- Gulerod/squahs/grønne bønner. Koges også helt møre og skæres ud i tern, der ikke er større end 1x1 cm. Kogt gulerod kan også moses og klemmes sammen med lidt kogt kartoffel og gives som små kugler.
- Rodfrugter som pastinak, majroer, jordskokker, rødbede, knoldselleri, græskar kan allesammen penslet med lidt olie og ...


Annonce

... bages i ovnen, og skæres ud i små passende tern. Han må i princippet få alle grøntsager. Det du skal være opmærksom på er, at især selleri, spinat, fennikel og rødbede har et højt indhold af nitrat. Disse grøntsager bør derfor ikke udgøre mere end 1/10 af portionen, og ellers bør de serveres med 14 dages mellemrum.
- Avokado kan mange børn rigtig godt lide. Vælg en moden og skær den ud i passende stykker. Eller brug den til at blande med andre fødevarer.
- Grøntsager kan med fordel også blendes sammen til en grøntsagssovs f.eks. sammen med tomat og hældes ud på f.eks. pasta eller lignende. På den måde får du også lidt variation af grøntsager i ham.

Frugt og bær (det er vigtigt, at de er modne og bløde):

- Frisk frugt af f.eks. banan, mango, melon, appelsin. Skåret ud i små tern.
- Kogt/dampet æble og pære - så de er helt bløde og skåret ud i små tern.
- Bær. Det kan være blåbær (de skal evt. halveres eller trykkes flade.) Det kan også være hindbær, som generelt er meget bløde og lettere for ham at sutte på.

Mælk og ost:

- Han skal stadig ammes eller have modermælkserstatning.
- Han må meget gerne få mild ost. Det kan være smøreost på brød eller det kan være mild ost skåret ud i små tern/bløde stænger. Han kan også få revet ost på f.eks. lidt pasta eller ost kan indgå i sovs. Det, du skal være opmærksom på i forhold til ost er at oste som f.eks. parmesan er meget saltholdigt og til så lille et barn kan det være en fordel at vælge en mild ost med mindre saltindhold. Det kommer dog an på, hvor glad han er for ost (læs: hvor meget ost han spiser)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Fedtstoffer:

- Det kan være svært at give ham samme mængde fedt og dermed energiberige maden, når han ikke spiser grød og mos. Og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på hans indtag af fedt. Du kan med fordel lave en smørsovs, som du kan hælde over maden. Det er også vigtigt at pensle f.eks. grøntsager med olie, før de bages i ovnen, ligesom han også har brug for fedtstof på brød.
- Det er generelt en god idé at give ham sovs til maden, da det er en naturlig måde at sikre ekstra fedt på. Samtidig er sovs med til at "smøre", så maden bliver lettere for ham at bearbejde i munden.
- Varier mellem fedtstoffer, så han får både forskellige olier, margarine, smør og smørbare produkter.

Med hensyn til alternativ til godnatgrød, så kan han få grødpandekager, hvor du steger grøden på panden. På den måde får han stadig grød, bare i en anden form. Han må også meget gerne få banan. Det kan gives i små bløde bidder. Derudover må han faktisk gerne få rester fra aftensmaden eller måske kan du give ham en kyllingedelle, linsedelle, grøntsagsmuffin eller lignende, som du tager op fra fryseren og varmer i mikroovnen. På den måde er det let at gå til og servere.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker videre :)

Derudover vil jeg anbefale dig min nyeste bog "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter". I den får du masser af viden, der hjælper dig videre. Og du finder også mere end 50 opskrifter på fingermad med bælgfrugter. Der er både linsedeller, pandekager, grøntsagsmuffins, smørbart pålæg, fritter, postejer, brød og meget mere.

Håber alt dette hjælper dig videre på vej - fortsat god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce