Svar: Vores søn kan ikke lide at komme ud til andre

---

Kære søde du

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng - og velkommen til :)

I lyder til at være søde og omsorgsfulde forældre, og det lyder bestemt ikke som om, at jeres dreng på nogen måde mistrives, eller at I er dårlige forældre - og mormor kan naturligvis ikke være bekendt, at hun siger sådan til jer...! Prøv om I kan lukke ørerne for dette og stol på jeres mavefornemmelse, og det I får at vide fra venner, sundhedsplejerske og andre - I har en dreng som lyder til at trives rigtig godt og udvikle sig i god retning :)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og jeres dreng knytter sig naturligt til jer forældre, som er de personer der er omkring ham, passer og plejer ham hver dag :) Og de første tegn på, at han er i færd med at knytte sig til jer er, at han følger jer mere og mere med øjnene, smiler mere og mere til jer end til f.eks. bedsteforældre eller fremmede, at han trøstes bedst i mors og fars favn, når han bliver ked af det eller bange. Dette sker ikke kun nu men de næste mange måneder frem...

Jeres dreng er stadig et lille spædbarn, og han oplever verden med alle sine sanser - han ser, lytter, mærker, smager, dufter - hans verden er et bombardement af sanser. Han har en alder nu, hvor han skelner tingene mere og mere fra hinanden, han begynder at smile bevist til jer, han kan se farver nu, og han kender f.eks. sin pusleplads, sin barnevogn og mors og fars favn - det er trygge steder for ham. Men når I er andre steder, og når andre mennesker stikker hovedet ned til ham eller forsøger at dikke dikke eller vil lade ham gå fra arm til arm - så bliver verden naturligt for stor og for voldsom. Hans kan ikke kapere det. Her reagerer børn forskelligt - nogle børn begynder at græde med det samme og søger mors og fars nærhed, forsøger på den måde at finde ro og skærme sig, - og andre børn reagerer først, når man kommer hjem. Lige så snart man træder ind over dørtærskelen og hjemmet og det genkendelige atter er tilbage - luset, duftene, fornemmelsen af dynen, roen - så begynder barnet at græde... Og det lyder som om, at netop sidstnævnte gør sig gældende hos jer.

Det er vigtigt, at I holder fast i, at jeres dreng ikke skal bæres af andre end den nærmeste familie, og at fremmede skal give ham ...

---

---

... ro. Det er helt okay, at mormor gerne vil deltage, holde ham en gang imellem osv. men det vil være bedst, at hun så kommer hjem til jer - så jeres dreng er i sine faste trygge rammer, når hun holder ham. Så han ikke oplever alt for store ændringer på en gang. Det er helt naturligt, at mormor gerne vil holde sit barnebarn, og det er vigtigt, at I anerkender hendes lyst til også at få lov til at være der for ham - men naturligvis på hans præmisser :)

I skriver ikke, hvorfor mormor endnu ikke har holdt ham, men hvis mormor f.eks. er meget højrøstet, snakkende, griner højt, har meget hurtige bevægelser osv. så kan det være nødvendigt at tale med hende om at dæmpe dette lidt, for netop at tilpasse sig jeres drengs behov for ro... Det kan være rigtig godt, at hun f.eks. først holder ham, når han har spist, så han er mæt, ligesom det vil være godt, at hun ikke holder ham, når han er træt og har brug for hjælp til at koble fra, før han skal sove... og at hun ikke med det samme får ham i favnen, når hun træder ind i jeres hjem :)

Der kan være stor forskel på at holde ham, når I er i byen, eller hvis I er hjemme hos jer selv i vante omgivelser, og der må naturligt godt være forskel på disse ting. Der kommer ikke noget godt ud af at lade ham græde/skrige, og det er ikke rigtigt, at han kan "hærdes" af at komme ud, opleve en masse uro og gå fra arm til arm. Han har brug for nærhed, tæt fysisk kontakt, genkendelighed og ro :)

---

---

Det betyder dog ikke, at I skal holde jer hjemme og ikke gå uden for en dør - I må meget gerne give ham mælk, svøbe ham i dynen eller putte ham i en sovepose i barnevognen og trille ham ture om dagen. Så han kommer ud og også lærer at være i sin barnevogn og tage lure i den. Det vil være rigtig dejligt, hvis han ved f.eks. at få mælk og blive trillet kan vænnes til at sove lidt længere søvnstræk om dagen. Det vil være rigtig godt, hvis mindst en af hans lure kunne vare 1.5 time eller mere :)

Hvis han vænnes til at sove i sin barnevogn, så bliver det naturligt lettere at tage ud til andre, fordi han så kan sove i sin vogn, når han er træt og har brug for en lur. Han kan komme på afstand, søvnen i barnevognen kan netop være med til at skærme ham og give ham den ro, som han naturligt har behov for :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---