Annonce

Annonce

Svar: Mini-ferie hos bedste


16. februar 2010

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Eva

Hvor er det dejligt at I har en farmor, der tilbyder sin hjælp og gerne vil tage sig af drengene i flere dage. Det er et tilbud, som jeg i jeres situation, faktisk synes I skal tage imod.

Men, når det er sagt, så skal man jo gøre sig klart at det er et voksenbehov og ikke børnenes behov. I princippet har børn ikke brug for at blive sendt på ferie og være væk fra deres forældre før de selv er så gamle at de kan sige, de gerne vil ... men det betyder ikke, at det ikke kan være dejligt for dem at være sammen med bedsteforældre og at man som forældre ikke også må prioritere hinanden - for naturligvis må I det.

Når man skal beslutte hvorvidt børnene skal passes af bedste eller ej, så er man nødt til at se på hele situationen og det tjener i sidste ende børnene bedst, at mor og far også prioriterer hinanden og parforholdet og får lidt ekstra ressourcer via f.eks. sammenhængende nattesøvn. Alternativet er jo nogle gange at forældre ...


Annonce

... ender med at gå fra hinanden, fordi man ikke får set hinanden som par og ikke får sin søvn i månedsvis og det er jo ikke optimalt.

I har den fordel at børnene har hinanden, det vil være dejligt for dem og trygt for dem at være af sted sammen, når de ikke er ældre end de er. Ingen af dem vil rigtigt kunne forstå hvor I er og hvornår I ses igen, selvom man er 2½ år kan man stadig ikke forholde sig til tid, dage osv. Det er noget ubestemmeligt noget at få at vide "mor og far henter dig på søndag...". Men det at de har hinanden, vil gøre dem mere trygge.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Derudover er det naturligvis nødvendigt at de kender farmor rigtig godt og føler sig trygge ved hende. At kusine og faster også er der - det lyder som om at det kunne være rigtig hyggeligt for alle. En uge er nok for lang tid, prøv om I kunne holde jer til 3 dage f.eks. fredag formiddag til søndag eftermiddag/aften og se hvordan det går :)

Rigtig meget held og lykke med det - til jer alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce