Annonce

Annonce

Svar: Overgang til alm. mad og nattesøvn


31. juli 2020

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Jannie

Tak for dit brev - spændende med kugledynen, håber det vil hjælpe lillepigen (og jer):)

Det er naturligt vigtigt men ofte svært at finde balancen mellem skemad og mælk/væske. Det er vigtigt, at jeres datter tilbydes mange små måltider grød og mos dagen igennem, og det er vigtigt, at hun spiser nok, men hun skal samtidig ikke spise så meget skemad, at det tager pladsen væk fra flaskerne...

Det er en god idé, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og mad i hånden, samt vand af kop, når hun vågner af en lur - og så tilbydes flaske, før hun skal sove. På den måde skaber du bedst muligt plads i maven til begge dele. Og netop i 6 måneders alderen er det vigtigt, at hun stadig får både skemad, vand, og ca. 6 flasker i døgnet. Når hun så bliver 7 måneder, så vil du ofte kunne fjerne flaskerne formiddag og eftermiddag, og i stedet kan hun så tilbydes lidt større mellemmåltider her.

Det er super godt, at hun gerne vil have noget i hænderne, når hun sidder ved bordet. Det skal du udnyttet og derfor tilbyde hende mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Hun må også gerne få bløde frugtbåde som lidt appelsin, som hun kan sidde og sutte saften ud af, men hun bør ikke få f.eks. æblebåde, som er hårde og som let knækker, ligesom hun ikke må få rå gulerod eller noget med skræl, som også kan sætte sig fast i halsen...

Jeg vil anbefale dig, at du ved spisetid sætter hende i den høje stol, tilbyder hende mad i hånden, som vil stimulere hende mundmotorisk, sætte gang i spytproduktionen, gøre hende opmærksom på at det er spisetid - og så følger du efter med lidt grød eller mos.

Hjælp hende med at holde fokus ved at bruge din stemme og din mimik, giv hende lidt vand at drikke undervejs og forsøg så at holde fokus på skemaden igen. "Mmm mam mam, dejlig mad", åbne munden (hun spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en nogenlunde jævn strøm, så hun ikke så let afledes af andre ting. Når hun alligevel en gang imellem bliver forstyrret, lyden af trafikken på vejen, en hund der gøer, eller far der kommer ind i køkkenet - så bekræft, at det hører og ser du også "hov der var far, hej hej far", giv hende lidt vand at drikke og fang så hendes opmærksomhed igen, og så starter I forfra. Og lad hende endelig sidde og sutte, gnaske, gumle på lidt forskelligt mad både før, undervejs og efter, så du anerkender denne lyst, det er super godt :)

I takt med at antallet af måltider skrues op, og mængden af skemad øges stille og roligt, så vil mængden af mælk ofte skulle skrues lidt ned. Det vil dog ofte være flasken før formiddagsluren og flasken om eftermiddagen, som skrues ned i mængde, hvor de flasker som ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften stadig er fulde flasker. På den måde sikrer du hende stadig mælk/væske nok, så hun stadig kan sove igennem om natten. Hvis hun vejer 7 kg nu, så er hendes døgnbehov ca. 800 ml mme.

Det er også rigtig godt, hvis du kan begynde at tilbyde hende lidt grovere grødtyper som f.eks. øllebrød og havregrød - det vil mætte mere end f.eks. majsgrød og hirsegrød, ligesom du også skal begynde med kød og fisk i grøntsagsmosen nu og stille og roligt udvide tilbuddet af grøntsager. Hun må få stort set alt: kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ...


Annonce

... ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til hende af dem. På den måde får hun variation, vænnes til forskellig smag og vil naturligt også kunne få grøntsager, som mætter...

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum...

Kød og fisk skal koges eller tilberedes i ovn. Du skal så vidt muligt undgå at stege og panere på pande, så længe hun er så lille. Det er en fordel at begynde med hakket kød, da du kan variere mellem kylling, kalkun, svin, kalk, okse og lam. Og med hensyn til fisk, er det en god idé at variere mellem forskellige fede fisk som laks, sild og makrel, og de magre fisk som torskerogn og rødspætte.

Hjemmelavet mad bør energiberiges med fedtstof og modermælkserstatning. Det er naturligt, at hun ikke kan spise portioner der er store nok til at dække hendes energibehov og derfor er det vigtigt, at du bruger forskellige former for fedtstof. Varier mellem forskellige smørprodukter og også meget gerne mellem forskellige typer af olie. og brug derudover mme i grød og mos.

Det er helt okay, at hun fysisk ikke er så stor, hun er motorisk rigtig godt igang og sidder eller ligger nærmest aldrig stille. Det betyder, at hun naturligt forbrænder en del. Det vigtigste er, at hun følger sin egen kurve, og at hun generelt virker til at trives, og det lyder det som om, at hun gør. Derfor skal du ikke blive frustreret, hvis hun ikke spiser fulde portioner grød og mos, og du skal passe på ikke at sammenligne med andre børn i mødregruppen. Børn spiser forskelligt, og det er bedre, at hun spiser ¾ dl. to gange dagligt end 1.5 dl på en gang. For hende kan ¾ dl. godt væren en fuld portion :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Onsdag 4. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, KU.BE

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil være rigtig godt, hvis I kan skabe en rytme, hvor hun tilbydes en drømmeflaske omkring midnat og så tilbydes flaske igen tidlig morgen omkring kl 05, hvor hun begynder at have tendens til at vågne. Det vil være et realtisk mål at sove 5-6 timer f.eks. fra 23.30 til 05, og netop drømmeflasken og flasken tidlig morgen kan være med til at gøre, at hun igen begynder at kunne sove lidt videre, så dagen måske starter kl 06.30-07 og ikke allerede kl. 05... :)

De fleste børn har i 6 måneders alderen glæde af to lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur. Men hvis hun starter dagen tidligt, så vil det være helt naturligt, at hun stadig har brug for 3 lure dagligt, og det må hun naturligt gerne få :) Flasken skal som nævnt naturligt indgå som en fast del af putteritualet stadig væk...

Hun har sandsynligvis behov for ca 14.5 times søvn i døgnet, det er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre indre, og det kan også være lidt forskelligt fordelt. Men hvis hun f.eks. sover 10 timer om natten fra 20 til 06, så vil hun naturligt skulle sove ca 4.5 time i løbet af dagen. Sover hun mere om natten, vil hendes dagssøvn være kortere og modsat, sover hun kortere om dagen, så vil hun have brug for en længere nattesøvn...

Hele dagens rytme, mængden og typen af mad, mælk/væske, tidspunkter for leg, aktivitet, måltider, søvn osv. - og balancen mellem det hele - spiller ind på nattens forløb. Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan en dagsplan og rytme kan skrues sammen, så hendes behov for mad og mælk/væske dækkes, samtidig med at hun også naturligt får den søvn osv., som hun har behov for.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

9. august 2020 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Mellemmåltider

Hej Helen Tak for dine gode inputs ift mellemmåltider. Jeg er lidt i tvivl...

Læs hele brevet og Helens svar


8. august 2020 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Sutteflasken er ikke et hit herhjemme

Hej Helen (: En kort beskrivelse af vores glade datter på 4 mdr. og 3 uger....

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2020 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Mad og mellemmåltider

Hej Helen Tak for dit svar omkring 3. måltid og opstart af dette. Jeg vil...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2020 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Mængde af skemad + 3. måltid

Hej Helen Tak for dit tidligere svar omkring opstart af 2. måltid. Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


29. juli 2020 | Kost og ernæring | 4 år

Mad, appetit og kræsenhed

Kære Helen Vi besluttede at vi stoppede med at made vores dreng da han blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Hår

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår er der ingen garanti for at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår som er udviklet da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår som vokser frem er ofte tynde og fine i forhold til det hår som barnet blev...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce