Annonce

Annonce

Svar: Madplan til pige på 6 mdr.


7. august 2017

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Jeanne

Tak for dit brev :)

Dejligt at det går så godt med skemaden, det lyder som om, at jeres datter er glad for både grød og grøntsagsmos, og det er rigtig dejligt :)

Du må gerne begynde at tilbyde hende frugtmos som mellemmåltid 2 gange dagligt. Det kan være med til at sætte lidt gang i maven :) Til alle måltider er det vigtigt, at hun tilbydes vand af kop. Det er vigtigt, at hun får væske nok.

Det er fint, at du er begyndt at tilbyde hende lidt mad i hånden, det må du meget gerne fortsætte med. Det vil være dejligt for hende med mad, som hun selv kan sutte på, gumle på opbløde med spyt osv. Det vil styrke hende mundmotorisk og samtidig gøre hende parat til spisetid, forlænge tiden hun sidder med ved bordet osv. Samtidig vil gummerne ofte klø og være ømme i denne alder, så det kan være rigtig rart at sidde og gumle på f.eks. en ristet rugbrødsbjælke eller et stykke agurk. Du kan lave en agurkering - skære en skive agurk på 1.5 cm, fjerne kernerne i midten, så det bliver til en ring, sætte den på hendes tommelfinger, så vil hun bedre kunne holde om den. Hun skal naturligvis altid være under opsyn, når hun sidder med noget, da hun let kan få knækket et stykke af og ikke må få maden galt i halsen. Derfor skal du også udskifte maden jævnligt, når det bliver for snasket...

Det er en god idé at variere lidt mellem forskellige grødtyper, så hun får variation, ligesom hun også gerne må få en stor variation af grøntsager. Men hvis hun er rigtig glad for havregrød, så er det også fint, at du ofte tilbyder netop dette. Den lidt grovere grød er også god til at holde gang i maven naturligt. Du kan evt. skifte med øllebrød, eller du kan give øllebrød til frokost en gang imellem, fordi det også er med til at vænne hende til rugbrødssmagen, så hun på sigt bliver klar til at spise rugbrødshapsere:)

Grøntsagsmos kan du lave af alle grøntsager: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Og så er det også en rigtig god idé, hvis du nu kan begynde med kød eller fisk i grøntsagsmosen, og det bør koges eller laves i ovn. Du kan med fordel tage udgangspunkt i den mad, som I voksne spiser. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det fint, du kan tage lidt ovnbagt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give hende det fint hakket ned i mosen.

Det vil være rigtig godt, at du bibeholder amning sen aften, så hun fyldes ekstra op til natten og derefter er det rigtig dejligt, hvis hun begynder at kunne sove igennem. ...


Annonce

... Amningen sen aften vil være med til at sikre hende lidt ekstra mælk/væske og det vil være godt for at holde maven igang. Samtidig er det en af de amninger, som ofte forsvinder sidst i takt med at skemaden om dagen begynder at øges og fylde mere...

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 04-05: Ammes og sover videre

Morgen 6.30-7: Havregrød, vand af kop (eller du kan veksle med øllebrød her, i stedet for at gøre det til frokost)...

Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Øllebrød (ikke hvis hun har fået det om morgenen) eller grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Lyder til at kunne springe amning og powernap om eftermiddagen over, og det er helt okay :)

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 19 som nu

Sen aften 22-23: Ammes - drømmemåltid - og sover videre til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen og atter sover videre...

Tommefingerreglen er, at hun kun bør tilbydes 2 grødmåltider dagligt, resten af dagens måltider bør være grøntsagsmos, kød, fisk, frugt, bær, frugtmos... så hun får så stor en variation af fødevarer som muligt :)

Det er vigtigt, at du ikke øger mængden af hvert måltid. Det er vigtigt, at hun stadig har plads i maven til at drikke sin mælk, så hendes væskebehov dækkes tilstrækkeligt. Hun kan stadig ikke drikke nok vand af en kop til at det kan erstatte for mange amninger, derfor bør hun stadig ammes ca 5-6 gange i døgnet. Det kan derfor være bedre, at du tilbyder lidt mindre mængde skemad og tilbyder skemad flere gange dagligt - det giver bedre plads i maven til både skemad og mælk.

Hvis du ikke kan holde hendes mave igang naturligt med variation af skemad, vand og bryst, så kan det være en god idé at tilbyde hende lidt laktulose. Det virker over tid, og det vil være rigtig godt, hvis du giver hende morgen og aften. Hun må få 1 ml pr kg hun vejer. Hvis hun f.eks. vejer 6 kg, så kan hun således få 3 ml morgen og 3 ml aften. Du kan starte med at tilbyde hende 1.5 ml morgen og aften, og så se hvordan hendes afføring virker. Hvis afføringen er blød og let at komme af med, så er det fint. Får hun tynd mave, så skruer du ned, har hun stadig hård mave, så giver du hende lidt mere... Det skal gives ind i munden, det er noget sukkerstads, så hun kan sikkert godt lide det :) Jeg kan se, at du har forsøgt laktulose, men jeg kan ikke se, hvor meget I har givet hende og hvordan.. så måske min forklaring kan hjælpe...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

21. november 2017 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaske og av i maven

Hej Helen Vores søn på 8 uger er fuldt flaskebarn. Han får Nan Sensilac....

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 mdr afviser mad

Hej Helen, Jeg er meget frutreret og ked af over at min søn på 11 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Afviser maden

Hej Helen, Jeg har tidligere læst din bog om mad, men jeg synes stadig jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2017 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Tandfrembrud - dårlig søvn og appetit

Hej Helen Tusind tak for dine gode råd i mine tidligere breve, det er...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Underholdning under maden

Hej Helen, Min søn vil meget gerne spise selv og øver sig hver dag. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver kun syge hvis de spiser mad med toksin, hvor sporerne er inaktive og uden betydning. Hos spædbørn...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning

Børn som udsættes for passiv rygning har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis og astma.

Børn som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen vil få dårligere lungefunktion.

Risikoen er større jo mere røg barnet udsættes for. Undgå derfor altid rygning i nærheden af børn.

Vær opmærksom på at rygning har betydning, når man taler om vuggedød.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annoncer

Annonce