Annonce

Annonce

Svar: Madplan 5-6 mdr


22. november 2017

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er ikke kun din datters alder, som skal være afgørende for tidspunktet, hvor du starter med skemad, det er også hendes signaler og parathed. Generelt gælder, at du tidligst bør starte ved 4 måneders alderen og ikke bør starte efter 6 måneders alderen, fordi det kan være svært at få hende til at spise en varieret kost, hvis du starter for sent.

Et signal kan f.eks. være, at hun begynder at die hyppigere hos dig. At det virker som om, at hun søger brystet mere. Hun kan søge brystet hyppigere i løbet af dagen og også i løbet af natten. Og selv du forsøger at lægge hende hyppigere til og derved øger din mælkeproduktion, så virker hun stadig søgende og som om, at det ikke helt er nok.

Et andet signal er, at hun begynder at følge din mad med øjnene. Hvis du sidder med hende på skødet, når du selv spiser eller drikker noget, så kan du se på hende, at hun viser interesse for dette. Måske begynder hun at smaske, rækker ud efter maden og viser på den måde interesse.

Det er også et godt tegn, hvis hun åbner munden bevidst, når du giver hende d-dråber på en ske. Ligesom hun skal kunne holde hovedet selv, dreje sit hoved bevidst, følge skeen og dine hænder med sine øjne. Hendes mave skal også fungere godt og det vil være rigtig godt, hvis hun også er begyndt at savle - det er tegn på, at der sker nogle enzymændringer i spyttet, som hjælper med til at nedbryde den fastere føde bedre.

Du kan i princippet starte med både grød og grøntsagsmos. Jeg vil dog anbefale dig at starte med grød af f.eks. majsmel, hirsemel, boghvedemel eller lignende, som giver en mild og cremet konsistens. Senere kan du udvide med hirseflasker, boghvedeflager, quinoaflager, som giver en mere fnugget konsistens, og hen af vejen kan hun få grød af grovere flager som f.eks. havregrød. Jeg vil anbefale, at du starter med grød til frokost og når det fungerer godt, så udvider du med at give grøntsagsmos til aften.

Når du starter med grøntsagsmos vil det være rigtig godt, at starte med de milde grøntsager som f.eks. kartoffel og gulerod og hen af vejen kan du variere med blomkål, squash, broccoli.. og når hun bliver 6 måneder må hun få stort set alle slags grøntsager:
Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Hun må fra 6 måneders alderen også få selleri, spinat, rødbede og fennikel, men da det indeholder nitrat, må hun ikke få det i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.

Derudover vil hun i 6 måneders alderen også skulle begynde med kød eller fisk i sin grøntsagsmos, og det vil også være med til at give ham nye smagsoplevelser. Det skal koges eller laves i ovnen og du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende de fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk, og det må hun også meget gerne få. Hun må dog ikke få f.eks. tun eller andre større rovfisk.

Det er rigtig fint, hvis du varierer mellem færdiglavede og hjemmelave retter. Det kan være praktisk i starte med de færdige grødprodukter, som blot skal blandes op med vand, fordi du kan lave meget lidt og i starten starter du med smagsprøver. Du skal normalt ikke tilsætte modermælkserstatning eller fedtstof til de færdiglavede produkter, det er indeholdt og derfor skal du kun bruge kogt vand.

Men hvis du laver grød og mos selv, så bør du tilsætte modermælkserstatning fedtstof til hver portion. Og det anbefales, at du varierer mellem forskellige typer fedtstof, som du synes det smager bedst. Dit kan f.eks. være fint at bruge smørprodukter i grød, men bruge plantebaserede olier og margariner i grøntsagsmos - på den måde sikrer du variation og også lidt forskellig smag.

Det anbefales at du som ...


Annonce

... udgangspunkt bruger forskelllige planteolier i madlavningen både til dig selv og din datter, men helst ikke palmeolie, hørfrøolie og kokosolie. Du kan godt bruge f.eks. kokosmælk i en ris-karry-ret, når hun bliver større, og I kan på den måde godt spise det samme, men når du vælger at bruge fedtstof i hendes mos, så vil det være godt at du varierer mellem f.eks. vindruekerneolie, rapsolie, olivenolie og lignende.

Modermælkserstatning i grød og mos er både med til at energiberige skemaden, men det sikrer også et vist indtag af jern. Du kan bruge både modermælkserstatning og tilskudsblanding (fra 6 mdr) i hjemmelavet grød og mos. Hun må ikke få komælk før hun er 12 måneder gammel. Hun bør heller ikke få havredrik, kokosmælk og risdrik som alternativ til modermælk og modermælkserstatning.

Det er dog ikke nødvendigt, at du begynder at erstatte amning med flaske og modermælkserstatning. Hvis du og din datter begge er glade for amningen, så skal du endelig bibeholde amning. Og i takt med, at hun bliver ældre, spiser mere og mere skemad og også lærer at drikke vand af kop, så vil antallet af amninger gradvist blive skruet ned. Lige nu ammer du måske 7 gange i døgnet, og når hun bliver 6 måneder og er igang med skemaden vil du måske kunne skrue ned til 6 amninger. I 7 måneders alderen vil det ofte være passende med 4 amninger osv. Antallet af amninger trappes gradvist ned i takt med at antallet af skemåltider øges og hun bliver bedre til at drikke vand af kop.

Mit forslag til en dagsplan ser lige nu således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, får evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder.

Formiddag 09-09.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes smagsprøver på lidt grød. Det vil sige 4-5 skefulde grød til max ½ dl. - også selvom hun i starten måske virker mere interesseret, det er godt at holde lidt igen, så hun ikke får ondt i maven. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur, måske kl 13. Det afhænger af, hvor lang en formiddagslur hun tager


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16-17: Ammes og sover ofte en lille powernap herefter

Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos og vand af kop. Igen 4-5 skefulde der gradvist øges til ca. ½ dl. Dette måltid introduceres først, når hun har taget imod grøden, og det går fint med grøden til frokost. Indtil da så ammer du bare som du plejer om aftenen.

Ammes og puttes til natten måske ca. kl 20. Det afhænger af, hvornår dagens powernap ligger og hvor lang den er.

Sen aften 23.30: Ammes rigtig godt og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre. Det er denne amning som ofte trappes ud i 6 måneders alderen i takt med at hun begynder at spise skemad og drikke vand af kop. Hun skal således stadig ammes sen aften og tidlig morgen, at sove igennem er at sove 5-6 timer uden mælk.

Det gennemsnitlige søvnbehov i 5-6 måneders alderen er 14.5 times søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan, at din datter sover ca. 10-11 timer om natten og 3.5-4 timer i løbet af dagen - dagssøvnen ofte fordelt på 2 lure og en powernap og i 6 måneders alderen forsvinder powernappen hos mange - dog afhængigt af hvor tidligt barnet står op. Det betyder lige nu ikke noget om hun sover sin længste lur om formiddagen eller til middag eller sover to lige lange lure i løbet af dagen, det vigtigste er, at hun får sin søvn jævnt fordelt og at hun vågner, aktiv og udhvilet :)

I takt med at hun vænnes til skemaden frokost og aften, - tager fint imod, bearbejder det i munden, maven fungerer osv. så kan du øge hende i mængde. Det er dog en god idé stadig at give plads til mælken. Og når hun bliver 6 måneder, så kan du stille og roligt øge antallet af måltider. Så introduceres også morgengrød, ligesom hun i den alder vil have glæde af lidt mellemmåltider.. men det kommer stille og roligt i takt med at I gradvist går igang :)

Jeg håber at du kan bruge dette til at komme lidt videre - og håber at min bog om børn og mad snart når frem til Kina ;)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Pas godt på dig selv: Du er det vigtigste i dit barns liv

Når du bliver forælder, kan dit liv hurtigt komme til kun at dreje som én ting – dine børn. I en ny kampagne sætter Miljømærkning Danmark fokus på småbørnsforældre, og understreger, at det er vigtigt også at passe på sig selv i den travle hverdag med børn.

Danske forældre er ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

21. november 2017 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaske og av i maven

Hej Helen Vores søn på 8 uger er fuldt flaskebarn. Han får Nan Sensilac....

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 mdr afviser mad

Hej Helen, Jeg er meget frutreret og ked af over at min søn på 11 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Afviser maden

Hej Helen, Jeg har tidligere læst din bog om mad, men jeg synes stadig jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2017 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Tandfrembrud - dårlig søvn og appetit

Hej Helen Tusind tak for dine gode råd i mine tidligere breve, det er...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Underholdning under maden

Hej Helen, Min søn vil meget gerne spise selv og øver sig hver dag. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Præmature børn, det vil sige børn som er født før 37 uge, har mindre jernreserver end børn født til tiden. Jerndepoterne er ofte opbrugt i 2 mdr´s alderen - afhængig af graden af præmaturitet og eventuelle fødselskomplikationer. Samtidig har præmature børn større væksthastighed.

Det er derfor nødvendig at starte med jerntilskud allerede fra 4 ugers alderen og fortsætte til barnet er et år, uanset om det får mere end 400ml modermælkserstatning dagligt.

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 20% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,95

Nu: 199,96

Du sparer: 49,99

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annoncer

Annonce