Svar: Amme strategi
Kære Ditte
Stort tillykke med den lille pige og velkommen til :)
Det lyder som om, at du har godt med mælk, og det lyder også som om, at både amning og søvn fungerer ret godt hos jer - det er super dejligt!
I 2 måneders alderen sover børn faktisk meget forskelligt. Nogle børn sover få men meget lange lure, andre børn sover flere korte lure og derfor også flere lure dagligt. Og dagene kan også sagtens variere, så der er ikke nødvendigvis samme søvnmønster fra dag til dag. Derfor kan det være rigtig svært, at lave en fast rytme omkring søvnen - det bliver lidt lettere i 3-4 måneders alderen, hvor de fleste børn vil trives rigtig godt med en 3-lure-om-dagen-rytme - men det er nok lidt for tidligt for jer lige nu:)
Det man kan, med den alder jeres datter har, er at skabe lidt genkendelighed og dermed tryghed. Det vil sige, at når hun skal puttes, så vil det være rigtig godt, at I forsøger at gøre nogenlunde de samme ting, for det vil forberede hende på, at det netop er sovetid og dermed hjælpe hende med til at koble fra, finde roen og falde i søvn. Og de genkendelige ting er ofte alt det, du allerede gør: skifte bleen, give hende mælk og netop putte hende, når hun er godt mæt, lægge hende fra dig stille og roligt med bestemte kærtegn, måske berolige med en sut, putte hende i liften, trille lidt, måske tænde for en musikuro eller lignende... så det samme sker mere eller mindre hver gang.
Og ja - det er rigtig godt, hvis hun bliver ammet, som en fast del af sit putteritual. For jo mere mæt hun er, jo større sandsynlighed er der for, at hun kan sove et længere søvnstræk, og det at blive ammet og være i din favn udskiller hormonet oxytocin, som naturligt gør hende rolig og hjælper hende med at falde i søvn.
Hvis hun sover nogle lange lure, og det lyder det som om, at hun ofte gør - så vil hun sandsynligvis have behov for to amninger mellem hver lur. Har hun sovet et par timer, så vil hun være sulten/tørstig, når hun vågner og skal derfor lægges til brystet på dette tidspunkt. Herefter kan I så lege, tumle, hygge, pludre osv. og når det så er tid til at sove igen, så lægger du hende til brystet igen og putter hende så derefter.
Hvis hun er sulten, når hun vågner af en lur, så vil rytmen ofte være sådan, at hun ammes fra det ene bryst, når hun ...
... vågner og fra modsatte bryst, før hun puttes igen. Og når hun så vågner, så tilbyder du hende det bryst, hvor hun stoppede sidst - så hun spiser godt i bund fra den side, og derefter kan hun så tilbydes modsatte side. Der er naturligt også børn, som kun spiser fra et bryst mellem hver lur, men du fortæller, at hun allerede spiser fra begge sider, og det må hun meget gerne.
Brystet er altid et tilbud, og hvis hun tager imod og spiser, så må du gå ud fra, at hun har behov. Hun kan også variere sit behov, så nogle gange vil hun spise i længere tid, fordi hun på den måde får et fuldt måltid, andre gange vil hun spise i kortere tid, fordi hun på den måde får den vandholdige mælk, som slukker tørsten - og så var hun tørstig og ikke sulten. Den fleksibilitet skal være der.
Hun har også en alder nu, hvor hun er blevet ældre og fysisk større - og hun kan naturligt have behov for at få sat mælkeproduktionen lidt op. Derfor er det vigtigt, at du følger hendes behov og lægger hende til, når hun viser behov for det - og også lader hende tømme begge bryster, hvis der er behov for det - fordi du på den måde sikrer, at din mælk reguleres efter hendes behov. Det kan altså godt være sådan lige nu, men det kan ændre sig igen, så hun atter spiser anderledes, og det er helt okay og helt normalt.
Hvis hun sover en kort lur, så vil hun ikke på samme måde have behov for mælk, når hun vågner, hvis hun er ammet lige før, hun blev lagt til at sove - så på den måde skal der også være lidt fleksibilitet. Rytmen med mælk før putning er dog god at holde fast i:)
Hvis det viser sig, at du overproducerer og hun får alt for meget mælk hos dig og for meget maveuro og andre problemer, så kan det være nødvendigt at ændre lidt på ammerytmen. Generelt bør hun spise hver 3-4 time, så hun får 6-8 måltider i døgnet og derudover også gerne en trøste-tørstetår ind imellem. Timer tælles fra en amning starter og til næste amning begynder, så hvis hun f.eks. er ammet kl. 12, så bør hun ammes igen omkring kl 15, senest kl 16... det lyder dog ikke som om, at det er nødvendigt at tælle timer hos jer, hun lyder til at kunne justere sit behov rigtig fint selv :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









