Svar: Svigerforældre og børns sikkerhed

---

Kære frustrerede svigerdatter

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er rigtig mange følelser på spil i jeres familie - alle familiemedlemmer imellem og jeg kan godt høre, at I ofte bliver uenige om, hvordan opdragelse skal foregå, hvilke rammer der skal være, om der skal være ens regler eller forskellige regler hos bedsteforældre og hjemme osv.

Du skriver at der aldrig har været særlig meget plads til dialog i den familie og at din mand er vokset op med, at det er sådan det er, hvorfor det naturligt er rigtig svært for ham at indgå dialog med sine forældre - og de gange, hvor han har forsøgt, så kritiserer de dig og dermed ham, for han har jo valgt dig som hustru og mor til sine børn… Det er bestemt ikke let at være din mand i denne situation.

Både du og din mand vil rigtig gerne bibeholde kontakten med bedsteforældrene, det er vigtigt for jer og for jeres børn - og det har I naturligvis helt ret i. Der er sandsynligvis heller ikke nogen tvivl om, at bedsteforældrene rigtig gerne vil se deres børnebørn og være en stor del af deres liv. Men som det er lige nu, så trives ingen af jer rigtigt - især du har det svært med at jeres regler ikke overholdes og dine svigerforældre har det også svært - de føler at du blander dig for meget, de føler at du taler bag deres ryg, når du drøfter forskellige situationer med din svigerinde og at du siger ting, som sårer og gør dem kede af det. Igen - du har meget store følelser i forhold til dette og det har de også.

Og der er ingen vej uden om - I bliver nødt til at sætte jer og tale sammen. Du, din mand, farmor og farfar. I bliver nødt til at indgå en dialog, hvor I får talt sammen om tingene - og finder ud af, hvordan I fælles kan gøre det I alle rigtig gerne vil, nemlig det bedste for drengene og i jeres samtale, det bedste for jeres dreng.

Det skal være udgangspunktet - hvordan kan vi gøre det, som er bedst for vores dreng? Der er ingen tvivl om at farmor og farfar rigtig gerne vil ham, holder rigtig meget af ham og ønsker ham det bedste. De ønsker ham ikke noget ondt og det er ikke af ond vilje, at de tænker han kan gå på trappen selv - de har sandsynligvis en oplevelse af, at han rigtig gerne selv vil prøve, og de vil gerne støtte ham i dette, vise ham at de tror på at han kan osv. Du ser situationen på en anden måde, fordi du ser de farer der kan ligge i at lade ham selv prøve og du kan naturligt ikke bære, hvis noget skulle ske ham - og I er nødt til at indgå dialog, hvor I lytter til hinanden og forsøger at finde forståelse for de forskellige bevæggrunde I har i forhold til at have forskellige regler og rammer.

Udgangspunktet skal også være jeres dreng - du kan ikke begynde at diskutere jeres fætter, hvad de gør med ham, hvordan han er osv. Det må være hans forældre, som tager denne diskussion. Men du kan tale om, hvad du ønsker for jeres dreng og hvorfor. Hvad der er vigtig for ham.

Far skal være med i snakken - for han kender sine forældre, hører hvad de siger på en anden måde end du gør, hans oplevelse af dem er naturligt en anden end din oplevelse - fordi det er hans forældre. Og de vil naturligt også lytte til ham på en anden måde end de vil lytte til dig. Det er derfor vigtigt at far er med i jeres snak og tager aktivt del i denne - og I forældre er nødt til hjemmefra, at have talt igennem, hvad I synes er acceptabelt, og hvad I f.eks. ikke vil ...

---

---

... acceptere.

Det er ganske rigtigt - at hvis I ikke har tillid til at bedsteforældrene kan passe jeres søn, så skal de ikke passe ham. I skal føle at han er i trygge hænder. Det betyder dog også at I ikke skal komme med lange lister over, hvad de skal lave med ham, hvad han skal spise, hvad tid, hvor meget han skal sove, hvornår, hvordan kan skal klædes på, hvad han skal vaskes med osv. osv. Hvis I har tillid til dem, så har I tillid til at de godt kan finde ud af at passe ham og dække hans behov.

Sikkerheden står dog ikke til diskussion. Naturligvis skal I kunne blive enige om at døren til kælderen lukkes, når han er på besøg, så han ikke risikerer at falde ned af trappen og komme til skade. I skal på samme måde være enige om, at de ikke sætter ham i bilen og kører med ham, uden at han er i autostol - selvom de kan synes det er fjollet, for sådan gjorde man, da de fik børn, så er loven i dag anderledes og det er der naturligvis en grund til - og loven skal naturligvis følges.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at dine svigerforældre ikke kan se, at sikkerheden er vigtig og forstå det, hvis I sætter jer ned og forklarer det stille og roligt. Ikke hakker på dem, ikke generer dem - for du skal huske, at de jo inderst inde holder rigtig meget af jeres dreng og gerne vil ham det bedste - men I skal jo så sammen blive enige om, hvad det bedste er og jeg tænker at I burde kunne blive enige om at sikkerhed naturligt er vigtigt!

---

---

Måske vil det hjælpe dig i jeres snak, hvis du øver dig på at holde det du siger, til det du føler. I stedet for at du f.eks. siger "du skal altså sørge for at han cykler i siden af vejen hele tiden" eller "du skal gå ned af trappen først, så du kan gribe ham, hvis han glider" eller lignende, hvor farmor føler det som et angreb - så prøv at sætte ord på det du ser og det du føler "jeg er virkelig bange for at han skal blive kørt ned. Jeg kan ikke forestille mig noget værre. Det betyder rigtig meget for mig, hvis han lærer at køre i siden af vejen" eller omkring trappen "jeg synes det er nogle meget stejle og glatte trapper I har og jeg er så bange for at han skal falde. Jeg har set flere glide på trappen og har også selv prøvet det, og jeg slog mig virkelig meget" - så du sætter ord på, hvad det er du føler. Og så må du naturligvis høre, hvordan de reagerer og kan derefter f.eks. sige "det betyder rigtig meget for mig, hvis jeg ved, at I gør alt hvad I kan, for at han ikke skal komme til skade" eller lignende. Hvis du siger tingene på denne måde, så vil de naturligt lytte til dig på en anden måde end de gør lige nu, hvor de naturligt føler at du er efter dem, angriber dem, angriber deres måde at opdrage på - du har jo trods alt valgt deres søn, så et eller andet må de jo have gjort rigtigt (sådan kan de godt tænke:)) - og sladrer om dem med din svigerinde…

Hvis I skal løse problemerne, så bliver I nødt til at tale om dem - og I skal skabe nogle rammer for at det kan lade sig gøre. Invitere på kaffe, evt. få jeres dreng passet hos en legekammerat et par timer imens eller lignende, så der er ro til at få talt tingene igennem på en god måde:)

Jeg vil anbefale dig min bog "De bedste (bedste)forældre" som jeg har skrevet sammen med Sigrid Riise. Den kan læses af begge generationer og vil måske give lidt inspiration til jeres snak...

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---