Svar: Flaske, søvn, sprog, tilknytning, røre ansigt

---

Hej med dig

Tak for dit brev :) Tak for alle dine spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i den rækkefølge de stilles, så jeg er sikker på at komme lidt omkring det hele :)

Ad 1) Dagsplanen ser umiddelbart fin og alderssvarende ud. Der vil naturligt komme lidt ændringer i takt med at hun bliver ældre, stopper med flaske osv. Forklaring følger længere nede :)

Ad 2) Det er korrekt, at hvis hun får 350 ml mælk dagligt, så bliver hendes behov for mælk dækket. Det hele tæller med - både den mælk hun drikker af sin flaske, men også hvis du f.eks. tilbyder hende lidt tykmælk eller lignende, som mellemmåltid eller giver hende mælk på havregrøden :)

Det er super fint med en flaske før putning - den må du gerne bibeholde lidt endnu. De fleste børn stopper med den sidste flaske i 13-15 måneders alderen - og i takt med at hun vænner sig itl vuggestuen og den nye hverdag, vil hun måske begynde at kunne undvære sin flaske om aftenen. Du kan dog ikke regne med, at hun selv siger fra. Det vil sandsynligvis være sådan, at du skal trappe indholdet gradvist ud, så hun får mindre og mindre. Det vil sige, at hvis hun lige nu tilbydes 250 ml, så bør du trappe ned til 220, 200, 180, 160, 140, 120, 100 ml og så kan hun undvære. Samtidig med at du trapper hende ud af flasken, så kan du indføre en godnatgrød.

Det kan være en god idé at du på sigt forsøger at skabe en aftenrutine, hvor I spiser aftensmad, herefter kommer hun i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, får en godnatgrød og lidt mælk eller vand af en kop, får børstet tænder og bliver puttet. Det vil også være en god idé, hvis du kan indføre en puttebamse eller lignende, som på sigt også kan være med til at erstatte både flasken og jer....

Du skal IKKE give letmælk af flasken. Flasken er til MME og det skal trappes ud, så hun lærer helt at undvære. Og flasken bør stoppe senest ved 18 måneder.

Ad 3) Faktisk skal du tænke modsat - "nu begynder hun at kravle, så sover hun nok mere uroligt", "nu begynder hun i vuggestue, så sover hun nok mere uroligt", "nu begynder hun at gå, så skal vi nok være forberedt på endnu en urolig periode".

I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt vil de ofte sove meget uroligt. I de perioder, hvor hun lærer at kravle og gå vil hun naturligt sove dårligt, fordi hun har en motorisk uro og også en mental uro. I perioder, hvor der sker meget nyt som f.eks. start i vuggestue, vil hun sove mere uroligt, fordi alle de oplevelser hun får skal bearbejdes om natten og derfor drømmer hun ekstra meet. Samtidig er det naturligt svært for hende at være adskilt fra dig om dagen, og det gør det også ekstra svært at sove. Der er således ikke noget unaturligt i, snarere tværtimod, at jeres datter i disse perioder sover ekstra dårligt :)

Det er rigtig fint, at jeres datter ikke falder i søvn med flaske i munden og ikke falder i søvn, imens I sidder med hende i jeres favn. Men hun falder stadig i søvn ved siden af jer. Det svarer til, at du falder i søvn ved siden af din mand om aftenen, og i løbet af natten vågner du op, og vil putte dig ind til ham, men så opdager du, at han er væk. Hvis det sker, så vil du naturligt ikke kunne sove videre. Du vil vågne mere og mere op, ligge og lytte efter, hvor han er, kalde på ham, og til sidst måske rejse dig, stige ud af sengen og gå ud for at lede efter ham, fordi han skal være der - det er utrygt, at han pludselig er forsvundet. Og på samme måde vil jeres datter have det, hvis hun falder i søvn tæt med dig, og du så om natten forsvinder. Derfor vågner hun igen og igen og har brug for at mærke, at du er der.

Derfor skal hun lære at falde i søvn i egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover - og her kan det som sagt være en god idé med en puttebamse, puttekllud eller lignende, som kan fungere som substitut for jer. Det kan godt være, at I hos jer skal bibeholde flasken lidt og starte med at lære hende at sove i egen seng. Indføre putteklud og bamse og først derefter gradvist trappe ud af flasken, så I ikke ændrer på putteritualet på en gang....

Ad 4) Der er meget vide rammer i forhold til de sproglige milepæle, men det lyder som om, at jeres datter er rigtig fint med. Jeres datter vil naturligt kommunikere med lyde, fagter, smil, række ud efter ting, efterligne det I gør og det I siger - og det er rigtig godt, at I forsøger at have fælles opmærksomhed på en ting og sætte ord på dette.

du må meget gerne sætte ord på hverdagsting - ting I gør sammen, ting i ...

---

---

... møder osv. så du generelt går og småsnakker med hende i løbet af dagen. Det kan være ord i forbindelse med måltider, bleskift, af- og påklædning osv. Du kan også begynde at læse små fotobøger med hende og sætte ord på billederne og så gentage dette, når I f.eks. går ture sammen med barnevognen. Det kan f.eks. være dyrenavne og dyrelyde og vise hende dette - se der er en and, anden siger "rap-rap", "hunden siger vov", "fuglen siger pip-piiip", "katten siger Miiiav" osv. Så det I har set i bogen bliver gentaget i "den virkelige verden" :)

Ord omkring mad kan f.eks. være "mam-mam-mam" eller blot "mmm mmm". Det kan betyde flere ting for din datter f.eks. "dejlig mad", "jeg er sulten", "maden smager godt" og du må meget gerne vise hende, at du lytter, forstår hvad hun giver udtryk for og gentage det du fornemmer, at hun forsøger at fortælle dig. Med den alder hun har nu vil hun f.eks også kunne dreje hovedet og på den måde sige nej.. og måske vil hun begynde at sige "Aa" for "ja" eller "ak" for tak - hvis det er ord, som du har brugt i hverdagen.

Du vil også kunne lære hende at vinke, klappe, vise hvor stor/høj hun er - hvor hun strækker armene op over hovedet, eller vise hvor stærk hun er - hvor hun knytter hænderne og spænder i kroppen. Hun vil forstå meget mere end hvad hun selv sætter ord på :)

De første rigtige ord kommer ofte omkring 1 års alderen, hos nogle allerede i 8 månederes alderen og hos andre først omkring 18 måneder - igen de normale rammer er meget vide. Nogle børn knækker sprogets kode meget hurtigt og andre skal have mere tid til det - og det er helt okay. Nogle børn suger ord til sig og siger ikke ret meget, før de kan - og pludselig en dag så vælter det bare ud med ord. Andre børn har en masse ord og siger rigtig meget, men udtaler måske ikke ordene rigtigt.

Generelt kan man sige, at forståelsen for sprog sker før udtalen - så børn vil ofte forstå en sætning som "hvor er din sut?", før de selv kan producere ordene. De fleste børn begynder at tale før 2 års alderen og de fleste børn laver udtalefejl. De udtaler bestemte lyde forkert eller bytter om på lyde eller udelader lyde i ord. Disse udtalefejl vil normalt forsvinde med tiden. Hvis man ikke oplever at barnets sprog udvikler sig eller hvis barnet generelt er meget svær at forstå, så skal man kontakte en talepædagog/logopæd. Hvis jeres datter viser sig at få problemer med sproget, så vil det være relevant, at I drøfter det med personalet i vuggestuen.

---

---

Ad 5) Det er helt naturligt, at jeres datter har svært ved at vænne sig til vuggestuen og det kræver tid og tålmodighed og maser af omsorg, nærhed osv. at knytte sig til pædagogerne og kunne bruge ham /hende i stedet for mor og far. Samtidig er jeres datter stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I er, når I går fra hende. Hun ved ikke, hvor I går hen, når I går og vil naturligt føle sig forladt og alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage - hun mærker bare, at du går - og så bliver hun ked af det. Børn skal være omkring 16 måneder, før de begynder at få lidt fornemmelse for, at vi ikke er forsvundet, selvom vi er ude af syne. Derfor er det meget vigtigt, at de voksne der er omkring hende tager sig godt af hende, trøster, beroliger og betrygger :)

Ad 6) Nogle børn får en vane eller rutine med at berolige sig selv ved f.eks. at nusse mors ansigt, holde i hånden, nusse med en hårtot eller lignende - og det har jeres datter lært. Også her vil det være rigtig godt, at du forsøger at erstatte med en bamse, putteklud eller lignende - måske en aflagt t-shirt af dine, som hun kan genkende og forbinder med mor, så hun stadig har noget af dig hos sig. Det er vigtigt at sætte noget andet i stedet, lære hende at bruge noget andet - for det fungerer naturligt ikke på sigt, hvis hun igen og igen skal have dit ansigt tæt på for at kunne sove.

Det er aldrig let at ændre vaner, så det kommer til at kræve en indsats fra din side og du skal naturligvis være forstående for, at hun bliver oprigtigt ked af det, når hun pludselig ikke længere vil tillade det hun altid har fået lov til.. så til at begynde med skal hun måske have lov hver anden gang hun vågner og på den måde trappe ned... hvis det kan fungere for jer. Alternativt skal far tage over om natten, fordi hun ikke gør det ved far og på den måde måske kan komme væk fra denne vane.. :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig glædelig jul til jer alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---