Annonce

Annonce

Svar: Bedsteforældre for første gang på begge sider i hvert sit land


24. juni 2009

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne tanker om jeres situation :o) Der er flere ting i det du skrive og jeg vil gerne dele mine tanker med dig.

For det første tænker jeg, at man som far-forældre ofte føler sig lidt udenfor. Det er kvinden der er gravid, det er kvinden der føder barnet, passer barnet og kvinden der ofte er den primære omsorgsperson den første tid, blandt andet fordi hun ammer. Som kvinde vil de fleste naturligt kontakte deres egen mor, hvis de er i tvivl. Det falder os lettere at sige ting eller spørge om ting, når det er vores mor - hende kender vi jo og hun kender os.

Derfor vil mormor og morfar ofte være mere inddraget i den lille end farforældrene er og hos jer, har dine forældre naturligt haft en ekstra stor rolle, fordi du også har boet hos dem. Man kan derfor sagtens forestille sig at dine svigerforældre føler sig lidt sat ud på et sidespor her, de har ikke helt så meget at skulle have sagt og det er naturligt svært for dem.

Samtidig har de jo præcis samme tanker og oplevelse som du måske har, at det er svært at sige tingene rigtigt, kulturen, jeres forskellige måde at være på, sige ting på - I er i bund og grund forskellige og når sproget så også lægger en barriere, så bliver det ekstra svært og der kan let ske misforståelser. Når din svigermor kommenterer din datters bare ben, så er det ganske givet ikke som en kritik af dig, men derimod ment som en velmenende ting og en måde, hvor hun ligesom føler hun også har noget at sige i forhold til din datter. Hun vil gerne føle at hun har lidt indflydelse og det er måden hun måske føler hun kan få det på ... - forstår du hvad jeg mener?

Jeg synes det er en rigtig god idé med en familieferie, hvor I kan tage af sted alle sammen. I skal naturligvis bo hver for sig, så I ikke kører træt i at være sammen 24 timer i døgnet, man har også brug for en gang imellem at kunne trække sig tilbage og være sig selv. Men det er et rigtig godt forslag du er kommet med og hvis de har lyst så kunne det sandsynligvis være rigtig godt for jer alle. I kunne spise sammen, gå i pool sammen, de kunne være sammen med jeres datter og opleve jer mere i hverdagen, se hvordan du gør ting osv. og farmor ville måske være lidt mere afslappet omkring at 'få lov til' nogle ting. Du ville også bedre kunne foreslå hende at gøre noget.

Du kan også foreslå hende at I gør noget sammen med din datter, f.eks. hvis de kommer en weekend på besøg, så kunne du foreslå at hun tog med ud at ...


Annonce

... handle tøj til lillepigen, hvis du ved at I mangler noget. Så kunne I kigge på tøjet sammen, tale om hvor søde bluserne er osv. og hvis farmor interesserer sig for shopping, så ville hun måske synes det var rigtig hyggeligt at være med til ... bare en tanke.

Jeres familier er forskellige og sådan er det. Det kan du ikke lave om, I er opdraget på hver sin måde og hvor din familie lyder til at være meget åbne og kalde tingene ved deres navn, så er dine svigerforældre typen som ikke åbent taler så meget om deres følelser - "der er ikke grund til at gå og sige at man elsker nogen, det er sådan noget man bare ved, bare kan mærke...". Mon ikke det er sådan det er? Prøv at tale med din mand om hvordan han er opdraget, hvordan de har talt med ham som barn osv. Hans opdragelse har ganske givet været meget anderledes end din.

Det betyder ikke at det er dårligt det de gør eller at der er noget i vejen med deres måde, men det er sådan de er. De viser at de holder af dig ved at sige det i talen til jeres bryllup, ved at betale festen for jer, ved at komme på besøg og rejse de 350km for at være sammen med jer og jeres datter. Måske vil de ændre sig lidt undervejs, de vil jo også lære af dig og vil se at det du gør også er godt. De vil sandsynligvis begynde at åbne lidt mere op og tale lidt mere om deres følelser direkte.

Modsat vil din familie måske også lære at de ikke skal være så udfarende omkring din mand, men at han har en anden grænse en anden måde og at de i deres facon kan virke angribende.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Du skal nok prøve at finde en balance, hvor du naturligt stadig er dig selv for du kan og skal ikke lave dig om - men hvor du også en gang imellem skal prøve at se det fra deres side og prøve at se bag, se hvad årsagen til deres handlinger eller ting de siger måske er ...

Og er der så noget, som virkelig er et problem og som du ikke vil være overhørig - at du f.eks. føler at de nedgør dig som mor, at de kritiserer din måde at være på overfor jeres datter osv. så er I naturligvis nød til at tale om dette. Så må I sætte jer ned og tage en snak - en direkte snak om hvad der sker, hvem der sig hvad og hvorfor og så finde en løsning som dur for jer alle. For ud fra det du fortæller, så tænker jeg, at mange af de små kontroverser I oplever, så handler det om misforståelser og manglende kendskab til hinanden - og det er jo noget man kan gøre noget ved :o)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke fortsat.

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce