Annonce

Annonce

Svar: Amning og mæthed - 3 mdr.


23. august 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor

Tak for dit ærlige brev :)

Det er rigtig vigtigt, at du gør op med dig, selv hvor "ammetræt" du er. For det er naturligvis helt okay, hvis du har det sådan, at en flaske kan give jer begge mere ro. Fordelen ved flaske er jo, at du præcist ved, hvor meget han har drukket og derfor lettere kan vurdere, hvorvidt han reelt er sulten/tørstig, eller om han blot har et suttebehov... derudover kan far jo også give flaske, og det kan give dig lidt frihed til at lave andre ting, hvilket du måske også har behov for...

Det er vigtigt, at du er ærlig omkring, hvad du har lyst til, og hvad der føles rigtig. For rigtig mange kvinder er det en sorg ikke at kunne amme, de har en masse forestillinger om, hvad amningen er, og hvordan det skal være, og når det så ikke rigtig fungerer, og de første måneder går med kampe og gråd ved brystet og tårer der også triller på mors kinder, ja så er det bare ikke særlig rart for nogen. Men det er ofte en proces - for selvom det kan være rigtig hårdt, så vil mange kvinder også have en følelse af ikke at slå til eller måske være en dårlig mor, når de ikke kan amme. Nogle vil have svært ved at være i mødregruppen, for hvad tænker de andre, når man ikke ammer... nogen vil have svært ved at give flasken fordi de sidder med en følelse af, at det ville være bedre hvis barnet lå ved brystet osv. osv. Og derfor er det vigtigt, at du mærker efter, hvor meget du vil kæmpe og forsøge at få det til at fungere.

Det er vigtigt også at nævne, at nogle kvinder jo faktisk har det lige modsat, de oplever det som en stor glæde at kunne give flaske og for nogen kvinder er det faktisk en stor lettelse og nogle har det sådan "bare jeg dog havde gjort det noget før", og det er naturligvis også helt okay :)

Du skriver, at du havde en formodning om, at det ville blive bedre med tiden, at amningerne vil tage mindre tid, og du tænkte naturligt, at det ville komme til at fungere bedre; men du oplever faktisk, at der "altid er noget galt", og at amningerne fylder mere og mere til stor frustration for jer begge - og det er jo helt reelt, hvis du siger, at du synes, du har kæmpet nok. Det er også vigtigt, at jeres tid sammen handler om meget andet end amning, og at du har en følelse af, at du kan give ham mad, at han og du nyder tiden sammen og ikke "kæmper" hele tiden. Det skal jo være rart at holde barsel og være sammen med sit barn :)

Du skal også overveje, hvad du vil fremadrettet. Altså hvor længe har du tænkt dig at amme, hvor lang en barsel planlægger du at holde, skal far overtage barsel på et tidspunkt osv. Det har alt sammen betydning for din amning, og hvorvidt det er en god idé at give flaske. Hvis du/I har et ønske om at far skal kunne tage over inden for nogle måneder, så vil det faktisk være en fordel at introducere en flaske - og ikke for sent, fordi man så kan risikere, at barnet afviser flasken... Og hvis han samtidig har svært ved at holde sin vægt, så er der endnu en god grund til at supplere med lidt mme.

Problemet ved at give flaske er, at han skal bruge en anden sutteteknik på flasken. Samtidig er det betydeligt lettere at spise af en flaske end af et bryst, og det betyder, at han kan begynde at foretrække flasken. Og jo mere flaske du giver ham, jo mindre mælk vil du producere, og det betyder, at hans interesse for brystet bliver mindre, og han kan blive mere og mere irriteret på brystet, fordi det ikke går hurtigt nok, og igen vil det så gøre, at amningen ...


Annonce

... stopper. Men hvis du gerne vil gå over til flaske, så er det jo okay, fordi det vil så netop være en rigtig fin overgang. Du behøver således ikke stoppe med at amme fra den ene dag til den anden, du kan godt forsøge at supplere din amning med en flaske - og så se, hvordan han reagerer på det, og så vurdere ud fra dette. Du vil altså i begyndelsen stadig kunne amme ham, når han feks. vågner og virker interesseret i brystet, ligesom brystet kan bruge som trøst og beroligelse en gang imellem, og så kan han få en flaske, før han skal sove og vil så måske finde bedre ro og sove lidt længere lure. Og ja, modermælkserstatning kan godt mætte lidt mere end modermælk og derfor give en bedre søvn.. nogle gange :)

Der er ikke noget i vejen for at give flaske, og vi har kun gode erstatninger i Danmark og ingen problemer med urent drikkevand osv. Børn vokser og trives fuldt ud lige så godt på en flaske med modermælkserstatning, og du skal ikke føle dig som en dårlig mor, fordi du vælger at give flaske. Den gode mor sidder jo i hjertet og ikke i brysterne - siger man :) Men du skal netop have det godt med dit valg, for du kan ikke lave det om, hvis du fortryder...

Hvis du tænker, at du egentlig gerne vil bibeholde amning så længe som muligt, og du har det rigtig svært med at skulle supplere med en flaske og acceptere, at amningen så måske stopper, så kan du naturligvis også forsøge at øge din mælkeproduktion lidt ved f.eks. at malke ud, eller du kan tale med lægen om at få f.eks. en syntocinonspray, som fremmer din nedløbsrefleks. Du tager et pust i hvert næsebor, før du lægger din dreng til brystet, og så løber mælken hurtigere til ham. Det kan nogle gange gøre, at han så spiser gladere ved brystet og tager bedre fra, og det er jo en lille ting at forsøge. Det kræver naturligvis, at der er mælk at komme efter, men du skriver, at du nogle gange godt kan presse mælk ud, og at han så tager fat og dier, så det tyder jo på, at du faktisk har mælk til ham, men at han måske kan have lidt svært ved at være tålmodig nok til at vente på at det løber... At dine bryster ikke fyldes så spændte om aftenen som om morgenen er helt naturligt, det behøver ikke betyde, at du ikke har mælk nok.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du spørger om I kan opleve lignende problemer, hvis du går over til at give flaske, og jeg kan naturligvis ikke love dig, at han ikke også kan finde på at afvise flasken eller blive irriteret på den.. eller at han måske ikke vil spise sit udregnede behov, og så kan du blive bekymret, fordi han så ikke spiser nok. Netop fordi du vil vide, præcist hvor meget han spiser, så kan dette jo både have en beroligende og en ekstra bekymrende effekt...

Der sker dog ikke noget ved, at du forøger med en flaske dagligt i nogle dage, for at se hvordan han tager imod den, og hvad ændringer det giver hos jer - og så tager en beslutning derudfra. Resten af døgnet skal du amme som du plejer, og det er rigtig godt, at du nogle gange vælger at lægge dig med ham for netop at holde ham mere koncentreret ved brystet :)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om Amning og Flaske" hvori du kan læse om de fordele og ulemper, der kan være, og også om de udfordringer både amning og flaske nogle gange kan give - så du ud fra dette måske også kan få lidt idé om, hvad der vil være det bedste for jer lige nu og fremadrettet :)

Uanset hvad du vælger, så støtter jeg dig naturligvis i det! Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce