Annonce

Annonce

Svar: Gravid - hurtigt igen


6. juni 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære kommende mor til 2

Hvor dejligt, stort tillykke med at du nu venter dig igen. Hvor er det dejligt for jer :)

Der er fordele og ulemper ved alt. Der er derfor også fordele og ulemper ved at få flere børn og få børn tæt på hinanden, og ved at få børn der er født med flere års mellemrum. Når børn bliver født tæt på hinanden, det vil sige med under 18 måneders mellemrum, så kalder man det pseudo-tvillinger.

Der er noget meget praktisk ved at få børn tæt på hinanden. De har ofte samme legekammerater, går i samme institution, de leger sammen, kan gå til sport sammen, kan bruge hinanden på forskellig vis. Det er for nogle forældre dejligt at ble-periode, nattevækning osv. kører på nogenlunde samme tid, inden for de samme år, - men det er naturligvis også rigtig hårdt og måske nogle gange hårdere end man forestiller sig ...

Samtidig er børnene jo aldersmæssigt ikke det samme sted og jo yngre de er, jo større er denne forskel naturligvis. Der er således stor forskel på at være 2½ år og være 3½-4 år, mere end den forskel, der vil være når de engang bliver 14 og 15 år eller 33 og 34 år:)

Det er hårdt at have to børn, som ikke er i stand til at klare sig selv, som skal have hjælp til alt. Modsat kan man så også sige, at det jo også kan være en fordel. Hvis den ældste ikke er mere end 17 måneder, som er tilfældet hos jer, så vil hun jo stadig være så lille at det vil være naturligt at gøre ting for hende og med hende. I vil derfor ikke kunne stille for store forventninger til hende, men er nødt til at give hende lige så meget opmærksomhed og hjælp ...


Annonce

... som tidligere. Man kan ikke sige "du må lige gå ud og tage din flyverdragt på" - for det kan hun ikke... så på den måde kommer man ofte ikke til at stille for store krav, selvom hun virker meget stor i forhold til den lille ny baby :)

Det svære omkring pseudotvillinger er ofte, hvis den yngste begynder at overhale den ældste - det ses især hvis den ældste er en dreng og den yngste er en pige eller hvis den ældste er meget stille og forsigtig og den yngste er meget stærk og stridbar ... Hos jer er der jo tale om at den ældste er en pige og det er slet ikke sikkert at det kommer til at give problemer - det må I se :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når børn ligger aldersmæssigt tæt på hinanden, så er det vigtigt at være opmærksom på ikke at sammenligne og skabe konkurrence mellem de to: "Hvorfor kan du ikke spise lige så pænt som lillesøster, hun er jo yngre end dig"... Børn er forskellige og udvikler sig forskelligt og søskende er meget forskellige, selvom de har samme gener. De har hver deres styrker og kan naturligt ting på forskellige tidspunkter i deres liv og det er vigtigt ikke at sammenligne eller lave konkurrence :)

Du skal ikke give slip på din datter og der er masser af kærlighed til dem begge to. Det er helt fantastisk at opleve - vent, se og glæd dig! :) Netop fordi de er forskellige, så vil du elske dem hver især og der vil være masser af glæder ved at have de to tæt sammen. Også udfordringer, for det hører med til at have børn og især, at have flere børn - men bestemt også glæder.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke - og tillykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce