Annonce

Annonce

Svar: Hvordan ved jeg om mit barn trives i vuggestuen


5. juni 2018

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Det er et rigtig svært spørgsmål - hvordan ved jeg om mit barn trives i vuggestuen - for det handler meget om din mavefornemmelse, hvad du ser og fornemmer hos dit barn. Men jeg vil gerne give dit lidt tanker med på vejen :)

Der findes rigtig gode, mellem gode og ikke gode institutioner - og der findes også rigtig gode, mellem gode og ikke gode dagplejere... sådan er det, desværre. Og det, der fungerer rigtig godt for nogen, fungerer ikke nødvendigvis godt for andre. Børn og forældre er forskellige, pædagoger og dagplejere er forskellige og nogle gange handler det også om kemi, forståelse for og indsigt i hinandens situationer... Derfor skal man forsøge at vælge det, som man umiddelbart tænker, vil være bedst for ens barn - og selvom man så gør sig et grundigt forarbejde, så viser det sig nogle gange ikke at være det rigtige - og så må man flytte barnet... Andre gange er valgmulighederne små og man må tage imod det tilbud, som bliver sendt af pladsanvisningen, og så viser det sig at være et rigtig godt sted...

Der er ingen tvivl om, at det for de fleste børn er rigtig dejligt at være i dagpleje eller i vuggestue og børnehave. Der vil naturligt være perioder, som er bedre end andre, og børn vil også opleve konflikter af forskellige slags, ligesom de vil lære at vente på tur, nogle gange vil få lov til at være ked af det i lidt længere tid, end de måske ville være derhjemme osv. Men det skal helst være sådan, at barnet som udgangspunkt trives, er glad for at være der, nyder at lege med kammerater osv.

Når man er så lille, som jeres dreng er - kun 13 måneder - så har han naturligt ikke noget sprog. Og det gør det naturligt sværere at vurdere, hvordan han egentlig trives. Han kan ikke sætte ord på sin dag, hvad der gør ham ked af det og gør ham glad, og derfor skal du vurdere hans trivsel ud fra hans signaler.

Det er naturligt, at han efter en weekend, sygdomsperiode eller lignede kan have lidt sværere ved at blive afleveret og kan være lidt ked af det - men han skal helst meget hurtigt blive glad igen, som pædagogerne ofte også siger, at han gør:) Der er dog også dage, hvor han "har været ked af det og grædt det meste af dagen" - og dem skal der helst ikke være for mange af...

Du skriver, at han virker stille og indelukket, når du henter ham - og det kan sagtens have noget at gøre med alle de indtryk han får, og at han naturligt bliver overvældet at dette. Det er igen begrænset, hvor meget han kan sige og sætte ord på, han viser måske blot med sit kropssprog, at han er rigtig træt. Du nævner også, at han nogle gange græder, når du henter ham - begynder han på det, når han ser dig, som en slags "åh, der var min mor, gudskelov, - jeg har savnet dig", så gråden er en slags glæde over at se dig igen..? Eller græder han fordi han virker til ikke at trives og netop kan vise dig dette ved gråd.. "Åh, der var min mor, gudskelov - tag mig væk herfra..."...? Det er naturligt svært at vurdere, jeg ved det godt :)

Når du henter ham, så kan han naturligt godt være stille, men han må ikke sidde og rokke monotont og på den måde virke til at være "gået ind i sig selv", og det ...


Annonce

... er vigtigt at du - som du også beskriver, at han gør - virker glad og som han plejer, når han er hjemme. Selvom han naturligt kan være ekstra tryghedssøgende, når I er sammen og føle behov for at mærke dig ekstra, så må du ikke have en oplevelse af, at han trækker sig ind i sig selv, ændrer personlighed eller lignende.. som du selv skriver "du kan ikke spore nogen ar fra hans dage i vuggestuen derhjemme".. det er naturligvis vigtigt.

Du nævner, at der er meget udskiftning af personale og næsten aldrig nogen fast kontaktpersoner på stuen.... Det er naturligt utrygt, og det får mig til at tænke på, om der er en grund til, at det er så svært at bibeholde det faste personale i institutionen... Du nævner også, at der er meget rod i personalet og i hele organiseringen, og det smitter naturligt af på børnene og på jer forældre...

Hvordan bliver der taget imod ham om morgenen? Er det rart at komme ind af døren, er stemningen god, taler pædagogerne med jer, smiler og siger godmorgen...? Det er vigtigt for, at man føler sig velkommen og får en rar dag... Og når du henter og får at vide, at han har grædt og været ked af det, det meste af dagen - hvordan siges så dette og hvad gør de ved det? Det er vigtigt, at du har en oplevelse af, at de ikke opfatter det som et problem, noget de er trætte af eller synes er irriterende, men derimod giver udtryk for, at de forsøger at give ham den tryghed, som han viser behov for.

Hvordan kommunikeres der mellem jer forældre og pædagogerne, mellem pædagogerne og børnene og pædagogerne imellem? Der skal helst være en rar stemning og ikke en oplevelse af, at man skælder ud, generer hinanden osv. Man skal naturligt tale pænt til alle, til hinanden...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg har skrevet bogen "Ha en god dag, skat" sammen med Erik Sigsgaard, som er børneforsker. Den handler om at hjælpe vores børn til en god hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave. Og Erik taler blandt andet om "fjern-råbning". Det er der, hvor pædagogerne står på i den ene side af legepladsen og råber til barnet på legepladsens modsatte side "kom så ned derfra" i stedet for at gå hen til barnet og forklare, hvorfor man ikke må klatre op der og hjælpe barnet ned. Erik og jeg er ikke tilhængere af fjern-råbning :) Du kan læse meget mere i vores bog :)

Nogle gange kan det være en god idé at aflevere og hente din dreng på lidt forskellige tidspunkter, fordi det giver dig lidt idé om, hvad der egentlig foregår, og hvordan han har det.. Nogle gange kan det være en idé at du stiller dig lidt på afstand og observerer ham lidt, før han ser, at du er der... Nogle gange kan det være en god idé, at du sætter dig ned og bliver lidt i institutionen, både fordi det kan være rart at opleve lidt af hverdagen der, men også fordi din dreng jo spejler sig i dig, og det er vigtigt, at han oplever, at du er glad for at være der og gerne vil være der sammen med ham...

Hvis du går rundt med en knugende fornemmelse i maven om, at det her ikke er rigtigt for ham og dagpleje eller noget andet ville være bedre, så skal du naturligvis undersøge hvad muligheder I ellers har - og se lidt på ulemper og fordele ved dette...

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce