Annonce

Annonce

Svar: Natammestop og gråd


22. september 2020

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor til A.

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det, og med den alder jeres datter har, så er hun naturligt meget bevidst om brystet og giver også tydeligt mere og mere udtryk for, hvad hun vil, og hvad hun ikke vil... og det mærker du naturligt - både i løbet af dagen, hvor hun viser mere og mere egen vilje og selvstændighed, men også i forhold til brystet...

Du kan ikke regne med, at din datter selv siger fra, med den alder hun har. Det er en beslutning, som du skal tage - og det går ikke, at du tager beslutningen halvt. Du skal gå helhjertet ind i projektet. Din datter kan godt mærke, hvis du selv er i tvivl og egentlig stadig nyder at amme hende og har lyst til at amme, og det forvirrer hende. Så når hun ikke vil lade sig nusse, kramme, kysse - men løber væk - så kan det godt hænge sammen med, at hun jo vil have brystet, hvilket du nægter hende på dette tidspunkt, og det forstår hun naturligt ikke, så hun bliver frustreret og ked af det.. og løber derfor frustreret rundt, ligesom hun protesterer voldsomt, når I vil holde hende - for det er jo ikke det hun vil, hun vil have brystet...

Samtidig så ender du så med at amme løs om natten (jeg ved godt, at det skyldes magtesløshed:)), og det er forvirrende signaler, og lillepigen forstår ikke, hvorfor hun gerne må ammes kl 01-02-03-04.. men ikke kl 20... Og det er naturligt problematisk, at hun ammer så meget om natten, fordi både hun og du har brug for sammenhængende nattesøvn...:)

Hvis I begge er glade for amningen, og du gerne vil bibeholde amningen, så kan du godt forsøge at skabe en fast rutine, hvor hun stadig ammes om aftenen, som en fast del af hendes putteritual, men så holder fast i, at hun ikke længere ammes om natten. Så hun ikke bliver forvirret af det, men i stedet lærer, at det er sådan rytmen og ritualet er.

Nogle børn vil dog blive meget forvirrede af, at de kan ammes en gang i døgnet, men derudover ikke.. men det kan godt være et forsøg værd. I hvert fald kan det gøre, at hun falder trygt i søvn og forbinder det at sove med noget dejligt, og det vil også gøre, at hendes nætter så er mere trygge og rolige, og at behovet for brystet om natten derfor ikke vil være så stort... Nattens forløb hænger ofte sammen med, hvordan hun er faldet i søvn om aftenen :)

Samtidig er det dog vigtigt, at du giver hende en substitut for brystet. Det kan være en bamse, en putteklud, en aflagt t-shirt af dine eller lignende. Denne substitut skal følge hende som en ven hele dagen igennem, den skal være der, når hun puttes, når hun er ked af det, når I sidder i sofaen, når hun er i barnevognen/klapvognen, når I kører I bilen, når hun er i dagpleje eller vuggestue.. den er der hele tiden og kan bruges som trøst og erstatning for mor - og ...


Annonce

... for mors bryst. Du skal altså erstatte brystet med noget andet, og det må meget gerne være bamse, putteklud og lignende - og ikke kram, kys og kærtegn.

Hvis du gerne vil holde fast at amningen nu er helt slut, så vil det også være rigtig godt, hvis I kan indføre nogle aftenrutiner, som naturligt erstatter det hyggelige, som amningen tidligere har været. I stedet for brystet, kan hun tilbydes et godnatmåltid og en kop lun letmælk, få børstet tænder og blive puttet med en bamse, putteklud, godnathistorie og også meget gerne godnatsang eller lignende.

Generelt er det altid godt at introducere disse nye ritualer, før man fjerner brystet, så de nye ritualer tager mere og mere over, fylder mere og mere - og når det så fungerer, så fjernes brystet. På den måde er alt, som det plejer at være, eneste forskel er, at brystet mangler, og det vil naturligt gøre det lettere netop at undvære brystet, fordi alt andet er genkendeligt og trygt. Hvis I fjerner brystet fra den ene dag til den anden og ikke har noget at sætte i stedet, så bliver hun naturligt meget frustreret og ked af det :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg tænker derfor, at du lige nu skal forsøge at finde balancen og forsøge at vurdere, hvad der vil gøre jeres datter mest tryg ved at sove og hjælpe hende til at finde roen om aftenen, så det atter er hyggeligt og dejligt at komme i seng. Da du ikke er stoppet med at amme, men faktisk stadig ammer flere gange hver nat, så kan det godt være en mulighed, at du bruger de næste par uger på at bibeholde amningen om aftenen, men fjerner alle amninger om natten. Og så samtidig indfører nye putterutiner og ritualer, som så skal overtage amningen på sigt og dermed stoppe amningen helt. Hvor hurtigt du kan stoppe afhænger helt af, hvordan jeres datter reagerer.

Du/I må holde fast i, at hun "kun" ammes før hun skal sove og ikke om natten, og I må vurdere, om du skal være der, eller om du måske skal sove et andet sted og far tage over, fordi han kan give hende nærhed og tryghed, rumme hendes frustrationer osv. men af gode grunde ikke amme. Og netop fordi hun har den alder hun har så vil hun måske bedre kunne acceptere at finde ro sammen med far, når mor ikke er der...

I må også holde fast i, at I ikke "ødelægger" hende, selvom hun bliver rigtigt frustreret og ked af det, når hun mærker, at I vil noget andet, end hun vil. Sådan er det nogle gange - vi voksne er nogle gange nødt til at sige nej, selvom barnet vil noget andet og det er okay. Det er dog vigtigt, at vi kan rumme den frustration og de store følelser, som et nej kan udløse. At kunne rumme betyder, at vi kan holde ud, at barnet har det, som det har det, at vi ikke forsøger at ændre det, og at vi ikke tager det personligt :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med projekt ammestop eller måske ammenedtrapning... :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce