Annonce

Annonce

Svar: Urolig over ny graviditet


26. juni 2011

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker.

Det er rigtig dejligt, at I som udgangspunkt gerne vil have flere børn. Det har været et naturligt ønske for jer og en del af jeres drøm for fremtiden. Men det er sådan, at netop det med børn og forældreskab, kan man ikke forberede sig på. For det er ikke altid, som man forventede og det er faktisk rigtig hårdt arbejde. Det er bestemt dejligt, men det er også hårdt, og det er helt naturligt at det at drømme om at få flere børn ændrer sig til at 'vi har det bedre med færre' børn.

Det er som du skriver ikke kun et spørgsmål om at få mange børn, men også et spørgsmål om, hvilken forældre man gerne vil være for sine børn. Der er ikke nogen idé i at få mange børn, hvis man ikke har overskud til at møde det enkelte barn, se det og anerkende det. Børn skal have det godt, vi sætter vores børn i verden for vores skyld - barnet beder ikke om at blive født og når de er her, når vi tager beslutningen om at sætte dem i verden, så har vi også en forpligtelse til at gøre det bedste for dem, som forældre.

I er i en situation lige nu, hvor du rent faktisk er gravid, og din mand glæder sig og synes det er fantastisk - det er som I har drømt om ... Men du er usikker, du er i tvivl om, hvorvidt du vil kunne være en god nok mor for begge dine børn og du er bange, for at den usikkerhed du følte første gang og den store forandring du gik igennem, som medførte en depression, skal ske for dig igen ... Det kan jeg godt forstå.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, om du er i tvivl om du vil gennemføre graviditeten eller ej. Hvis du reelt overvejer at afbryde graviditeten, så vil det sandsynligvis få store konsekvenser i forhold til din mand, fordi han jo vitterligt ønsker det barn. Det er altså en beslutning som I sammen skal overveje nøje og det er her vigtigt at gøre op, hvad der er vigtigt for jer, hvad der betyder noget inderst inde.

Hvis I vælger at beholde barnet, er det meget vigtigt at I taler om, hvordan I rent ...


Annonce

... praktisk skal indrette jer, for at du får den støtte du har behov for, så du ikke risikerer at få det dårligt igen. Det er vigtigt, at du er ærlig omkring, hvor meget du ønsker din mand skal hjælpe hjemme og med hvad, hvordan du finder tid til dig selv, hvordan du finder tid til at være mor for to, hvordan du ønsker barslen skal være - om I evt. skal dele barslen op, så far holder barsel osv.

Som du skriver, så ved du lidt om, hvad det drejer sig om, du ved hvad det kræver og ved derfor også mere om, hvad du vil have brug for af hjælp, støtte osv. Og den snak er I nødt til at have allerede nu. Hvad skal der til for at du kan blive den mor du gerne vil være for begge dine børn - og være den kone du også gerne vil være for din mand? Hvad skal der til for, at I kan være en familie på fire, hvor alle har det godt og hvor alle trives og netop nyder at være fire ... :)

Det er hårdt at have to små børn. Det kan naturligt være svært at rumme dem begge og det er som du skriver, vigtigt at deres mor ikke "går amok", fordi hun mangler overskud. Så at tale sammen, forberede og planlægge sig ud af en del, er en god idé.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så er det naturligvis også vigtigt at sige, at det jo også er rigtig dejligt at have to børn. De vil ofte være meget forskellige og det er enormt berigende at opleve netop denne forskellighed, fordi man jo synes at de burde være mere ens, når de nu har ens gener. Det er udfordrende at møde dem i deres forskellighed, og det er nogle gange svært, men det er også berigende og rigtig dejligt.

Og ligesom børnene vil have indbyrdes kampe og konflikter og hvor man som forældre, bliver frustreret over, at de bare ikke kan finde ud af at enes, ja så er der jo også de der skønne perioder, hvor de bare leger, ler og hygger sig sammen og hvor man virkelig mærker, hvor stor glæde de har ved hinanden og hvor man synes det er dejligt, at man har valgt at give dem søskende :)

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke - hvad I end vælger :) Knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce