Annonce

Annonce

Svar: Pasning - 3 mdr.


22. januar 2017

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :)

Hvor lyder det dejligt med en bryllupsfest, det er en ganske særlig dag, og naturligvis skal I tage til festen :) Det er rigtig dejligt, at mormor og morfar står parat til at ville passe, og det er her et stort plus, at jeres dreng får flaske, det gør trods alt det hele lidt lettere :)

Det lyder som en rigtig fin løsning, hvis I kan tage ham med til noget af festen, og dine forældre så passer ham resten af tiden. Du bør dog ikke lade ham gå fra arm til arm, når alle gæster gerne vil hilse på ham og holde ham osv. Det er bedst, hvis han er i din eller fars favn, som han kender. Og så kan dine forældre tage over senere, når det f.eks. passer med at han skal puttes til en lur... Det vil være fint, at de så tager af sted med ham og så er der for ham, når han vågner op. Og imens kan I så feste videre :)

Normalt vil man sige, at så lille et barn ikke skal passes i længere tid end der går imellem to måltider, fordi barnet skal have sit mælkebehov stillet af mor.. Og selvom man giver flaske, så er det faktisk en meget god regel. Så svaret på, hvor længe han normalt kan blive passet vil være 3-4 timer... MEN, netop når der er tale om en bryllupsfest, så er det jo en undtagelse og ikke noget der foregår flere gange om ugen. Og der sker ikke noget ved at dine forældre passer ham i noget længere tid i sådan en situation. De kender hinanden godt og det lyder som om, at dine forældre elsker deres lille guldklump, så det skal nok komme til at gå fint :)

Du spørger, om der er en tommelfingerregel omkring pasning - og ja, nogen siger f.eks. børn under 1 år - 0 dage. 1 år = 1 dag, 2 år = 2 dage, 3 år = 3 dage osv. Men jeg ...


Annonce

... er ikke helt enig med denne "regel", der kan være noget rigtigt i det, men så klokkeklart er det ikke.

Man skal prøve at skelne imellem, hvad der er pasning, og hvad der er ferie. Når børn bliver passet, så er der ofte tale om timer. Det er altså en afgrænset periode. Når der er tale om, at barnet skal overnatte og dermed tale om dage, så bliver det snarere til ferie. Og som udgangspunkt skal børn ikke på ferie, før de er så gamle, at de selv kan give udtryk for, at det vil de gerne.

Derudover skal man naturligvis også altid se på, hvordan barnets hverdag og liv i øvrigt er skruet sammen. Er barnet hjemme, er det i dagpleje, vuggestue, børnehave, skifter barnet hjem, fordi forældrene ikke bor sammen, hvor tit er der tale om, at barnet skal passes eller være væk fra sine forældre, sine primære omsorgspersoner... Man er nødt til at se lidt på helheden, når man skal vurdere, hvad der vil være okay for barnet, og den situation man står i...


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Mandag 26. nov.: Sådan får du dit barn til at sove, DOKK1, Store Sal

Se flere foredrag med Helen ...


Jo mere jeres dreng og I kan være sammen med dine forældre op til brylluppet, jo bedre vil det være. Det vil være rigtig godt, hvis din mor kan forsøge at gøre nogle af de samme ting, som du gør. Pusle ham som du plejer at gøre, give ham flasken på samme måde, putte ham på samme måde, tænde for samme uro osv. Så rutinerne ligner det, som han er vant til. Det vil også være rigtig fint, at mormor eller morfar prøver at skifte ham, imens du står ved siden af. På den måde kan han spejle sig i dig og fornemme, at du er helt tryg ved det, og det vil naturligt også gøre ham mere tryg :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med det hele - og rigtig god bryllupsfest :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

6. november 2017 | Bedsteforældre | 4 mdr.

Tilknytning til bedsteforældre

Kære Helen, Nu hvor vi bor så langt væk fra mine forældre og at min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2018 | Bedsteforældre | 18 mdr.

Foretrækker Mormor

Kære Helen Jeg oplever at min datter foretrækker sin mormor i fuldstændig...

Læs hele brevet og Helens svar


14. februar 2018 | Bedsteforældre | 4 mdr.

Lære bedsteforældre at kende

Kære Helen. Jeg er mor til en dejlig datter på 4 måneder. Hun er generelt en...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Episiotomi

Episiotomi er når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det for at barnet bedre kan komme ud.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annoncer

Annonce