Annonce

Annonce

Svar: Mit barnebarn er begyndt at stamme - 2 år


18. april 2010

Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Winnie

Det er meget normalt at børn i en periode af deres sproglige udvikling kan begynde at stamme. Det handler ofte om at barnet har så meget det gerne vil fortælle, at det næsten kommer til at snuble over ordene og ikke kan få det hele sagt hurtigt nok.

Det er som sagt en periode og ofte holder barnet op igen. Men det er naturligvis noget man skal holde øje med og derfor er det fint at du skriver til mig og spørger :)

Der er i alle kommuner en talepædagog ansat, som man kan kontakte. Talepædagogen er normalt tilknyttet det der hedder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller det kan også hedde Børne-unge-rådgivningen eller Familierådgivningen. I kan altid ringe til talepædagogen og få rådgivning over telefonen og også få vurderet om det er noget I skal gøre noget ved nu eller om man skal se tiden an.

Generelt gælder disse råd omkring stammen:

Sæt dig ned i højde med barnet og vis hende at du har tid nok til at høre, hvad hun prøver at fortælle.

Vis oprigtig interesse for det hun vil fortælle dig og ikke for måden hun taler på

Sørg for at I har øjenkontakt. Når et barn stammer, så er der en tendens til at vi bliver lidt forlegne og derfor kigger væk, men det er vigtigt at se hinanden i øjnene, når vi taler, for på den måde ved vi om den anden hører ...


Annonce

... og forstår det vi siger.

Det er også vigtigt at vise hende at I godt kan gøre at det er svært for hende og på den måde tale med hende om det. Sig f.eks. "jeg kan godt høre at det er svært at få ordet frem lige nu" så hun ved at du forstår det og synes det er okay. Det kan gøre at hun tager det mere roligt og ordene kommer så bedre frem.

Tal selv langsomt og tydeligt og med enkle sætninger. Hun bruger jer som rollemodeller og vil tale som hun opfatter I gør.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Pas på med at stille spørgsmål. Som voksne stille vi ufatteligt mange spørgsmål "hvad har du leget i dag?", "Hvem har du leget med?", "Hvad skulle I lave på skovturen?" osv. og det er utrolig svært for børn at svare på alle disse spørgsmål. Hvis de selv får lov til at fortælle frit fra leveren, så går det ofte meget lettere med at tale - præcis som du fortæller at det gør, når hun synger.

Lad være med at afbryde hende eller sige ordene for hende. Det gør det meget sværere for hende at få sagt, det hun gerne vil sige.

Lad være med at give gode råd som "tag det roligt!" eller "træk vejret" eller "Prøv lige igen forfra ..." Det er svært ikke at sige sådan, men det forhindrer hende i at tale flydende og gør det sværere at få ordene frem.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce