Annonce

Annonce

Svar: Pasning af bedstemor


28. juli 2021

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor er det bare dejligt, at din mor har mulighed for at passe din datter, når du igen starter arbejde/studie. Det lyder umiddelbart som en rigtig god løsning, så skønt at det kan lade sig gøre :)

Som jeg læser dit brev, så kender mormor og lillepigen hinanden godt. I ses tit, og mormor kender dagens rutiner osv. Det er super godt, det er vigtigt med genkendelighed og dermed tryghed.

Jeg tænker dog, at det stadig vil være en god idé, at I introducerer mormor gradvist, så hun starter med at passe et par timer, og så I gradvist øger intervallet. Det vil være rigtig fint, hvis mormor både når at give mad, skifte ble osv. og så vender mor tilbage, og dagen efter forlænger I så tiden, så mormor også er den der putter eller lignende. Så der på den måde kommer gradvist mere og mere på, som mormor så naturligt tager over og gør i stedet for mor.

Du skriver, at I har ca. 14 dage til at vænne lillepigen til, at mormor passer, og jeg tænker, at I godt kan følge en plan, som også ville gælde i f.eks. dagpleje:

Brug 2-3 dage på at være sammen alle tre, så det bliver naturligt, at mormor er der og er en fast del af hverdagen.

Brug 2-3 dage på at øve jer i at sige farvel. Mormor vinker sammen med lillepigen, og du prøver at gå. Hun spiser sammen med mormor, leger med mormor, bliver skiftet af mormor, og så vender du tilbage.

Brug 2-3 dage på at være væk i lidt længere tid, hvor mormor også putter din datter. Den første dag, kan du være hjemme igen før lillepigen vågner, men de andre dage er det også mormor, som tager hende op af lur, og først derefter kommer mor så hjem igen...

Jeg tænker også, at det er en rigtig god idé, at mormor i starten passer lillepigen hjemme hos jer, så hun har sine genkendelige og trygge omgivelser, når hendes omsorgsperson skifter.. men hen af vejen og i takt med at de to får en hverdag sammen, så vil det være rigtig fint, at mormor tager lillepigen ...


Annonce

... på ture ud af huset, og at mormor måske også nogle gange vælger at passe hende hjemme hos sig selv. Det kan være rart for din mor, at hun nogle gange også er hjemme hos sig selv, kan få sat lidt vasketøj over eller forberedt lidt aftensmad eller lignende, imens lillepigen sover middagslur. Men det afhænger naturligt også af, hvor I bor i forhold til hinanden, og hvad der logistisk kan lade sig gøre.

Hvis I har mulighed for at gøre tingene gradvist og tage tingene lidt af gangen, så vil det være rigtig godt. Nogle gange vil børn med det samme reagere på at en anden tager over, andre gange kommer deres reaktion først efter måske 3 uger, hvor de finder ud af, at det her er den nye hverdag - og det skal der naturligvis være plads til. Det er mere for at sige, at hvis I har aftalt, at mormor skal passe hos jer i 3 uger og derefter hjemme, så vil det ikke nødvendigvis kunne gå sådan. Derfor er det super godt, at I har mulighed for en vis fleksibilitet og at det netop er mormor, som skal passe lillepigen, så I kan tage de hensyn, som nu viser sig nødvendige.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

I kan også overveje om mormor og lillepigen vil have glæde af at gå til noget sammen en af ugens dage. Det kunne være babysvømning, rytmik og bevægelse, salmesang eller lignende, som de begge kunne nyde, og som naturligt også ville fylde dagen ud med lidt stimuli og oplevelser. Jeg ved ikke, om du og din mor ville være interesseret i dette, men det kunne være en overvejelse værd. Det kan også være, at der i jeres nærområde findes legestuer, som mormor og lillepigen kan besøge sammen. Det er ofte gratis og kan f.eks. foregå på det lokale bibliotek eller f.eks. i kirken.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :) Det skal nok komme til at gå helt fint, og selvom du sandsynligvis synes, det er rigtig svært at skulle lade din mor tage over, så er der ingen tvivl om at mormor elsker lillepigen højt, og det er guld værd :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce