Annonce

Annonce

Svar: Julegaver flere dage i julen?


1. december 2014

Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære traditionelle julemor

Tak for dit brev og åbne og ærlige tanker:)

Hmm … "Hvad har børn bedst af?" og "kan de tage skade af den ene eller anden måde at gøre det på?"… Børn har bedst af en jul, som forløber så hyggeligt og fredeligt som muligt. Det skal være en tid på året, hvor familien samles og hygger sig sammen, spiser god mad, spiller spil, får gaver, danser og synger. Børn har ikke glæde af konflikter mellem de voksne - hverken mellem forældre eller mellem forældre og bedsteforældre, og derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan finde en fælles måde at gøre det på, så julen netop bliver det julen skal være, nemlig hyggelig og rar og noget man ser frem til.

Og hos jer lyder det svært at nå til enighed - I har meget forskellige traditioner og vil noget forskelligt og din svigerfamilie eller din svigermor har i mange år gjort tingene på sin måde, og sådan er det. Det er accepteret i familien, sådan er det, og du kan som svigerdatter ikke forvente, at du kan lave om på det.

Til gengæld kan du og din mand lave jeres egne traditioner. Fuldstændig som din svigerfamilie jo også har gjort det, da de fik deres børn… Du og din mand bestemmer, hvordan I vil holde jul, og I skal naturligvis lave en jul, som medtager noget af det, du husker fra din barndom, og som du vægter højt og noget af det, som din mand gerne vil have med. I skal altså ikke lave hverken din jul eller din mands jul, men nu lave en fælles jul - jeres jul.

Hvis I har mulighed for selv at holde jul og invitere bedsteforældre osv. så er du i højere grad med til at sætte rammerne for, hvordan julen skal være. Hvis I ikke har mulighed for dette, og derfor lige nu f.eks. holder jul skiftevis hos dine svigerforældre og dine egne forældre, så må du et eller andet sted følge de traditioner, som de har i de forskellige familier.

Man behøver ikke holde samme slags jul hvert år - men kan godt have forskellige typer af juleaften. Og det vil man netop ofte opleve, når man holder julen hos de forskellige bedsteforældre eller nogle gange sammen med forældres søskende og andre gange ikke - netop fordi søskende jo også ofte holder jul skiftende steder. Så nogle gange vil I måske være mange til at holde jul ammen og andre gange vil der være færre ...


Annonce

... gæster juleaften - og traditionerne kan på samme måde flytte sig og være forskellige.

Jeg er som udgangspunkt enig med dig i, at det er juleaften, hvor I skal have gaver, danse om juletræ osv. Det er en særlig aften, og der må meget gerne være noget magisk over denne aften - og derfor kan man ikke bare kopiere og lave endnu en juleaften den 27 december - det føles ligesom ikke som rigtig jul. Men tror du ikke, at børnene godt vil kunne mærke forskel på de to dage/aftener… jeg tænker at de godt kan mærke at dagene og aftenerne er forskellige. Når juletræet står i stuen, så vil de fleste større børn også af sig selv begynde at danse om træet, men følelsen når man danser om træet juleaften er alligevel anderledes:)

I kan måske også nå til enighed om at julegaverne gives den 24 december, men at I så f.eks. spiller pakkespil den dag, hvor din svigermor gerne vil holde julefest. På den måde vil der stadig være pakker, hvis det f.eks. er vigtigt for hende at se børnebørnene pakke op… I kan også tale om, hvorvidt det er muligt at lave en ny tradition, når din svigermor holder julefest, som indeholder lidt nye ting, som at I spiller brætspil, kort, terninger eller lignende. Netop det at spille sammen som familie, danne hold og "kæmpe" mod hinanden kan være rigtig sjovt og en måde, som I måske ikke normalt er sammen på - og så bliver det jo pludselig hyggeligt og kommer netop til at handle om det, som julen jo handler om.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

En mulighed er også at farmor før jul inviterer børnebørnene hjem til at lave julebag eller lave juledekorationer eller julekonfekt. På den måde får hun stadig lov til at jule med børnene, og de kan have det sjovt og hygge sig sammen - og netop gøre noget af det som jo hører julen til, og måske kan du og din mand så købe julegaver imens - så hygger børnene og slipper for stress og jag i butikkerne…

Det handler alt sammen om kommunikation, og at I fælles finder ud en løsning som kan tilgodese alle parter og i sidste ende er det vigtigste, at børnene oplever, at det er en hyggelig og rar tid, hvor der ikke er skænderier og kampe - og det betyder også, at I måske begge skal give jer lidt, for at mødes på midten:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke!

Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce