Annonce

Annonce

Svar: Stædig med mad og hård mave


7. oktober 2014

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tine

Tak for dit brev og velkommen till :)

Deet er meget normalt, at børn omkring 1 års alderen spiser mindre og lukker munden for skeen. Den naturlige lyst til at smage, putte i munden og i det hele taget undersøge ved at komme i munden forsvinder - i stedet er det nu mere interessant at undersøge maden på en anden måde. Hun tygger måske på det og tager det ud af munden, for at se hvordan tygget mad ser ud. Hun smatter det ud mellem sine fingre, for at fornemme, hvordan det føles. Hun kommer maden op i vandglasset eller tømmer glasset ud i tallerkenen…

Det er også helt normalt at hun undersøger, hvordan I forældre reagerer, når hun leger mere med maden end hun spiser, når hun skubber maden væk, drejer hovedet, lukker munden. Det er spændende for hende at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved jer. Og selvom jeg jo ikke kan se, hvad der foregår omkring spisebordet hjemme hos jer, så lyder det som om, at jeres datter har fundet ud af, at hun ved ikke at spise kan få jeres fulde opmærksomhed - kvik pige:) Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser.

Hun er så gammel nu at hun skal have rigtig mad. Det er vigtigt, at hun får mad der smager af noget og mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. I skal lave helt almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), farsbrød, ris med rødspætte, boller i karry, torsk og spinat osv. Retter som hele familien kan spise. I skal sørge for at der er sovs, så hun stadig kan få moset mad (kartofler kan moses med sovs og gives med en ske eller gaffel) og så kan hun spise mad i stykker ved siden af.

Det lyder også som om at hun er glad for færdiglavet mad - pulvergrød spiser hun f.eks. gerne. Det skal I stille og roligt væk fra, men samtidig skal I naturligt også sikre, at hun får noget at spise. Jeg vil derfor foreslå jer, at I lige nu blander pulvergrød sammen med hjemmelavet grød, så hun får begge dele og stille og roligt kan I så lade den hjemmelavede grød fylde mere.

Det samme gælder, hvis hun f.eks, gerne spise mad fra glas. I kan bruge dette som smørbart pålæg på rugbrød, så hun lærer a spise rugbrød, ligesom en risret på glas kan blandes med nogle af jeres egne kogte ris og lidt af den mad, I f.eks. selv spiser en aften, så hun på den måde igen stille og roligt trappes ud af den færdiglavede mad og tilbydes mere og mere af den hjemmelavede mad.

I skal give hende madro, når hun skal spise. Det er vigtigt, at I giver hende ro til selv at spise, og at I ikke sidder og kikker på hende, når hun spiser. Du må gerne en gang imellem lave noget andet i køkkenet imens, så du er der, men uden at være aktiv omkring hende - så hun netop får mulighed for at spise selv.

De vil være rigtig godt, at du giver hende lidt mad af gangen. For meget mad på en gang kan hun ikke koncentrere sig om, så lidt af gangen vil være rigtig fint og når hun har spist det, så kan hun få lidt mere.

Det er meget meget vigtigt at I accepterer, at hun lige nu ikke spiser så meget. Det gør ikke noget, at hun kun spiser 5 skefulde og et par hapsere - det vigtigste er at hun spiser og forbinder de at spise med noget rart. Til gengæld skal du så sikre hende mange måltider i løbet af dagen og har hun ikke spist så meget til ...


Annonce

... det ene, så spiser hun forhåbentlig mere til det næste. Du skal også sikre, at der til hvert måltid både er noget hun selv kan spise med fingrene, med sine hænder, med gaffel og også gerne lidt som du så kan hjælpe hende med.

Og så er det vigtigt at I forsøger at have en fast plan hele dagen igennem, hvor hun kommer op, spiser, sover, er aktiv til samme tider hver dag. Faste spisetider har stor betydning for hendes fornemmelse for mad, sult og mæthed. Så jo mere fast rytme, jo bedre vil det være for hende.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød (blanding mellem købt og hjemmelavet), vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (sveskemos, blommemos, abrikosmos eller lignende er godt til maven), vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørtbart pålæg, suppleres med got kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg, lidt rejer eller lignende. Må også gerne suppleres med mos, hvis hun vil have det (det kan være købt eller hjemmelavet), vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler eller I kan prøve med en frugtgrød med lidt sødmælk på. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 22. okt.: Sådan får du dit barn til at sove, Hovedbiblioteket Esbjerg

Torsdag 1. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, Gentofte bibliotekerne

Torsdag 15. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, Skjern Bibliotek

Se flere foredrag med Helen ...


Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød i køkkenet, vand eller mælk af kop. Får børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Nat: Flaske, når hun vågner og søger den, men mængden i flasken skruer I nu stille og roligt ned, så hun får mindre og mindre og stille og roligt lære at undvære mælk om natten.

Det er helt fint, at hun stadig får to flasker i døgnet - aften og nat, men nu hvor hun bliver et år, så bør I fjerne den ene flaske, så hun vænnes til en flaske og i løbet af de næste par måneder, skal den sidste flaske så også væk.

I skal samtidig øge hendes indtag af vand af kop, så hun får væske nok hele dagen igennem og så hun ikke længere behøver søge væske om natten. Derudover skal hendes mave holdes igang via varieret kost.

Hvis hun slet ikke vil have rugbrød, så må I købe andet fiberholdigt brød og tilbyde dette i stedet. Det er helt okay:)

Det er en god idé ikke at tilbyde pulvergrød, når hun lukker munden og afviser jeres mad. Hun kan meget hurtigt lære, at hvis hun lukker munden, så kommer I med noget andet og det er vigtigt, at hun lærer at spise almindelig mad. Derfor skal I forsøge at komme væk fra specielle retter, som kun er til hende og i stedet tage udgangspunkt i familiemaden og i at I spiser det samme.

Movicolen bør I fortsætte med, så hendes mave bliver holdt igang. Hvis hun har forstoppelse, vil det også påvirke hendes madindtag og gøre, at hun ikke har lyst til at spise særlig meget.

Og ja - man kan godt overveje om flasken om natten skal rykkes frem som en sen aftenflaske, men i princippet skal flasken ikke flyttes, men derimod trappes ud… Med mindre at I vælger at bibeholde den netop for at kunne give hende movicolen bedre og så erstatter mælken med vand og movicol i stedet… Det kunne måske også være en god overgang for jer…

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

12. juli 2018 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Fast føde og mængde mælk

Kære Helen. Vores søn er nu 8 måneder og godt igang med skemad. Han får 4...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juli 2018 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Mad/flaske/søvn

Hej Helen. Så er jeg her igen. Vores søn har de sidste 14 Dage haft en...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2018 | Kost og ernæring | 13 mdr.

13 måneder og spisning

Hej Helen. Tak for den fine brevkasse, jeg har haft megen glæde af at læse i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juli 2018 | Kost og ernæring | 9 mdr.

9 mdr. plan for amning, søvn og dagpleje/vuggestue

Hej Helen, Jeg vil elske at få dine råd og undskyld min dansk er ikke så...

Læs hele brevet og Helens svar


3. juli 2018 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mangel på appetit og vægt

Kære Helen Vi håber meget, at du denne gang kan hjælpe os ligeså godt som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Når en kvinde lige har født sker der store hormonforandringer, der kan gøre at hun pludselig begynder at græde uden at kunne give nogen grund til dette. Dette er helt normalt. Føler du dig derimod ked af det i længere tid, har du svært ved at overskue din egen og barnets situation, og har du skyldfølelse over ikke at være den glade og lykkelige mor, så er det en god idé at du taler med din sundhedsplejerske om det. Du kan også gå til din læge. Det vigtigste er at du ikke forsøger at skjule dine...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 24% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,95

Nu: 189,95

Du sparer: 60,00

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annoncer

Annonce