Annonce

Annonce

Svar: 3 mdr og problemer med amning


3. december 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Camilla

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dejlige dreng :) Og velkommen til:)

Det lyder som om, at amningen faktisk har fungeret godt hos jer - og når jeg læser din beskrivelse, så lyder det ikke som om, at du mangler mælk. Tværtimod - du fortæller, at mælken står ud i stråler, hvis din dreng slipper hurtigt, og du fortæller også, at han ofte kløjs i mælken, fordi den løber hurtigt til ham. Samtidig tager han jo rigtig fint på og er en glad og smilende dreng - så er der ikke umiddelbart grund til at tro, at du skal begynde at supplere med ekstra mælk, som situationen er lige nu:)

Der kan være flere ting, som spiller ind. Og min umiddelbare tanke er, at han nu er blevet så stor, at der godt må begynde at gå lidt længere tid mellem amningerne. Når han bliver irriteret på brystet, kan det godt være fordi, du ofte ammer med 1.5-2 timers interval - ofte lægger du ham til både, når han vågner og før han skal sove - og jeg vil umiddelbart anbefale dig, at du lige nu forsøger med amning en gang imellem hver lur. Og du må meget gerne forsøge at lægge amningerne sådan, at de bliver en del af hans putteritual. Har han sovet en lang lur på 2-3 timer, så vil han naturligt være sulten/tørstig, når han vågner af denne lur og vil her have behov for mælk, når han vågner og efter en aktiv vågenperiode igen have behov for mælk, før han skal puttes. Men til de øvrige lure i løbet af dagen vil jeg anbefale, at du forsøger at amme ham, før det igen er tid til at sove.

Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby, og det er derfor rigtig godt, hvis du kan begynde at se hans døgn inddelt i perioder, hvor han er vågen, aktiv, bruger sig selv rigtig godt motorisk og mentalt. Og efter en længere vågen og aktiv periode skal han så hjælpes til ro, hjælpes til at koble fra, have mælk og puttes:)

Derudover så er det rigtig godt, hvis du kan være opmærksom på, hvordan du holder ham, når du lægger ham til brystet. Når børn laver "flitsbue", så kan det godt være fordi de føler sig presset til brystet. Det kan ske, hvis du holder hans hoved i dine hænder, når du lægger ham til. Prøv derfor, om du kan undgå at gøre dette og lade hans hoved hvile på din arm eller på ammepuden. Og hvis det er nødvendigt at støtte hans hoved, så sørg for at holde din hånd under nakken og ikke på baghovedet.

Det kan ofte også være en god idé at skifte mellem forskellige ammestillinger, fordi han vil føle presset forskelligt på brystet, alt efter hvordan han er lagt til. Det mindste pres kommer ofte, hvis han ligger ned og ammer, fordi du her slet ikke rør ved hans hoved. Men du kan også sagtens sidde op og variere mellem den almindelige stilling og tvillingestillingen, for at se om det kan gøre en forskel for ham:) Hvis du har en meget hurtig nedløbsrefleks, så kan det også nogle gange være en idé at bruge det der hedder tilbagelænet ammestilling (laid-back).

Derudover så kan der også ske nogle hormonelle forandringer hos dig nu. Det kan ændre smagen i din mælk og i en periode gøre, at han derfor afviser ...


Annonce

... eller bliver irriteret på brystet. Det samme kan ske, hvis du har ændret vaner - hvis du feks. er begyndt at løbetræne, dyrke sport eller lignende, så kan dette også være med til at ændre smagen af din mælk og være noget han derfor reagerer på.

Han kan også reagere, hvis du begynder at bruge en anden type sæbe, parfume eller lignende, så du dufter anderledes. Eller hvis du er begyndt at tage noget medicin eller andet, som også kan give smag til mælken.

Han har også en alder nu, hvor det godt kan være sværere for ham at koncentrerer sig om at die. Han kan godt være reelt stuen og have brug for mælken, men han er langt mere opmærksom nu og kan se længere, ligesom han også skelner rummet I er i på en anden måde - og han ka derfor godt lade sig forstyrre, når han skal spise. Derfor er det rigtig fint, at du nogle gange vælger at gå afsides med ham, ammer i soveværelset osv. Det må du fortsat gerne gøre.

Jeg vil anbefale dig, at du forsøger at skabe lidt rytme i løbet af dagen, meget gerne en rytme, hvor han tilbydes 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og at du mellem disse lure sørger for at aktivere ham rigtig godt, så han bruger sig selv både motorisk og mentalt - og så ammer ham før hver lur. På den måde vil der naturligt gå lidt længere tid mellem amningerne og hans lyst til brystet vil naturligt kunne vende tilbage. Samtidig vil aktiviteterne også gøre, at han efterfølgende naturligt vil kunne føle behov for den nærhed, som brystet også giver - og så naturligt behov for mælken, før han så skal sove.

En skitseret dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, tilbydes evt. brystet igen, når I står op.

I leger, tumler, hygger, pludrer og er aktive

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Vågner og I leger, hygger, tumler, pludrer og er igen aktive


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost: Ammes og puttes til middagslur

Vågner igen og I leger, tumler hygger, pludrer. Hvis han har taget en meget lang middagslur, så er det helt fint, at han ammes, når han vågner.

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes, spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og fylder sig på den måde op til natten. Det må han meget gerne, det er helt normalt, ligesom amning også her indgår som en fast del af putteritualet.

Sen aften: Ammes og sover videre

Midt nat: Ammes og sover videre

Han vil sandsynligvis have brug for amning hver 3-4 time, hvilket svarer til 6-8 amninger i alt. Du må gerne tilbyde ham brystet hyppigere end dette, men afviser han, er det vigtigt, at du accepterer det. Og ja - der må gerne gå 4 timer imellem en amning, det er helt okay. Der kan naturligt være behov for trøstslukkere eller trøstetåre ind i mellem, men hvis du ser på min dagsplan, så er der plads til ca. 7 amninger i den, og han må som sagt gerne blive ammet lidt mere eller lidt mindre. Der er nødt til at være en vis fleksibilitet.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og jeg glæder mig til at følge jeres familie videre frem:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce