Annonce

Annonce

Svar: Vuggestue - 12 mdr.


15. oktober 2021

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Om vuggestuen er det rette sted til din datter, afhænger meget af din mavefornemmelse, og du skal naturligvis have tillid til, at pædagogerne tager sig rigtig godt af din datter, når hun er der. Du skriver, at hun virker glad for personalet, og det tyder jo på, at de tager sig af hende, og f.eks. giver hende knus og trøst, når hun har brug for det.

Du har ret i, at pædagogerne godt kan have travlt, men du skal stadig have en fornemmelse af, at de er omsorgsfulde og tager sig af din datter, rigtig gerne vil hende, ser hende og reagerer hensigtmæssigt på hende og hendes behov. Du nævner, at de tit ringer og spørger, om I kan hente en halv time før, fordi hun virker træt - og det tænker jeg faktisk ikke behøver handle om travlhed, men jo godt kan handle om, at de fornemmer, at hun savner sin mor, og har brug for at komme hjem. 7 timer kan være længe at skulle overskue vuggestuens verden, når man ikke er mere end 1 år gammel, og hvis du har mulighed for at hente hende tidligere, så kan der sagtens ligge nogle gode pædagogiske tanker bag dette - f.eks. at det er bedre, at hun bliver hentet det før og har haft en god dag, end at hun når at blive overtræt og ked af at være der.

Du nævner, at du er begyndt at finde alle andre muligheder for at få hende passet eller kunne holde hende hjemme, så hun får færrest dage i vuggestuen - og du nævner, at du havde forventet, at vuggestuen ville være et hyggeligt sted, hvor hun godt kunne lide at være... Men hvad er det der gør, at du fornemmer, at hun ikke kan lide at være der? Og at det ikke er et hyggeligt sted? Jeg kan ikke ud af dit brev helt tyde, hvorfor du tænker, at det ikke er godt for hende...

Hvis hun skal blive glad for vuggestuen, så er det vigtigt, at hun har en hverdag i vuggestuen. Det er vigtigt, at hun lærer de andre børn og voksne at kende, at hun kender dagens rutiner, lege og aktiviteter. At hun oplever genkendelighed, fordi det giver tryghed. Det er også vigtigt, at hun har tid til at knytte sig til de voksne, så hun kan begynde at bruge de voksne, netop når mor ikke er til stede.. Hvis hun mere eller mindre er i vuggestuen "som ugens gæst", så vil det naturligt tage længere tid for hende at falde til, og det vil være sværere. Det betyder ikke, at hun behøver være i vuggestuen 7 timer eller mere hver dag, men det vil være rigtig godt, at hun er der så meget, at hun får en oplevelse af hverdag i vuggestuen.

Det er naturligt en balance - for selvfølgelig skal hun også kunne være sammen med sine bedsteforældre, men måske kan du aftale, at de henter hende tidligt en dag om ugen eller lignende, så hun stadig er i vuggestue, men netop har en kortere dag, hvor hun så har det sjovt, imens hun er i vuggestuen - og så stadig også har tæt kontakt til sine bedsteforældre...

Med hensyn til søvn, så vil de fleste børn begynde at kunne nøjes med en lidt længere middagslur, når de er mellem 12-18 måneder gamle. Og måske er din datter parat til en lur dagligt nu. Vi kan naturligvis godt være enige om, at det ville være dejligt, hvis hun kunne sove 2.5 time til middag, hvis hun sover godt 11 timer om natten, og det kan godt være, at hun på sigt vil kunne det. Det ...


Annonce

... er dog også helt normalt, at hun kan sove kortere lure nogle dage, netop fordi der sker så meget nyt for hende, og det gør det sværere at koble fra og finde ro, ligesom det også giver ekstra drømmeaktivitet og dermed også ekstra urolig søvn.

Rigtig mange børn ændrer søvnvaner, når de starter i institution, samtidig med at deres søvnvaner også ændrer sig i takt med at de bliver ældre. Ofte vil der også være tale om en overgangsperiode, så nogle dage vil hun have behov for at sove en længere middagslur, andre dage sover hun en kortere lur, og atter andre dage har hun stadig brug for to lure dagligt... her må man være fleksibel og forsøge at følge hendes behov:)

Med hensyn til sygdom, så hører det desværre med til at starte i institution eller dagpleje. Stort set alle børn får en periode med forkølelse, hoste, øreproblemer osv. når de starter pasningsordning - og årstiden lige nu gør det naturligt ikke bedre. Jo flere børn der er samlet på lidt plads, jo større er sandsynligheden for at blive smittet - og samtidig så deler små børn jo legetøj, putter ting i munden osv. Så risikoen for smitte er større, end hvis man blot er hjemme sammen med sine forældre.

Man siger normalt at det tager to vintre med snot og forkølelse at få opbygget et immunforsvar. Det vil sige at efter to vintre, så begynder det at lysne og antallet af "barnets sygedage" vil falde. Det vil sige, denne vinter og en vinter mere, så når din datter bliver 2 år, vil hendes immunforsvar være stærkere. Til gengæld kommer så ofte en del af de børnesygdomme, som man heller ikke kan slippe for - og det gælder faktisk også, selvom barnet starter i dagpleje. Der er i dagplejen dog færre børn under samme tag, og derfor er risikoen for smitte også mindre. Har man et barn, som af forskellige årsager kan have et lidt nedsat immunforsvar, så vil man ofte anbefale dagpleje, men helt slippe for det, kan man desværre ikke:)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg kan naturligvis ikke vurdere den pågældende institution, og som sagt er du nødt til at vurdere ud fra din mavefornemmelse, om du synes det er det rette sted for din datter. Hvis du vælger, at hun skal være der, så er det vigtigt, at du ikke ser det som "nødpasning", men at du også signalerer til din datter, at det her er et rigtig dejligt sted for hende at være, så hun netop kan nyde det. Hun spejler sig i dig og mærker tydeligt, hvis du ikke har det godt med at aflevere hende...

Har du det dog sådan, at du synes det er helt forkert, og du har bare slet ikke lyst til, at hun skal være der - så må du naturligvis finde en anden løsning. Det er vigtigt, at du har det godt med det, så du kan signalere den ro til din datter. Ellers skal I finde på noget andet, og det er selvfølgelig helt okay at skifte, når det ikke føles rigtigt.

Jeg håber, at du kan bruge mine overvejelser lidt frem og tilbage og komme lidt videre i dine overvejelser omkring, hvorvidt denne institution er den rette for din datter :)

Jeg har lavet bogen "Ha en god dag, skat", sammen med Erik Sigsgaard. I den kan du læse om barnets hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave og også læse vores tanker om, hvad man skal kikke efter, når man vælger det rette sted :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce