Annonce

Annonce

Svar: Opstart på grød


10. september 2020

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til - hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen, har haft glæde af mine svar til andre, tilmed har købt en af mine bøger og nu også selv skriver, dejligt, tak :)

Det lyder som om, at amningen fungerer godt hos jer. Du ammer en del, men har gjort det hele tiden, og det lyder som om at det er sådan, det er hos jer. Det er helt okay, din dreng må gerne die 12 gange i døgnet.

Når han ammes både, når han vågner og før han skal sove, så kan det dog godt være tegn på, at han er en sulten dreng, og derfor skal du være opmærksom på, om han måske begynder at få behov for skemad, før han er 6 måneder. Ud over at han gerne vil die hyppigt, så skal du også kikke efter hans interesse for maden, du selv spiser, se efter om han begynder at række ud efter din mad, når du f.eks. sidder med ham på skødet, måske begynder han at savle ekstra meget og virke meget ivrig... læg også mærke til, hvordan han tager imod d-dråberne, når du giver ham dem på en ske - åbner han munden, og svøber han med læberne om skeen, det er tegn på, at han begynder at kunne mestre denne teknik og derfor også et af tegnene på, at det kan være godt at begynde med skemad.

Når jeg skriver, at du skal være opmærksom, så er det fordi, du godt kan passere det rette tidspunkt, hvis du venter for længe. Hvis han stortrives på mors mælk og ikke viser nogen interesse for andet, så er det helt fint, at du forsætter amning, og så skal du endelig gøre det, men virker han oprigtigt interesseret og parat, så skal du ikke trække tiden så længe, at han måske pludselig ikke er interesseret mere...

Hvis du starter med skemad, når han er 6 måneder, så vil introduktionen af forskellige fødevarer naturligt gå hurtigere, end hvis du starter i 5 måneders alderen. Det vil stadig være godt med smagsprøver, så han i starten tilbydes 3-5 skefulde, og du lige giver maven en chance for også at følge med og du finder ud af, hvordan han reagerer på det, og stille og roligt kan du så øge ham til ½ dl.

I løbet af en uges tid vil han måske kunne spise ½ dl. grød til frokost, og når det går rigtig fint, så vil du i uge 2 kunne introducere grøntsagsmos til aften. I uge 3 kan du så introducere dagens 3. måltid, som vil være morgengrød. Det kan med fordel være en grød, som han kender, og så kan du begynde at ...


Annonce

... variere frokost og aftensmaden lidt mere. Stille og roligt introduceres så også lidt mellemmåltider som frugt- og bærmos, og gradvist kommes der også kød og fisk i grøntsagsmosen, så der varieres mere og mere. Til alle måltider skal han tilbydes vand af kop.

Det er vigtigt, at du ikke giver for store portioner skemad. Det er bedre, at han spiser ½-¾ dl. grød eller mos, drikker vand af kop - og så ammes før han skal sove, så han stadig får mælken, som han er vant til før han puttes, og som naturligt også vil hjælpe med til at maven bliver holdt naturligt igang. Det er altså amningen, når han vågner, som fremadrettet bliver erstattet af skemad og vand af kop.

Det kan være en god idé at bibeholde en kendt grød eller mos de dage, hvor du introducerer ny grød/mos. Det vil sige, at hvis du giver en ny type grød om morgenen, så er det en god idé at bibeholde en kendt grøntsagsmos til frokost - og hvis du ved, at du vil servere noget nyt til aften, så er det også en god idé at bibeholde noget kendt til frokost. Serverer du en ny mos til frokost, så start dagen med en kendt morgengrød, og om aftenen kan du så vurdere, om det vil være bedst med noget kendt eller nyt. Det er ofte også en god idé at introducere ny grød og grøntsagsmos hver 3 dag, altså med ca. 3 dages mellemrum, så er der også genkendelighed på denne måde.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Børn er naturligt forskellige, så når jeg skriver, at du kan introducere en ekstra grød og grøntsagsmos uge for uge, så vil det hos nogle børn passe rigtig fint at øge efter måske blot 4 dage, og andre børn har brug for 10 dage, før du tilbyder dem et ekstra måltid. Her bliver du nødt til at vurdere, hvad din dreng umiddelbart viser behov og interesse for.

Det samme gælder i forhold til, hvor hurtigt du kan gå igang med mad i hånden, kød og fisk i grøntsagsmosen osv. Det afhænger helt af, hvor interesseret han virker, hvor hurtigt du kan gå frem :) Jeg håber dog, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan det kan lade sig gøre.

Rigtig meget held og lykke med projekt madstart og rigtig god appetit! Jeg kan godt forstå, hvis du er lidt nervøs for det hele, og hvordan han tager imod det, det er en ny og spændende verden, når han pludselig skal til at sidde med ved bordet og spise sammen med dig/jer - men det er også super hyggeligt :)

Glæder mig til at følge jer og høre hvordan det går :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Sådan passer du på den sarte hud hos nyfødte

Når et lille barn kommer til verden, fylder bleskift meget - især i den første tid.
Det er helt normalt, at en nyfødt skal have skiftet ble 6 til 8 gange i døgnet. Huden på den nyfødte er sart og sensitiv, og den hyppige kontakt med fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring kan ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

10. april 2021 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Madrutiner inden opstart i vuggestue

Hej Helen, Først og fremmest tusind tak for en rigtig god og vejledende...

Læs hele brevet og Helens svar


7. april 2021 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Skal distraheres for at spise

Hej Helen Min datter er 9,5 måneder. Hun distraheres SÅ meget for at spise....

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2021 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart mad v 6 måneder

Hej Helen. Hvor hurtigt skal man gå frem ved opstart af mad ved 6...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2021 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Aktivering og opstart af grød

Hej Helen, Og god påske :-) Nu bliver vores datter om få dage 4 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2021 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Baby vil ikke spise sin flaske

Hej Helen. Nu kommer der en lidt længere smøre - for at give dig mulighed...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge og her kigger man via et apparat som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Man ser især på størrelsen af en lille hævelse af barnets nakke, en væskebræmme, som kan give et fingerpeg om at her er en risiko for at barnet har Downs Syndrom.

Læs mere i Babylex

Navn

I skal inden jeres barn er blevet 6 mdr bestemme jer for hvad barnet skal hedde. Inden da skal I henvende jer hos det lokale kirkekontor og bed om enten at få barnet døbt eller navngivet.

Der findes ca 7000 godkendte fornavne i Danmark. Hvis I ønsker at give jeres barn et navn som ikke fremgår af denne liste skal navnet vurderes af Kirkeministeriet.

I navneloven står omkring fornavne at barnet skal tillægges et eller flere fornavne og som fornavn må man ikke vælge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce