Annonce

Annonce

Svar: Hvem kan passe?


8. januar 2014

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Hej igen:)

Tak for dit spørgsmål :)

Som udgangspunkt har jeres dreng ikke brug for andre end mor og far. I er de bedste for ham og dækker fuldt ud hans behov. Han har ikke behov for at blive passet af andre - hverken bedsteforældre, gode venner, dagplejere, pædagoger mv. Mor og far er de primære og som udgangspunkt de bedste.

Men på et tidspunkt skal han naturligvis passes - jeg går ud fra at han måske skal i dagpleje eller i vuggestue, og I forældre kan naturligvis også have behov for at komme i byen et par timer - uden barn. Og det er helt okay. Faktisk vil mange forældre netop, når barnet bliver omkring 6 måneder opleve dette som en skæringsdato. Det er især på dette tidspunkt at mange forældre (og måske især fædre) begynder at stille lidt krav om at få sin ægtefælle/kæreste igen. Nu er der gået et ½ år og den lille er blevet så stor, så nu kan han godt flytte på eget værelse så dobbeltsengen igen kan blive forældrenes.

Mange kvinder fortæller at de efter 6 måneder, hvor de har nusset og pusset i en uendelighed bare trænger til at blive nusset lidt om af deres mand. Nogle gange opstår følelsen af at man gir og gir til det her barn og han er bare så sur hele dagen, så når manden kommer hjem, så trænger man virkelig bare til at blive holdt om. Samtidig er man så træt at man ofte ikke orker noget som helst og tit virker næsten afvisende fordi det hele bare er for meget.

Nu ved jeg jo slet ikke om du kan nikke genkendende til disse tanker, men jeg ved fra flere familier at det ofte er sådan, og derfor tænker jeg at det måske også er sådan nogle ting som gør sig gældende hos jer. Og at det måske er årsagen til at du nu er begyndt at overveje det med pasning - hvem kan passe ham? Hvornår? Osv. Det er helt naturligt og de fleste forældre vil naturligt være nervøse, når deres barn skal passes første gang.

Det er vigtigt at den der passer, er en person som du har tillid til. Du skal være tryg ved at personen der passer jeres dreng vil tage sig bedst muligt af ham og samtidig være en person, der kan tage det roligt og bevare roen, hvis han f.eks. bliver ked af det, fordi han savner jer. Det kan være en bedstemor, en god veninde, en ung pige ...


Annonce

... eller en anden - det betyder mest, at du er tryg ved den der passer og har tillid til at den person gør sit bedste og vil være rigtig sød, god og omsorgsfuld for din dreng.

Til at starte med, vil det være rigtig godt at pasningen foregå hjemme hos jer, fordi han så er i sine egne omgivelser. Han vil føle sig mest tryg på denne måde og det vil være en god idé at den der skal passe ham, har været hjemme hos jer og har deltaget i de daglige rutiner, så vedkommende ved hvordan du plejer at pusle, hvordan det foregår, når du giver ham mad osv. Fordi den der passer så kan gøre tingene nogenlunde som du plejer - genkendelighed giver tryghed og dermed større ro.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Det vil ofte også være rigtig godt at han bliver passet bare et par timer, så I prøver at være væk fra hinanden og så du også får en fornemmelse for at det kan lade sig gøre, og det vil være godt, at det er om dagen og ikke om aftenen. Om dagen vil han ofte lettest kunne trøste, han kan få lidt skemad, drikke vand af kop. Og du kan evt. nå hjem og amme ham før han så puttes. Han kan også få en flaske af den person som passer ham, hvis han vil det - men ellers vil det være fint at du prøver at passe det ind, så han passes imellem to amninger - f.eks. ammer ham og putter ham til formiddagslur og kommer hjem igen lige inden han skal puttes til middagslur. Den der passer ham, kan så tage ham op, give ham lidt skemad, lege lidt med ham osv. indtil du kommer hjem igen.

Det lyder som om at farmor og farfar gerne vil passe og hvornår det skal være afhænger naturligvis af, hvordan du har det bedst. Det er som sagt ikke hans behov at blive passet af andre, men det kan godt være dit behov at komme væk hjemmefra et par timer - Jeg ved fra dine tidligere breve, at det ikke har været nogle lette måneder for jer og det er derfor helt okay, hvis du nu begynder at føle behov for at få "en lille pause". Nogle gange kan det at være væk hjemmefra et par timer og mærke savnet af ham, skynde sig hjem fordi du savner ham, være en rigtig god fornemmelse - fordi det i hverdagen naturligt også er rigtig hårdt:)

Tal med din mand om, hvad I har lyst til og brug for og hvordan I så kan gøre det bedst muligt for jer alle tre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce