Annonce

Annonce

Svar: Behovsdato/boernehavestart


27. april 2020

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Anne

Tak for dit brev - dejligt at høre, at graviditeten skrider stiller og roligt frem, og at I nu er ved at gøre klar til at flytte til Danmark :)

Det lyder helt perfekt, hvis I kan flyve den 15. maj, flytte i 2 ugers karantæne i sommerhus og flytte ind i jeres nye hus den 1/6... det lyder til at være ret godt planlagt, og jeg håber, at det lykkes på denne måde :)

Verden ser dog noget anderledes ud end normalt, og det samme gør hverdagen i Danmark og dermed hverdagen i daginstitutionerne. Du er nødt til at kontakte pladsanvisningen i den kommune, som I skal flytte til, for at høre hvordan du skal forholde dig, og hvordan du skriver din datter op.

Der er lidt forskellige muligheder alt efter, hvilken kommunen I skal bo i. Nogle kommuner tilbyder pasningsgaranti, så skriver man sit barn op på en garanti-venteliste og så vil man ofte være garanteret en plads inden for 2 måneder. Man får så tilbudt en plads, som passer til barnets alder - men kan normalt ikke selv bestemme, hvor - altså hverken hvilken institution eller geografisk hvor i forhold til jeres bopæl.

Du kan også vælge at skrive jeres datter op til en bestemt institution og fravælge pasningsgarantien. Du skal så vente på, at der bliver en plads ledig, og du er ikke garanteret en plads i det pågældende pasningstilbud. Der gælder lidt forskellige regler for, hvilke børn der får plads først - det kan f.eks. være børn med særlige behov, det kan være børn med søskendefordel (hvilket vil kunne hjælpe jer, når lillesøster på et tidspunkt skal i institution, så kan de gå samme sted), anciennitet spiller ind - og nogle gange vil det også spille ind, at I kommer fra udlandet og flytter til - det kan nogle gange godt gøre, at jeres datter vil rangere højere på opskrivningslisten...

Hvordan det lige præcis vil gælde og hvad der vil være bedst for jer, er du derfor nødt til at kontakte pladsanvisningen i kommunen omkring, det kan jeg desvære ikke svare på...

Der sker ofte et skift i institutionerne omkring maj måned, hvor mange børn starter i forårs-SFO. Det vil sige, at de ældste børnehavebørn begynder i skole. Der sker i den forbindelse også nogle gange et skift i august.. det kommer igen an på, hvor man bor og hvorvidt børnene skal i den kommunale eller private skole, og hvordan skolestart er planlagt der.... Igen må du tale med pladsanvisningen om, hvad der vil være mulighed for hos jer og for jeres datter, hvad der er realistisk...

Heldigvis - tænker jeg - er du på barsel, og I har derfor umiddelbart tid nok. Det giver også mulighed for at storesøster kan finde ...


Annonce

... ud af pludselig at bo i Danmark med alle de forandringer, det naturligt vil føre med sig. Jeg tænker umiddelbart, at det vil være en meget stor omvæltning for hende at skulle flytte hertil og samtidig også blive storesøster. Hun vil naturligt have behov for tid og også behov for stor forståelse og omsorg i den forbindelse...

Hverdagen i en dansk børnehave, og den hverdag hun er vant til i Kina, vil være vidt forskellig. Hun skal pludselig forholde sig til nye voksne, nye børn, et nyt sprog, nye regler og rutiner, nye lege, nye ... ja alt vil være nyt. Og det er vigtigt, at I ikke stiller nogle krav til hende, som hun naturligt ikke vil kunne honorere, når hun ikke er ældre end hun er. Det vil naturligt være meget overvældende og kan blive rigtig svært for hende at håndtere - det kan naturligt også gå rigtig godt, men det er vigtigt, at der er tid, ro og forståelse og plads til, hvis hun reagerer...

Samtidig skal hun være storesøster og skal pludselig dele mor og far med en lille ny. Det er for mange børn rigtig svært, og I skal passe meget på, at hun ikke føler sig sendt væk, føler sig afvist... Hun vil jo have en fin fornemmelse for, at når hun sendes i børnehave, så er mor hjemme og hygger med lillesøster - og det vil naturligt godt kunne give en følelse af, at du hellere vil lillesøster end hende, eller at der ikke længere er plads til hende på samme måde som før... Det kan let give en følelse af, at der ikke længere er samme plads til hende i dit hjerte, og det gør ondt.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er derfor ekstra vigtigt, at du er opmærksom på at fortælle hende, at hun er noget særligt, at ingen kan tage hendes plads, og at du altid vil være der for hende. Hun kan godt have ekstra behov for dig i den periode, bruge for ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt, ligesom hun kan have behov for måske at føle sig lidt lille og måske bliver det pludselig svært for hende at gøre ting, som hun tidligere har kunne... og det skal der naturligt også være plads til.

Jeg tænker, at der er rigtig mange ubekendte i jeres situation og det er desværre ikke alt, som I kan planlægge jer ud fra - du er i første omgang nødt til at kontakte pladsanvisningen og høre, hvilke muligheder for opskrivning der er og så tage den derfra. Og så må I, som du også selv nævner, tage en dag af gangen og se, hvad tiden bringer - og se din barselsperiode som en god mulighed for netop at få skabt en ny hverdag stille og roligt, hvor I alle kan vænne jer til alt det nye...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele - god rejse til Danmark! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce