Annonce

Annonce

Svar: Cyklus efter fødsel


16. maj 2024

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :) Det er super fint også at stille spørgsmål om sig selv ;)

Det er helt normalt, at du endnu ikke har fået din menstruation. Det hænger højst sandsynligt sammen med, at du har fuldammet længe, og at du stadig ammer om natten:)

Det er sådan, at amning ofte forsinker genoptagelsen af menstruationen. Når man udelukkende ammer, så vil man ofte opleve en længere pause, og for nogle kvinder går der et år eller mere, før menstruationen vender tilbage.

Det er også helt normalt, at ammeforløbet varierer meget fra barn til barn, og selvom du fik menstruation efter 7-8 måneder ved dit første barn, så kan det sagtens være forskelligt ved barn nummer 2, 3 osv. Det følger altså ikke samme mønster.

Når man ammer hyppigt og især, når man ammer om natten, så kan det forhøje niveauet af prolaktin. Prolaktin er et hormon, som har en central rolle i mælkeproduktionen, og prolaktinniveauet er især højt om natten - det er blandt andet derfor, at natamning er særligt vigtigt, når amningen skal etableres, og når man ønsker at bibeholde amningen så længe som muligt. Udover at påvirke mælkeproduktionen, så vil prolaktin dog også hæmme ægløsning og dermed forsinke menstruationens tilbagevenden efter fødsel - så de hyppige natamninger hos jer, spiller således naturligt ind her:)

Derudover kan andre ting naturligt også spille ind. Du skriver, at du har nok at se til, og stress og manglende søvn kan f.eks. godt påvirke din hormonbalance og menstruationscyklus. I det hele taget kan graviditet og fødsel naturligt påvirke din ...


Annonce

... hormonbalance.

Der er nogle kvinder, som får en påvirkning af deres skjoldbruskirtel i forbindelse med graviditet og fødsel. Og skjoldbruskkirtlen spiller en vigtig rolle i hormonreguleringen og kan således også påvirke menstruationen. I forbindelse med graviditet og fødsel oplever nogle kvinder også en ændret kropsvægt og fedtfordeling - nogen bliver overvægtige og andre undervægtige - og begge dele kan påvirke hormonbalancen og dermed ægløsningen.

Ud fra det du fortæller, så tænker jeg, at den udeblevne menstruation hænger sammen med, at du stadig ammer meget om natten, og der er stor sandsynlighed for, at i takt med at du trapper ud af natamningerne, så vil menstruationen vende tilbage. Hvor hurtigt det går varierer også meget fra kvinde til kvinde - alt mellem 1-3 måneder efter fuldt ammestop tænker jeg vil være helt normalt, hos nogle kvinder kan der også godt gå længere tid.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvis din menstruation ikke vender tilbage inden for 3-6 måneder, efter at du er stoppet med at amme, så vil jeg anbefale dig, at du kontakter din læge. Lægen kan f.eks. tage nogle blodprøver og sikre sig, at du f.eks. ikke har nogle hormonelle problemer, som kan forklare, hvorfor menstruationen udebliver.

Og til sidst vil jeg så også lige sige, at en forklaring jo også altid kan være graviditet. Ægløsningen kommer før blødningen og dermed før menstruationen vender tilbage, så i princippet kan du godt have haft ægløsning og være blevet gravid, før du har oplevet at få menstruation.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce