Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise og sover dårligt - 11 mdr.


19. oktober 2015

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Maries mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at Marie er rigtig godt i gang motorisk. Hun har været hurtig til at knække koden og finde ud af at kravle, og hun går nu frit omkring - så dejligt! Men, det betyder naturligt også, at hun oplever verden større og på en anden måde og alt hvad hun oplever skal naturligt bearbejdes, når hun sover. Det er derfor nærliggende at tænke, at hun har en stor drømmeaktivitet, som naturligt skyldes hendes store motoriske udvikling - ofte hænger disse ting netop sammen:)

Hvis du fornemmer, at hun lige nu vil trives bedre med en længere lur midt på dagen, så er det helt okay, at I skaber en rytme, hvor hun kun sover en lur. Du fortæller at hun ofte så vil kunne tage en middagslur på 2-3 timer og at hun om natten sover mere sammenhængende og det lyder som en fin prioritering.

Hele dagens rytme vil naturligt spille ind på nattens forløb. Det betyder, at det har noget at sige, hvad tid I står op, hvad tidspunkter hun spiser på, hvornår hun leger og er aktiv, sover middagslur osv. og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at have så ens en rytme som muligt. Jo mere faste tider hun har, jo mere vil hun fornemme behov for at skulle sove, ligesom faste spisetider vil hjælpe hende til at følge sig sulten og parat til at spise, når hun så sidder ved bordet.

Det gør ikke noget, at hun ikke spiser så meget af gangen, det er dog vigtigt, at du tilbyder hende lidt og tit. De små hyppige måltider er vigtige for at sikre hende energi nok til hele dagen og samtidig sikre et stabilt blodsukker hos hende. Det vil være rigtig godt, hvis du kan tilbyde hende så varieret en kost som muligt, så hun får lidt fra alle fødevaregrupper og udgangspunktet skal være mad, som du også selv spiser. Hun skal dog stadig tilbydes grød og mos ved siden af mad i stykker.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Tilbydes havregrød eller anden form for grød, gerne med lidt frugtmos som topping (det fremmer jernoptagelsen fra grøden), vand eller mme af kop.

Formiddag 9: 1/2 grahamsbolle eller havregrynsbolle med smør, ost i stænger, frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos, vand af kop.

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg. Det kan være fiskepålæg, eller du kan bruge grøntsagsmos som pålæg (hjemmelavet eller fra glas). Suppleres gerne med kogte grøntsager i stykker, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedeller), 1/2 hårdkogt æg eller lignende.

Ammes eller tilbydes en kop mme og en banan og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes 1/2 bolle med smør, en frugtgrød med lidt mme, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes evt. en ...


Annonce

... godnatgrød, som fast del af putteritualet, ca 19.30. Får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes evt. og sover herefter uden mælk til næste morgen.

Du skriver, at du lige nu ammer to gange i døgnet - det er rigtig fint. Jeg anbefaler, at de to amninger ligger aften og sen aften eller før middagslur og aften.

Med hensyn til jernindtaget, så kan du godt sikre hendes jernbehov, selvom hun ikke er den store kødspiser. Det vil f.eks. være rigtig godt, at du giver hende havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Det vil også være godt, at du tilbyder hende forskellige former for fisk. Og så må du meget gerne fortsat bruge mme i hendes grød og mos. MME har et højt indhold af jern.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Kød kan gives på forskellig vis. Det kan være f.eks. leverpostej, der smøres på brød, det kan også være en kødsovs, millionbøf eller lignende. Det kan være kogt kød som kylling, hamburgerryg eller skinke, nogle børn kan godt lide pølser. Kød kan også være i form af fars, det kan være kødboller, frikadeller, græsk farsbrød eller lignende. Prøv jer lidt frem og se om et eller andet kan gøre hende lidt interesseret. Hvis ikke det lykkes, og du synes at hun spiser for lidt og for ensformigt, så kan du tale med jeres læge om, hvorvidt det vil være relevant, at hun tilbydes jerndråber.

Det lyder som om, at hun er en lille spirrevip. Hun har fordoblet sin fødselsvægt det første år og om det er okay, afhænger helt af, hvordan hun ligger på sin vægtkurve. Da hun var en fysisk meget stor pige, da hun blev født, vil det være naturligt, at hun ikke har taget helt så meget på og man vil ikke forvente, at hun tredobler sin vægt, som man normalt siger er tommelfingerreglen. For at vurdere om vægten er i orden, er du derfor nødt til at se på hendes vækstkurve fra fødslen og jeg synes også det vil være helt relevant, at du drøfter dette med jeres læge, når hun skal til sin 1 års undersøgelse:)

At hun er rigtig glad for sin mor i øjeblikket skyldes den store udvikling, som hun går igennem netop nu. Man kan sige, at hun lige nu er i en separations-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side vil selv, prøver på egen hånd og på den anden side, vil op, bæres, være i din favn og når hun så kommer op, så vil hun alligevel ned. Det er helt normalt for alderen.

Det bedste du kan gøre er at være der for hende, give hende lidt ekstra tid på skødet, give hende lidt flere knus, kys og kram og lade hende se bedsteforældre og andre lidt an. Hun spejler sig i dig, og når hun mærker, at du er helt rolig og tryg ved andre, ved stedet hvor I er osv. så vil hun naturligt også blive mere tryg ved det hele igen:)

Du skal naturligvis også altid overveje om ekstra klynken og pylren, nedsat appetit, afbrudt søvn osv. skyldes sygdom der er på vej. Der er mange syge i øjeblikket :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

21. november 2017 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaske og av i maven

Hej Helen Vores søn på 8 uger er fuldt flaskebarn. Han får Nan Sensilac....

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 mdr afviser mad

Hej Helen, Jeg er meget frutreret og ked af over at min søn på 11 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Afviser maden

Hej Helen, Jeg har tidligere læst din bog om mad, men jeg synes stadig jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2017 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Tandfrembrud - dårlig søvn og appetit

Hej Helen Tusind tak for dine gode råd i mine tidligere breve, det er...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Underholdning under maden

Hej Helen, Min søn vil meget gerne spise selv og øver sig hver dag. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling fordi der er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, fordi den første tvilling sidder med numsen nedad, eller fordi der er andre problemer, der forhindrer normal fødsel.

Cirka tre ud af fire, som kommer i fødsel, ender med at føde...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling som bruge til mange ting. Nogle oplever at have effekt at det som smertelindring under fødslen andre synes det er effektiv i forhold til deres barn, som græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, så spørg på fødestedet om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en privat.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 20% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,95

Nu: 199,96

Du sparer: 49,99

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annoncer

Annonce