Annonce

Annonce

Svar: Afsked ifm. pasning


22. juni 2020

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Lasses mor

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt, at I kan vente med vuggestueplads til Lasse er blevet 1 år, og hvor er det dejligt, at din mor har mulighed for at passe ham indtil da. Det er guld værd for deres forhold, og det vil naturligt give ham en blidere overgang til at skulle undvære mor og far - og så er det bare rigtig dejligt, at det hele på den måde kan gå op i en højere enhed :)

Det er vigtigt, at I siger farvel og øver det at nogen går. Både når mormor passer ham, men også allerede nu, hvor en af jer forældre går hjemmefra. Det vil være rigtig godt at sige farvel, vinke farvel - og hjælpe ham med at vinke - så han på denne måde lærer at tage afsked og også lærer, at selvom I går, så kommer I tilbage igen, I forsvinder ikke fra ham.

Det er vigtigt, at I ikke lister af. Han er så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer og kan blive rigtigt ked af det, hvis I f.eks. lader ham være i stuen, når I går i køkkenet eller på toilettet. Og han har brug for gradvist at lære, at I i en sådan situation stadig er der, kan høre ham og reagere på ham, ligesom han kan søge jer, kravle ud i køkkenet til jer osv. Og der er forskel på dette og så på, at i går fra ham. Derfor er det vigtigt, at I siger farvel, når I går, så han på den måde får lidt fornemmelse for, at I er gået, at han ikke kan kalde på jer, I kan ikke høre ham - og samtidig at der er en anden, som tager sig af ham og passer på ham.

Han har en perfekt alder i forhold til at lære at vinke, og det må I gerne øve, så når far f.eks. tager på arbejde, og du bliver hjemme sammen med ham, så er det en god idé, hvis I vinker farvel, og derefter hjælper du ham så videre med dagen. På samme måde som mormor vil vinke farvel sammen med ham til både mor og far, når hun overtager pasningen, og vuggestuepersonalet vil gøre det til oktober. Den vil give ham genkendelighed og dermed tryghed, så han ved, hvad der kan forventes, når nogen går:)

Du må også gerne øve kortvarigt at gå f.eks. hvis du skal ud med skraldeposen og lader ham blive tilbage, så kan du sige ...


Annonce

... "jeg går lige ud med skraldet", vise ham posen og så går du kortvarigt. Han kan høre dine skridt, høre et klonk, når du åbner/lukker affaldsbeholderen, skridt - og så kommer du tilbage igen. Det vil f.eks. hjælpe ham til at forstå, at "gå ud med skraldet" betyder, at du kun er kortvarigt væk og at han kan være helt rolig, for du er tilbage hurtigt :)

Når din mor skal passe Lasse, så vil det være rigtig godt, at hun forsøger at skabe en hverdag, som ligner den hverdag I har haft - altså forsøger at holde nogenlunde samme rytme med spisetider, tidspunkter for aktivitet og leg og også faste sovetider. Jo mere ens rytme, jo bedre vil det være. Hvis hans rytme er meget forskellig for den rytme, som han forventes at skulle følge i vuggestuen, så vil det være en god idé at I forsøger at skabe en rytme, som passer ind i vuggestuens hverdag - gerne et par uger eller tre før vuggestuestart. Det vil sige, at han f.eks. skal op til samme tid om morgenen, som vil forventes af ham, når han skal i vuggestue, og I skal på arbejde...


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Onsdag 4. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, KU.BE

Se flere foredrag med Helen ...


I 10-12 måneders alderen vil han ofte have behov for 2 mælkemåltider dagligt og de vil enten kunne ligge før middagslur og aften eller aften og sen aften. Så vidt jeg ved, så får jeres dreng bryst og hvis du starter med at arbejde, når han er ca 10.5 måned gammel, så kan det være en overvejelse værd at amme ham aften og sen aften - så mormor kan putte ham til middagslur uden mælk... Alternativet kan være lidt mme af en kop eller måske en flaske, hvis han vil acceptere den.

Det kan også være godt at introducere en putteklud, som måske dufter lidt af mor, så han har den hos sig, når han skal sove, og han på den måde stadig fornemmer, at du er der. Det vil også være godt, at mormor, du og han bruger tid sammen, så han naturligt kender hende og er tryg ved hende - og hun ved, hvordan du f.eks. plejer at gøre, når du putter ham og derfor kan efterligne hans vanlige og trygge rutiner. Igen - jo mere genkendelighed, jo mere trygt vil det være for ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

4. september 2020 | Bedsteforældre | 2 år, 6 mdr.

Mormor - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen Min datter på 2,5 år elsker sin mormor over alt på jorden og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce