Annonce

Annonce

Svar: Ift. umodent nervesystem


19. oktober 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære M.

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er ingen tvivl om, at det er hårdt at have en datter, som virker til at have flere grædende og utilfredse vågne timer end glade timer... Det er bare rigtig rigtig hårdt, og det er naturligvis vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvad det handler om.

Det kan sagtens tænkes, at jeres datter har haft et lidt umodent tarmsystem, problemer med luft i maven og ondt i maven og derfor har grædt meget. Det lyder som om, at det har været lægens konklusion, og det er netop vigtigt, at I drøfter situationen med lægen. Når små børn græder meget, så er det vigtigt at afklare, om der kan være en fysiologisk forklaring. Nogle børn har f.eks. også ondt i hovet, ondt i nakke eller skuldre, nogle børn brækker faktisk skulderen under fødslen... der kan være rigtig mange ting, som giver gråd og det er vigtigt at udelukke det hele - og hvis der er problemer, så give barnet den rigtige hjælp. Alt efter hvad problemstillingen er, kan det f.eks. være behov for fysioterapeut, kiropraktor osv.

Hvis jeres datter har et umodent nervesystem, så vil hun ofte let lader sig overvælde af indtryk og kan begynde at græde - og når hun tages op, trøstes og forsøges beroliget, så vil hun ofte ikke kunne falde til ro med det samme. Det tager lidt tid for hende at mærke og fornemme jeres ro, før hun selv kan finde roen. Hun vil altså ofte både kunne græde lidt mere og også græde lidt længere tid af gangen...

Så er det også sådan, at nogle børn er det man kalder for high need. Jeg bryder mig egentlig ikke om at sætte betegnelser på børn, men lige netop omkring high-need-babies, så ved jeg, at det ofte kan hjælpe forældre at vide, at disse findes.. Det handler om at vide, at man ikke gør noget galt, og at der ikke er noget i vejen med ens datter - men at hun er som hun er, fordi det er hendes personlighed - det er måden hun er på.

High need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede, og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig, fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Det er ofte sådan, at når man vil give barnet ...


Annonce

... mad, så vil hun ikke spise - men nøder man hende nok, ja så tager hun pludselig imod og spiser grådigt.. hvorfor så stritte imod? - Fordi hun simpelthen har svært ved at fornemme hvornår hun er mæt og hvornår hun er sulten.

Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov, og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. På den ene side så kræver barnet rigtig meget stimulation, kræver at man aktiverer og er om det hele tiden og på en anden side, så får de meget let så mange indtryk, at de har svært ved at bearbejde dem. Så bliver det hele pludselig for meget. Man kommer således meget let til at stå i en situation, hvor man enten kommer til at overstimulere og give for mange indtryk, eller hvor man kommer til at understimulere og skærme for meget. Og ligegyldigt hvad man gør, så oplever man at have et barn, som er klynkende og utilfreds. Det er bestemt ikke nemt.. og jeg får lidt på fornemmelsen, at det måske er denne situation, som I står i...

Alle børn har selvfølgelig et stort behov for at vi hjælper dem og er der for dem. Alle børn er på den måde high-need. MEN, når disse børn skiller sig ud, så er det fordi de har rigtig meget brug for hjælp på alle punkter. Mange børn vil f.eks. have svært ved at sove, men vil spise godt. Eller modsat, de sover godt og kan have svært ved at spise. High-need-babies har brug for hjælp på alle områder, det føles som om, at der ikke rigtig er noget der bare går let... og derfor er det så hårdt.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg tænker derfor, at I måske har fået jer en lille pige, som kræver lidt ekstra, både hvad angår indtag af mad, søvn, stimulation osv. Måske hjælper det jer at høre lidt om dette ... Det håber jeg! Der er ikke noget galt med hende - der er også mange positive ting ved at have en high-need-baby, hvis det er det hun er.. :)

Og måske bliver I bare mere forvirrede af at tænke på, hvorvidt hendes reaktioner skyldes det ene eller det andet - men så kan det stadig være en god idé at læse om, hvordan I kan trøste hende og være der for hende. Derfor vil jeg anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst". I den kan I læse meget mere om gråd, hvad gråden betyder, hvordan I skal reagerer, når jeres datter græder, om kolik, ondt i maven, high-need-babies og meget meget mere.

Håber I kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce