Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke mormor - 18 mdr.


15. juni 2014

Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Irene

Tak for dit brev :) Det er tydeligt at du elsker dit barnebarn højt. Han har en stor plads i dit hjerte og jeg kan godt forstå, at det gør ondt, når han afviser dig. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er for det første vigtigt, at du ser det som en del af en naturlig udvikling. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, viser nu mere og mere egen vilje og han er nødt til at ville noget andet end I vil. Han er stille og roligt igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Han undersøger verden, din reaktion, mors reaktion osv. på det han gør - ikke for at gøre dig ondt eller gøre dig ked af det, men som en naturligt reaktion på at lære verden at kende.

Det er højst sandsynligt meget tydeligt for ham, at du bliver ked af det, når han afviser dig. Han mærker det, ser det i dit blik, og det er naturligt en reaktion, som han har lyst til at udforske ekstra. Det at du bliver tydeligt såret og ked af det, kan altså forstærke hans lyst til at afvise dig, for at lære og undersøge, hvad der sker. Igen ikke for at være ond eller gøre dig ked af det, men for at finde ud af, for at lære.

Hans mor reagerer lidt på samme måde. Hun forklarer ham at han skal være sød ved mormor, glad for mormor - og han mærker på den måde også fra sin mor, at når han afviser dig, så gør det noget ved jer. I reagerer begge på det han gør - det er altså noget som har en vis betydning og det kan igen forstærke hans lyst til at afprøve hvad der sker og dermed hans lyst til at afvise dig.

Det bedste du og hans mor kan gøre er at tage det så afslappet som muligt. Du skal ikke kræve at han krammer og hilser på dig, når du kommer - men du hilser naturligt på ham "hej skat, hvor dejligt at se dig", så han kan se at du er glad og naturligt interesseret i ham. Og du hilser på hans mor, giver hende knus osv. som I plejer, så han ser at det er sådan I hilser på hinanden. Han spejler sig i det han ser og det er netop rigtig vigtigt, at han mærker at du og hans mor er glade for hinanden, at hans mor er helt tryg og glad ved dig, så det kan han også være.

Du skal prøve at invitere ham til at lave noget med dig "finder du ikke en bog, så kan vi sidde og læse sammen?", så du opfordrer til at I laver noget, og så han mærker, at det er sjovt at gøre ting med dig. Du kan også sætte dig ned, lege med hans togbane eller lignende og invitere ham med her, snakke højt, sætte ord på "hov, her er en togskinne, hvor mon toget er henne?", så han af sig selv bliver opmærksom, finder ud af at det er sjovt at lege med dig og kommer hen, finder toget og giver dig det og I på den måde kan lege med togbanen sammen.

Når han nogle gange kommer og skubber til dig, for at skubbe dig væk, så kan det være en god idé at gøre det modsatte af, hvad han signalerer - så du ikke accepterer, at han skubber ...


Annonce

... dig væk, men i stedet kræver tæt fysisk kontakt. Men det skal gøres med humor, og han må ikke føle at hans grænser overskrides, for så virker det modsat. Du kan f.eks. sige "din lille bølle, skal du være fræk?", tage fat i ham og kilde ham "her i huset kiiiilder vi de frække børn", så han ler og har tæt fysisk kontakt sammen med dig, så situationen bliver sjov samtidig med at den er tæt.

Det har den fordel, at det han afprøver "når jeg afviser mormor, så bliver hun ked af det" ikke bliver bekræftet, men i stedet oplever han, at situationen kan blive sjov og at I har det dejligt sammen.

Det er naturligvis vigtigt at din datter bakker op om at mormor er god og sød. Det er f.eks. rigtig fint at mor siger "nu sidder mormor der og mor sidder her", så dit barnebarn hører, at mor synes det er super, at du har sat dig på den pågældende plads. Du må også gerne hjælpe ham med forskellige ting, hvor mor bakker op "mormor smører din mad - jeg hælder din saft op", så han igen hører, at du indgår som noget helt naturligt, det kan han være tryg ved, det er mor tryg ved.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Jeg tænker også at det måske vil være rigtig godt, hvis I (du og dit barnebarn) kan lave nogle ting sammen blot dig og ham. Det kan være at I går en tur, hvor han sidder i sin vogn, kikker på verden, I kan tage på legepladsen, måske en tur op at handle eller andet - men hvor han har sin mormor med. Det kan have den fordel, at du mærker, at han bruger dig og faktisk er glad for dig stadigvæk - og han naturligt mærker at du rigtig gerne vil ham. Det lyder som om at I har et godt forhold og ses tit og du er en god mormor, som er en stor del af hans liv - og sandsynligheden for at det ville gå godt, at I to lavede noget sammen er derfor stor. Hvis I ikke så hinanden ret tit, så var hans reaktion måske udtryk for at han ikke kendte dig og derfor var utryg og usikker og så ville det naturligvis være synd, hvis du tog ham væk fra hans trygge base - men sådan er det ikke hos jer. Hos jer lyder det mere som om at han afprøver lidt grænser og forsøger at lære, hvordan verden hænger sammen og hvis I to var alene et par timer, så ville både han og du nyde tiden sammen - og det kan være guld værd at bygge videre på:)

Det kan måske også hjælpe dig at tænke på, at netop fordi han har været så meget sammen med dig som han har, I har leget, været aktive osv. Og det faktum at du rent faktisk elsker ham højt - det gør at han naturligt prøver flere grænser overfor dig. At han er så tryg ved dig, at han ved, at uanset hvordan han opfører sig, så er du der, du svigter ham ikke. Mange børn vil af samme grund afprøve flere grænser overfor deres forældre end overforo bedsteforældre, men hos jer handler det måske også om at han er så tryg ved dig, at han tør prøve grænser overfor dig.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce