Annonce

Annonce

Svar: 13 måneder og tandbørstning


18. oktober 2017

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at det går meget bedre med søvnen! Krydser fingre for at den gode gænge fortsætter :)

Tandbørstning giver problemer i mange familier, og det er naturligt frustrerende, når børn kniber munden sammen, skubber tandbørsten væk eller som hos jer, kniber overlæben helt ned over fortænderne, så du ikke kan komme til... Og der er ofte lige så mange meninger om, hvordan man løser problemet, som der er forældre. Nogen mener, at tænderne er vigtigere end alt andet, og hvis man bliver nødt til at holde barnet, så må det være sådan - det er trods alt kortvarigt, og barnet bliver jo glad bagefter. Andre mener, at tænderne må børstes sporadisk, så barnet ikke får en dårlig oplevelse med tandbørstning og til sidst fuldstændig nægter, og det så bliver et overgreb, man yder hver gang ...

Jeg tænker, at det bedste, du kan gøre, er at sætte dig ind i din drengs situation. Derfor kan det være godt at tænke: "Hvordan kan vi gøre det her, så det bliver okay for ham?", for hans tænder skal jo børstes, det ved vi alle, men det er godt, hvis det kan ske via et samarbejde og så vidt muligt uden magtkamp...

Du fortæller, at du har forsøgt en del - sang, lege, opvarmning, hvor han selv får lov til at sidde med tandbørsten osv. Og det er i og for sig fint, men ofte ender du med at bære ham ind i stuen, sætte dig med ham i favnen og holde ham - og så forsøger du at børste, og du føler, at det til sidst virker som et overgreb...

Jeg tænker, at med den alder han har, så vil han naturligt lukke munden sammen, når du nærmer dig med tandbørsten. Han forstår ikke, hvorfor munden skal åbnes, og det virker som en naturlig refleks, og han stritter imod. Hos jer kunne det måske være en idé, hvis du kunne sætte ham foran dig og foran et spejl. Det kunne være på badeværelsesbordet. Så han sidder med ryggen mod din mave, kan se sig selv i spejlet og du kan stå og børste hans tænder bagfra. Det er vigtigt, at han kan følge med i, hvad der sker. At han kan se sig selv i spejlet, åbne munden og se, at du kommer med tandbørsten og finde ud af, at det er okay...

Du kan godt sige f.eks. "åbne munden, skat" og se, om han så vil gøre det. Det kan ...


Annonce

... være med til at afbryde den biderefleks han har og det er vigtigt, at han ved, at du ønsker, at hans mund skal stå åben.

Det er også godt, hvis du børster kortvarigt i starten. Og i takt med at han igen bliver tryg og fortrolig med situationen, så øger du tiden, du bruger, og grundighed, som du får børstet med. Du skal altså lige nu stoppe, inden det bliver for meget, så det at få børstet tænder ikke forbindes med noget ubehageligt, det skal være hyggeligt.

Det betyder så også, at du lige nu må acceptere, at du ikke når hele munden igennem på en gang. Selvom du godt ved, at det vil være bedst :) Fokus lige nu er ikke, at alle tænder skal børstes lige grundigt, men at det bliver acceptabelt at børste lidt - og igen, derefter øger du antallet af tænder og grundigheden du børster med, i takt med at han bliver fortrolig med det.

Gør også det at du fokuserer på forskellige områder alt efter, om det er morgen eller aften I børster, så du på den måde alligevel når at få børstet på lidt forskellige tænder.

Du kan bruge voksentandpasta og du kan også købe en børnetandpasta. Nogle børn synes børnetandpasta smager bedre og synes det er sjovere med en tube, hvor der er forskellige billeder osv. som de kan holde og sidde og kikke på... Du skal sikre dig, at flourindholdet er på mellem 1000-1500 ppm, og du bør ikke bruge mere, end hvad der kan ligge på hans lillefingernegl.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Måske kan du finde en tandbørste,som han synes er særligt fin. Nogle børn synes det er sjovt med en elektrisk tandbørste, som kilder lidt - andre bliver bange for den :)

En børste-tænder-sang kan på sigt også være en idé, fordi den er med til at give ham lidt idé om, hvornår tandbørstningen er slut. Hans protester kan også sagtens handle om, at han stadig er så lille, at han ikke kan forholde sig til tid, så han ved ikke, at det er overstået om 2 minutter.. Her kan en sang hjælpe ham til at følge med i, hvor længe tandbørstningen varer...

Og til sidst kan det også være en god idé at børste tænder, før han bliver alt for træt. Det er sværere for ham at overskue tandbørstningen, hvis han er træt :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Pas godt på dig selv: Du er det vigtigste i dit barns liv

Når du bliver forælder, kan dit liv hurtigt komme til kun at dreje som én ting – dine børn. I en ny kampagne sætter Miljømærkning Danmark fokus på småbørnsforældre, og understreger, at det er vigtigt også at passe på sig selv i den travle hverdag med børn.

Danske forældre er ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

21. april 2018 | Diverse | 2 år

Ny institution

Hej Helen Jeg skriver til dig fordi jeg er i tvivl om hvordan jeg skal gribe...

Læs hele brevet og Helens svar


7. april 2018 | Diverse | 16 mdr.

Ørerens

Hej Helen, Hvilken måde er mest skånsom at rense øre på efter dræn? Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2018 | Diverse | 19 mdr.

Amning, morglad og lille ny på vej

Kæreste Helen, Så er det blevet tid til at spørge dig til råds igen. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2018 | Diverse | 2 mdr.

Fortsatte maveproblemer

Kære Helen. Jeg skrev for en måneds tid siden ang. lillebrors forstoppelse,...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2018 | Diverse | 8 mdr.

Søvn, babysvømning og bøger

Kære Helen, Tak for dit tidligere svar. Jeg kan nu putte hende i sengen uden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Alt efter hvilken type ansættelse man har har ngen ret til omsorgsdage. Det afhænger af overenskomsten på det enkelte område.

Er man ansat i industrien har de fleste ret til tre årlige børnefridage til hjemmeboende børn under 14 år. Er man ansat i stat, amt eller kommune har man ret til to dage om året indtil barnet er 8 år.

Omsorgsdage er ikke sygedage, men ret til at tage fri, når ens barn har behov herfor.

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annoncer

Annonce