Annonce

Annonce

Svar: Er børnehave det rigtige for vores søn?


22. maj 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og af hele jeres situation :)

Jeg synes faktisk, at I skal tage jeres dreng ud af børnehaven igen. I har alle muligheder for at give ham nogle rolige og dejlige måneder derhjemme - far holder længere ferie, du skal på barsel, og selvom det er hårdt med to børn derhjemme, og det kan være lidt meget at overskue, når man lige har født, så lyder det som om, at det vil være bedste løsning for hele familien og i sidste ende den bedste prioritering.

Jeres dreng har det rigtig svært med børnehaven. Han er tydeligvis ikke glad for at være der, han græder, virker fortvivlet og giver udtryk for, om han ikke bare kan få lov til at være hjemme - og jeg synes, det er vigtigt at lytte til dette. Han har altid haft svært ved at skulle skifte situation, det var svært at starte i vuggestue, det var svært at vende tilbage til vuggestuen efter en periode i udlandet - og I ved, at I skal af sted til udlandet igen til oktober. Det betyder langvarig indkøring med tydelig gråd og protester, for så at rejse og starte forfra igen. Det har ingen af jer brug for.

Jeg tror ikke på, at I kan "hærde" ham ved at sende ham af sted, når han så tydeligt er ked af det og ked af at være der. Det er tydeligt at han bliver stresset af situationen, og det er sådan, at det tidsrum, han er i en stresssituation, vil være afgørende for om han kan bruge det positivt eller det vil være ødelæggende for ham. Man siger ofte også, at det tidsrum, som man befinder sig i en meget stresset situation, skal man bruge den dobbelte tid på at komme sig igen.. så har han været i en stressfyldt situation i 2 måneder, ja så tager det altså 4 måneder at komme sig...

Det lyder også - som I selv skriver - som om, at der ikke helt er forståelse for hans behov for støtte og guidning. Han er ikke en forsigtig og genert dreng, han er normalt en dreng, der er glad, social og som øver sig i at være sammen med andre børn og voksne, og det skal han naturligvis støttes i. At være særligt sensitiv betyder ikke, at man er "særligt fintfølende" eller "sart" og dermed ikke tåler noget, det betyder derimod at man oplever verden med større dybde. Det er arveligt og måske ligner han her sin mor eller far...

Særligt sensitivt børn reagerer ofte med særlig følsomhed over for lyde, synsindtryk og berøring. De påvirkes tydeligt af større forsamlinger og reagerer også, hvis der er meget baggrundsstøj. De bryder sig f.eks. ofte heller ikke om tøj, der kradser.

Særligt sensitive børn bliver også meget påvirkede af andres følelser. Hvis de voksne eller de andre børn i børnehaven udtrykker vrede, tristhed, stress eller lignende, så vil jeres dreng reagere på dette med det samme. Han vil på samme måde også reagerer hurtigt på latter og godt humør - det bliver han naturligt også smittet af...

Særligt sensitive børn har ofte en stor retfærdighedssans, og de bliver meget påvirkede af og kan blive meget kede af det, hvis de oplever uærlighed eller at andre lyver. Sker der f.eks. ting i børnehaven, så opfanger de mange små deltaljer og kan blive meget påvirkede af situationen, og det der sker - også selvom de måske ikke selv er en del af den situation der opstår, men ser på det ude fra, så påvirker det dem. De tager det ind på en anden måde, hvor ...


Annonce

... andre børn måske nogle gange ikke vil se det, ikke vil reagere på det. Man kan sige måske sige at evnen til at sige pyt, glemme det og komme videre, ofte er ekstra svær for de særligt sensitive børn...

Og så er særligt sensitive børn generelt meget tænksomme børn. Jeres dreng vil tænke meget over tingene og stille mange forskellige spørgsmål om livet, og hvordan ting hænger sammen. Han vil ofte også være ret god til at tale om sine følelser, hvad der gør ham glad og ked af det - naturligvis bliver dette mere og mere i takt med, at han bliver ældre, får et større ordforråd og udvikler sig mere og mere sprogligt. Men det er rigtig vigtigt at anerkende hans følelser, og det han giver udtryk for - og lige nu siger han tydeligt, at han ikke bryder sig om børnehaven, han vil ikke være der. Det er ikke rart for ham.

Jeres dreng har brug for tid til at tilpasse sig nye situationer, og han trives bedst med forudsigelighed. Der sker rigeligt med ændringer, når lillebror kommer til, og det vil højst sandsynligt være nok for ham at forholde sig til dette. Og netop fordi han er særligt sensitiv, så vil det være dejligt for ham, hvis han kan være hjemme, få den ro, som han har behov for. Og der er plads til at stille spørgsmål, opleve verden i hans tempo og med støtte fra jer. For naturligvis skal han hjælpes, guides og støttes - men det er også noget helt andet end at "kaste ham ind i børnehavens verden".


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er perfekt, at far har mulighed for at lave ting med ham alene, og det er super, at mor holder barsel. I kan lave ting derhjemme og tage på ture, deltage i legestue, gå på legepladser og andre steder, så han også møder andre børn. Og I kan hjælpe ham med at tage kontakt. Anerkende, at det kan være svært for ham - ikke kalde ham genert og dermed fastholde ham i en rolle, som ikke er passende for ham, men derimod f.eks. sige "kom, skal vi ikke gå hen og sige hej til de andre børn". Og så tage ham i hånden. Hvis han siger nej og trækker sig, så kan I f.eks. sige "jeg ved godt, det er svært, men jeg går med dig og er hos dig hele tiden". Så I på den måde hjælper ham til at være social og støtter ham - og jo flere gange I gør det, jo mere lærer han hvordan, og jo mere vil han så turde selv - og på den måde vil han være langt mere parat til børnehaven, når I så er hjemme i DK igen. Samtidig går der jo rigtig lang tid, omkring 10 måneder, hvis jeg regner rigtigt, før han skal i børnehave igen og det betyder, at han naturligt her vil nå udvikle sig rigtig meget.

Så jeg er helt enig med jer i, at det vil være det bedste for jeres dreng at komme ud af børnehaven. Det vil være rigtig godt, at I giver ham et alternativ til institutionen, inddrager ham i hverdagen, tager på ture, møder andre børn og voksne osv. I skal naturligvis tale med ham, læse historier for ham, spille spil, danse, synge sange, lave rim og remser og alt mulig andet, som kan styrke ham både sprogligt og socialt - men hvor han på en helt naturlig måde guides og støttes og ikke presses eller stilles i situationer, som han lige nu slet ikke kan håndtere - og det er rigtig dejligt, at I faktisk har muligheden for at give ham det, han har brug for :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)

Rigtig meget held og lykke med det hele!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce