Svar: Vand om natten, selvstændighed mm.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål :)

Jeres datter bør ikke drikker 1000 ml væske om natten. Jeg synes, at I bør få hende tjekket ved lægen, og det vil være en god idé f.eks. at få målt hendes blodsukker for at udelukke, om hun kan have sukkersyge. Det har hun sandsynligvis ikke, men jeg synes, at det bør tjekkes :)

Hvis hun er sund og rask, og der ikke er fysiologisk forklaring på, at hun har så stort et væskebehov om natten, så må det skyldes vane/uvane - og så er I nødt til at ændre på dette. Hun skal ikke drikke størstedelen af sit væskebehov om natten, det behov skal dækkes i dagtimerne, og I er nødt til at skære rigtig godt ned i væskemængden. Til at starte med, kan I give hende mindre og mindre at drikke af gangen, så hun ikke tilbydes 100 ml eller mere, men blot en slurk vand af en kop - og det vil netop være en god idé at I stopper med flasken.

Med den alder hun har, bør hun faktisk ikke tilbydes flaske mere - hverken med vand eller mælk. Det er fint, at I har fået stoppet mælkeindtaget, men det går ikke at erstatte med vand i stedet. Hun skal lære at sove helt uden. Hun har lige så meget brug for sammenhængende nattesøvn som I har og det er derudover uhensigtsmæssigt at hun tisser så meget om natten...

Jeg synes, I skal begynde at lære hende, at det med flaske er slut, og det lyder for mig som om, at I er nødt til at gøre rimelig kort proces. At skære ned i indtaget over længere tid vil sandsynligvis ikke fungere. Hun vil have svært ved at forstå, hvis hun nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan. Så aften og sen aften, kan hun tilbydes vand af kop - men flaske det er slut... Og når hun vågner og søger flasken eller vand om natten, så må I forklare hende, at det er slut, at der ikke er noget at få, og at hun får igen i morgen tidlig, når hun skal have morgenmad... :)

Det er altid en god idé at indføre nye rutiner i dagtimerne, hvor man selv er mest frisk og har overskuddet til det og så overføre de nye rutiner til aften og nat. Med mindre I lige har købt nye flaskesutter, så bliver de sandsynligvis snart hurtigt slidte og skal smides ud. Jeg synes I skal lade hende være med i denne proces.

Med den alder hun har, vil det være rigtig fint at introducere ordet "slut". Det kan bruges, når I læser i bøger og historien slutter - snip, snap, snude, så er den historie ude - og I signalerer slut med hænderne, imens I siger "slut, prut, finale" eller lignende. Eller når hun har spist, og der ikke er mere mad, så kan I signalere "slut, færdig med at spise". Og dette skal I stille og roligt overføre til flasken. Flaskesutten dur ikke mere, den er i stykker, og den skal smides ud, det er slut. Og så smides flaskesutterne ud, gradvist en af gangen, og der købes ikke nye. I skal sørge for at fjerne affaldsposen, så hun om aftenen ikke går hen og fisker sutterne op igen, og så må I vise hende flasken og vise hende, at den er i stykker. Der er ikke nogen flaskesut, flasken dur ikke mere "det er slut" og signalere slut med hænderne.

Og ja, så bliver hun naturligt frustreret, men det er okay. Om dagen og om aftenen tilbydes hun et alternativ til flasken. Hun kan drikke af en kop, gerne med to hanke, så hun selv kan drikke og får en følelse af selvhjulpenhed. I kan evt. købe et par sugerør og lade hende drikke af dette i stedet - det kan være sjovere end flasken på sigt...

Derudover så skal hun have en puttebamse, putteklud eller lignende at putte sig med, når hun skal sove, som giver hende den tryghed, som flasken giver hende lige nu. I skal altså ikke fjerne flasken, uden at sætte noget andet i stedet. Godnathistorie osv. er også en rigtig god idé og hendes putteritual kan således ligne sig selv og det hun er tryg ved, eneste forskel bliver at flasken er væk eller erstattet af en kop og evt. drikke af et sugerør.

Får hun godnatgrød før hun skal sove? Så er I sikre på, at hun ikke går sulten i seng. Derefter kan hun få børstet tænder og blive puttet med godnathistorie, sang, puttebamse osv. Det skal stadig være trygt og dejligt at komme i seng, men hun vil have glæde af et nyt ritual med den alder, hun har nu:)

Med hensyn til tandbørstning så er det ofte svært - jeres datter lukker munden, bider sammen om tandbørsten og forstår ikke, hvad det er I vil og hvorfor det er vigtigt. Lige nu er det voldsomt ubehageligt og derfor protesterer hun. Hun bør få børstet tænder to gange dagligt. Prøv dog lige nu at acceptere, at du ikke når hele munden igennem, selvom du godt ved, at du bør det. Prøv at have fokus på, at det ikke nødvendigvis er alle tænder der børstes lige godt, men det bliver acceptabelt at børste lidt. Øg stille og roligt antallet af tænder der børstes grundigt, i takt med at hun bliver mere og mere tryg og fortrolig med situationen.

Du skal prøve at fokusere på forskellige områder alt efter om det er morgen eller aften der børstes, så du på den måde alligevel når at få børstet på lidt forskellige tænder. Og så er det vigtigt, at du gør det så kort tid som muligt, og at selve tandbørstningen ikke trækker ud, så hun ikke bliver for ked af det. Lige nu er det kortvarigt og i takt med at hun så bliver tryg og fortrolig med hele situationen igen, så øger du tiden du bruger og grundigheden.

Tandpasta skal bruges, det er vigtigt for tændernes sundhed. Brug en lille mængde, ikke mere end hvad der svarer til hendes lillefingernegl. Lad hende gerne ligge og gumle på tandbørsten, så hun bliver tryg ved den og fornemmelsen af den.

Prøv at ændre situation ved at fjerne hende fra puslebordet, hvor det lyder til at foregå lige nu. Prøv at sætte hende op af jer f.eks. foran badeværelsesspejlet, så hun kan følge med og se, hvad der foregår. Prøv selv at åbne munden, så hun spejler sig i jer... Prøv at sige f.eks. "åbn munden skat, åbn munden" så hun gaber op og netop hører og ...

---

---

... ser, hvad det er, du vil have hende til. Brug også dette om dagen f.eks. i forbindelse med at hun skal smage noget lækkert... Så hun lærer at forstå, hvad du siger og så hun selv åbner munden. Det er vigtigt at hun selv gør det, fordi hun så føler sig selvstændig og mødt :) Hun er selv med til at styre slagets gang...

Og så er der det med opdragelse... Jeres datter brager lige nu ind i selvstændighedsalderen, og det er en alder, som kræver rigtig meget forståelse, anerkendelse og omsorg, samtidig med, at I jo også gerne vil lære hende visse regler. Og det er som udgangspunkt et sundhedstegn, at jeres datter viser mere og mere egen vilje. Det er rigtig godt, hvis hun holder fast, ikke giver op, holder ud - det er ikke negativt. Det er nogle meget gode egenskaber at have. Hvis voksne har dem, så bliver det ofte set positivt "hun er en fighter", "der skal meget til at slå hende ud", "hun er selvstændig", "arbejder bevidst efter, hvad hun vil" osv. alt sammen ment positivt og som en styrke - men når det er børn, så bliver det hurtigt set som noget negativt. Så er hun pludselig hysterisk, umulig, vil have sin vilje, er forkælet, uopdragen, hidsig osv.

Det er derfor vigtigt, at I anerkender hendes lyst til at ville og hendes spirende selvstændighed. Jo mere hun mærker, at I accepterer hende, og det lille menneske hun er, jo bedre er det for hendes udvikling fremover. Hvis hun oplever, at I bliver irriterede, skælder ud, kalder hende hysterisk eller måske helt ignorerer hende, så vil I "puste til ilden". Når hun har et anfald af frustration og fortvivlelse, så drøner der adrenalin rundt i kroppen på hende, og det bliver værre, hvis I kæmper og giver modstand...

Nogle gange kan den bedste løsning godt være blot at være i nærheden og ikke med det samme tage hende op, men lige give hende tid til at finde roen, hvorefter hun så er klar til fysisk kontakt og nærhed. I bør dog ikke gå fra hende, hvis hun er ulykkelig, og I bør være i nærheden, så hun kan søge jer, hvis hun har brug for det - eller I kan gå tilbage til hende, når I mærker, at hun er parat. Ikke tale for meget, ikke komme med lange forklaringer, men blot være der for hende, så hun kan spejle sig i jeres ro. Jo mere rolige I kan være, jo bedre. Niveauet af oxytocin vil stige og mængden af adrenalin vil falde, og så er hun klar igen. Det kan være rigtig godt blot at sige "sååå lille skat, bliver du bare så ked af det sååå" eller måske bare invitere hende op på skødet "kom skatterpige, kom og sid lidt hos mig, kom skat", så hun mærker jeres ro, næsten mærker jer som et tæppe, der svøber sig omkring hende. Det hjælper hende til fysisk ro og efter få minutter vil hun ofte være parat til så at lege videre.

Det betyder ikke, at hun altid skal have sin vilje - I må gerne holde fast i det, som I nu har bestemt. Hvis hun f.eks. skal have skiftet sin ble og protesterer voldsomt mod at ligge på puslebordet, så kan det være en god idé f.eks. at sige "jeg skynder mig, det er overstået lige om lidt" eller lignende - så I viser hende, at I forstår, at det er irriterende og I tager hensyn, men samtidig holder fast i at bleen skal skiftes.

Nogle gange vil det også være rigtig godt at tilbyde alternativer i denne alder. Hvis hun åbner skabet med kiks, og I ikke synes, at det er tid til at spise kiks, så anerkend, at hun måske er sulten og tilbyd et alternativ "se her skat, er du sulten, her er dejlig agurk".

---

---

Hjælp hende med at være selvhjulpen - lad hende selv finde sin ble frem, når hun skal skiftes, lad hende selv kravle op på sin høje stol, når hun skal spise. Give hende en lille kande og lad hende selv øve sig i at hælde vand op i glasset.. Jo mere I kan inddrage hende og lade hende gøre forskellige ting, jo større og mere selvstændig vil hun føle sig - og jo mere vil hun hen af vejen også blive i stand til at lytte til jer...

Afled hende - børn i denne alder kan ofte afledes. Du kan fjolle lidt, hoppe rundt, sige sjove lyde, eller du kan aflede ved at give hende noget andet at kikke på, lege med. Når I handler og hun bliver utålmodig, så kan hun evt. få nogle varer i hånden. Noget synes hun er spændende at sidde med og kikke på, andre ting (der kan tåle det) vil hun synes er sjove at komme i vognen. Hun kan sidde på sædet i vognen og hjælpe med at holde varer eller "lægge" varer ned i vognen....

I skal overveje meget, hvorfor I siger nej. En dag kan meget hurtigt blive fyldt med "nej!", "nej!", "nej!" og når barnet endelig ligger i sin seng om aftenen, så har dagen ikke været særlig rar for hverken børn eller forældre. Vi voksne skal altid overveje, hvorfor vi siger nej - måske er vi trætte og kan ikke lige overskue det barnet vil, men hvis vi tænker over det, så er der måske ikke noget i vejen for at det kan blive som barnet ønsker - og børn der en gang imellem oplever at få "ja!" vil naturligt også bedre kunne acceptere, når der så siges nej.

Jeg vil anbefale jer begge at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". Her kan du læse meget mere om, hvordan I kan møde jeres datter i hverdagen, kommunikere og imødekomme de konflikter der naturligt kommer i denne alder og i årene frem :)

Med hensyn til far-glæde, så er det helt naturligt, at børn i perioder søger den ene forældre mere end den anden. Hvis du savner samvær og nærvær med jeres datter, så vil det være rigtig godt, hvis du og hun kan lave noget sammen - som netop er for jer to. Det kan være at gå til svømning, mor-barn-gymnastik, baby-yoga, musik og rytmik osv. Så I har noget sammen og gerne noget, hvor I har tæt fysisk kontakt, fordi det er dette du lyder til at savne lidt... Det kan være rigtig rart for dig at fornemme, at du også kan bruges:)

Så kom vi lidt omkring det hele, og jeg håber, at du kan bruge det hele lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---