Annonce

Annonce

Svar: Nybagt mor


24. januar 2019

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære AS

Tak for dit brev og stort tilykke med den lille pige - og velkommen til :) Jeg vil naturligvis gerne svare på dine spørgsmål og vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge de stilles...

Ad 1) Som udgangspunkt kan din datter ikke få for meget mælk, når hun ammes. Hun bør spise ca. hver 3-4 time og derudover kan hun godt have behov for en tørstslukker en gang imellem. Din mælk er sådan sammensat, så den første del af mælken er vandholdig og den slukker tørsten. Det betyder, at din datter nogle gange vil melde sig og die kortvarigt på brystet, fordi hun på den måde får slukket sin tørst. Efter den vandholdige mælk kommer hendes egentlige mad, hendes hovedmåltider, som hun helst skal have 6-8 af i døgnet med den aller hun har, og til sidst kommer så fløden, som giver god ro i maven og som giver hende dobbelthage og elastikker på arme og ben.

Med den alder hun har nu, så er det vigtigt, at du hjælper hende med at spise godt fra et bryst af gangen og du må meget gerne skifte ammestilling underejs, fordi hun stimulerer og tømmer brystet forskelligt alt efter, hvordan hun er lagt til. Det er vigtigt, at hun bliver rigtig godt mæt for derefter at kunne tage et længere søvnstræk - og mælk skal altid indgå som en fast del af hendes putteritual.

Når hun sover 3 timer, så vil hun naturligt vågne op og have brug for at spise, så her skal du lægge hende til. Men før du så putter hende til næste lur, så bør hun tilbydes brystet igen - og her skal hun så selv flekse sit behov, så nogle gange vil hun måske die kortvarigt, fordi hun bare har brug for en tørstslukker og lidt mælk til at finde ro, og andre gange vil hun have brug for at spise i længere tid, før hun så igen puttes.

Hvis hun kun tager toppen fra et bryst, så er det en god idé, at du lægger hende til samme bryst igen, næste gang hun melder sig, så du får tømt dette bryst rigtig godt - og derefter kan hun også tilbydes toppen fra modsatte side. Og igen - lægger du hende så til det bryst, hvor hun tog toppen sidst og lader hende spise i bund der, før du tilbyder modsatte bryst...

Du kan læse meget mere om amning, ammestillinger, mælkebehov, ammeproblmer, flaskegivning osv. i min bog "Helens bog om Amning & Flaske"...

Ad 2) Mange oplever en urolig periode omkring 5-6 ugers alderen. Jeres datter er langt mere opmærksom nu, hun lytter meget bevidst, når I taler og pludrer med hende og forsøger at indgå i dialog. Hun begynder at kunne se farver og former og fornemmer f.eks. når hun lægges på puslepuden, hvor hun lægges flere gange dagligt. De hjemlige omgivelser bliver mere genkendelige for hende nu. Og denne udvikling gør, at hun skal forholde sig til mange nye oplevelser og synsindtryk - og derfor kan hun sidst på dagen godt blive rigtigt ked af det, fordi hun simpelthen er fyldt op med stimuli og har svært ved at kapere det hele og svært ved at koble fra.

De fleste forældre forsøger med rigtig mange ting, for at finde en løsning, der kan få gråden til at stoppe - hun lægges til brystet, tages væk igen, prøve med en rangle, tjekker bleen, går rundt med hende, over til far, prøver at putte hende, tilbage til mor, prøver med brystet igen, tilbage til far.. alt sammen helt naturligt i håb om at noget får hende til at slappe af.. men det eneste I gør er at tilføre hende ekstra stimuli, som faktisk er det hun prostesterer imod.

Derfor kan det være en god idé, at du f.eks. skifter hende og sikrer hende en en blenumse og dejligt blødt tøj, giver hende mælk og efterfølgende svøber hende i dynen og f.eks. gier hende over til far, som kan have hende hos sig. Far dufter ikke af mælk og det kan nogle gange gøre, at hun så bedre kan koble fra og finde ro - og på fars brystkasse er der lunt og trygt, hun mærker hans vejrtrækning og varme og det er dejligt for de to også at knytte bånd.

Du kan læse meget mere om denne periode og tiden frem i min bog "Helens bog om dit barns udvikling"... :)

Ad 3) Jeres datter har brug for betydeligt mere søvn end 11-12 timer i døgnet, hun skal helst sove mindst 16 timer med den alder hun har. Det betyder også, at hendes vågne perioder ofte ikke vil være ret lange. Måske kan hun kun holde sig vågen i 1.5 time, så skal hun sove igen - nogle gange kan hun måse være vågen i 2 timer, andre gange kun i 45 minutter, men hun bør ikke være vågen flere timer af gangen.

Du skriver, at hun sover meget lidt om natten - fra 22-01 og igen fra 3-5.30 og så sporadisk til 7-8 om morgenen.. Hvad laver I mellem kl 01-03? Det er vigtigt, at du forsøger at hjælpe hende til en rytme, hvor hun sover sammenhængende om natten. Det betyder, at du naturligvis skal give hende mælk ca hver 3-4 time, men du skal forsøge at undgå for meget uro om natten. Det er bedst, hvis du f.eks. kan ligger ned og amme hende, så du ikke behøver stå op, ligesom det er vigtigt, at du ikke tænder for meget lys, ikke pludrer for meget med hende osv. ...


Annonce

... Hun skal vænnes til at natten er til at sove i og at det er om dagen, at hun skal være aktiv.

Det betyder også, at hvis hun f.eks. kun har tisset om natten, så behøver du ikke skifte hende, men har hun afføring i bleen, så skal den naturligvis skiftes. Det er helt naturligt med den alder hun har, hvis hun næsten har afføring hver gang hun ammes - det hører med. Men prøv om du kan undgå at tænde for meget lys og undgå at rumstere for meget rundt om natten, så hun holdes sovende.

Ad 4) Jo yngre jeres datter er, når I tilbyder en flaske, jo større risiko er der for at amningen bliver påvirket. Både fordi modermælkserstatning kan mætte hende ekstra, så hun ikke kommer til brystet og derfor ikke får stimuleret dig til at producere mælk. Men også fordi sutteteknikken på en flaske og et bryst er meget forskelligt - og det kan forvirre hende. Der er også nogle børn, som foretrækker flasken frem for brystet, fordi mælken glider lettere via en flaske, hvor de på brystet skal arbejde meget mere for føden og det kan nogle gange gøre, at barnet afviser brystet og foretrækker flasken.

Nogle gange er det nødvendigt at supplere med erstatning for at sikre barnet mælk nok og dermed sikre barnets trivsel. Men hos jer lyder det som om, at beslutningen om hvorvidt I gerne vil supplere med modermælkserstatning må afhænge lidt af, hvad du tænker omkring amning. Det anbefales, at du ammer fuldt til ca 6 måneder og delvist til 1 års alderen. Hvis du allerede nu ved, at du vil starte på arbejde før og far f.eks. skal overtage barslen eller du og far har en aftale om, at far også gerne vil kunne give mælk osv. så vil det være en god idé ikke at introducere flasken for sent. I kan sagtens vente med at introducere den et par måneder endnu, men hvis jeres datter f.eks. når at blive 5-6 måneder, så kan det nogle gange være svært at få hende til at acceptere en flaske, og så har man nogle gange et problem, når og hvis far så holder barsel...

Det er også sådan, at du om aftenen og natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så det er med til at holde din mælkeproduktion igang, at du ammer om natten. Hvis man begynder at erstatte amninger med flaske aften og nat, så vil det altså kunne påvirke amningen negativt...

I første omgang vil jeg anbefale, at du forsøger at hjælpe hende til at spise effektivt og længe fra et bryst af gangen og tilbyder modsatte bryst som tørstslukker og næste gang hun så lægges til, lader hende spise effektivt og længe fra den side, hvor hun har slukket tørsten og tilbyder toppen fra modsatte bryst.. for at se om hun måske så vil kunne sove et lidt længere søvnstræk. Hvis dette ikke fungerer, så kan I naturligvis godt vælge at tilbyde hende modermælkserstatning.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Her kan du også med fordel læse "Helens bog om Amning og Flaske"... :)

Ad 5) I må gerne vugge jeres datter i jeres favn om aftenen, når hun er urolig, ligesom far også gerne må lægge sig med hende på brystkassen og lade hende falde i søvn der. Du skal ikke kæmpe med hende i 3 timer, for at lære hende at sove i vuggen. Du må også gerne amme hende i søvn og derefter flytte hende over i vuggen, så hun kan sove videre der - I skal ikke være bange for at skabe dårlige vaner og I kan ikke forkæle hende med for meget nærhed og kærlighed :)

Ingen spædbørn bør sove 8 timer i træk! Det ved jeg ikke, hvor du har læst eller hørt, men det går ikke. Alle spædbørn har brug for mælk hver 3-4 time, for at få deres behov dækket og de skal også ammes om natten. Men det skal naturligvis helst være sådan, at de vågner, får mælk, og derefter sover videre igen. De perioder, hvor de spiser tælles med i det samlede søvnindtag og ofte halvsover de imens de får mælk, slipper så brystet og sover videre...

Her vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" :)

Ad 6) Du må gerne trille hende ture i barnevognen for på den måde at holde hende sovende og så du ikke behøver sidde på spring i dit vintertøj for at vugge hende :) Du må også meget gerne tilbyde hende en sut - det kan nogle gange hjælpe hende til ro og gøre at hun lettere kommer videre i søvnen. Du må også meget gerne lægge dig med hende og amme hende i din seng og lade hende sove ved siden af dig - det giver dig lidt ro og du behøver ikke rende rundt, hvilket er svært stadig væk så kort tid efter fødslen, og samtidig lærer din datter at ligge stille og falde i søvn uden at være i bevægelse, hvilket det lyder som om, at du gerne vil have at hun kan... :)

Der er dog ingen problemer i at hjælpe hende med at komme fra et søvnstadie til et andet, når hun ikke er ældre end hun er. Det er netop vigtigt, at hun hjælpes til at sove lidt længere søvnstræk, så hun naturligt vænner sig til dette - også i tiden fremover :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :) Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce