Annonce

Annonce

Svar: Skriger ved brystet - 2 mdr.


20. maj 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sofia

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver urolig og ked af det, når din datter afviser brystet og ofte skriger, når du forsøger at lægge hende til.. det lyder rigtig hårdt...

Du skriver, at der ikke sker om natten, og jeg tænker, at det måske kan handle om ammestillinger - og at du om natten ligger ned og ammer? Hvis det er tilfældet, så kan det være en god idé, at du om dagen også lægger dig med hende f.eks før middagsluren, for på den måde at efterligne jeres natterytme...

Derudover så er det vigtigt, at du er opmærksom på, at hun ikke må føle sig presset til brystet. Det er godt at skifte mellem ammestillinger, så du både ligger ned og også sidder og ammer, men uanset om det er den traditionelle stilling eller tvillingestilligen du bruger om dagen, så kan hun føle sig presset til brystet, fordi du ofte vil holde en hånd på hendes hoved. Prøv derfor at lægge mærke til, hvor du har dine hænder, når du lægger hende til brystet.

Hvis du har tendens til at holde en hånd på hendes baghoved, så skal du fjerne denne hånd. Det er helt naturligt, at hun stadig vil have brug for støtte til sit hove og du må naturligvis gerne støtte hovedet og guide hende til brystet - det er vigtigt, at det er hende, som kommer til brystet og ikke brystet, som kommer til hende - men du skal forsøge at holde dine hænder helt nede ved hendes nakke og ikke på hendes baghoved - netop for at hun ikke skal føle sig presset. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan lade hende hoved blive støttet af din arm eller en ammepude, når hun først ligger ved brystet, så hun igen ikke føler noget pres af dine hænder... Når du ligger ned og ammer, vil du ofte ikke holde hænderne på hendes hoved, og det kan være forklaringen på, hvorfor hun accepterer dette...

Derudover, så er der en risiko for, at du sidder og spænder i kroppen, fordi hun afviser dig - hvilket jo er helt naturligt. Men jo mere du spænder, jo længere tid tager det for nedløbsrefleksen at gå igang, og jo mere irriteret bliver din datter på brystet. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at slappe af, så mælken kan løbe så frit som muligt. Og faktisk kan det godt lyde som om, at du måske skal forsøge at få mælken til at løbe, før du lægger hende til, så hun med det samme kan mærke, at der er noget at komme efter. Du kan stimulere brystet lidt, presse mælken frem med hænderne, håndstimulere lidt før hun lægges til brystet. Du skriver, at du giver hende movicol i udmalet modermælk, så jeg tænker, at du er vant til at malke ud...

Du kan også gøre det, at du køber nogle 2 ml engangssprøjter, trækker lidt modermælk op i sprøjten og drypper lidt mælk ind i munden på hende imens hun ligger ved brystet, fordi det også vil gøre, at hun kan smage, at der er noget at komme efter og derfor tager fat og får sat gang i nedløbsrefleksen, så hun får sin mælk :)

Det er betydeligt lettere at spise af en flaske end at et bryst, så derfor vil nogle børn foretrække flasken fremfor brystet. Mælken flydere lettere til hende, den kommer med det samme via flasken, hvor hun skal arbejde mere ved brystet, for at få mælken ud. Som jeg læser dit brev, så er det dog kun en gang dagligt, at hun nu tilbydes flaske, og det burde ikke spille ind, men jo flere gange hun tilbydes flaske, jo større risiko er der naturligt for, at hun foretrækker denne, fordi det er lettere for hende...

Du har også ret i, at der er stor forskel på sutteteknikken ved flaske, bryst og sut, og at hun godt kan blive forvirret af dette. Men igen afhænger det af, hvor meget hun f.eks. sutter på sutten.. det er ...


Annonce

... vigtigt, at hendes suttebehov stilles ved brystet, og at du ikke holder hende hen med sutten. Det vil sige, at hun som udgangspunkt skal ammes, og når hun så har spist godt, så kan hun få en sut at falde til ro på. Hun bør så vidt muligt ikke ligge og sutte på sutten imellem amningerne eller når hun f.eks. vågner af en lur, skal skiftes og før hun så ammes. Hvis hun har sutten meget i munden, så kan hun godt have stillet så stor en del af sit suttebehov på sutten, at det er medvirkende til, at hun så ikke har lyst til at die tilstrækkeligt ved brystet.

Jo mindre du ammer, jo mindre mælk producerer du. Og hun bør ammes hver 3-4 time døgnet rundt - og hvis du derudover malker ud, så burde du have mælk nok... hun har taget ca 250 gram på om ugen, og det er rigtig fint... Det vil dog være sådan, at jo mere hun skriger ved brystet, og jo mere du så går ind og erstatter en amning med flaske, jo mindre mælk vil du producere. Hun skal naturligvis have sin mælk, og hvis det betyder, at hun har behov for flaske, så er det helt okay, men hvis du gerne vil amme, så er det vigtigt, at du er opmærksom på, at amning så vidt muligt ikke skal erstattes af flaske, da det vil nedsætte din mælkeproduktion. Kan du ikke få hende til brystet, og giver flaske i stedet, så vil det være godt, at du i stedet sætter dig og malker ud, så du stadig stimulerer dit bryst til at producere mælk... Jeg ved ikke helt, hvordan du gør, og kan ikke helt ud af dit brev vurdere, hvorvidt hun kun får flaske en gang dagligt med sin movicol eller også får flaske derudover, men det er en tanke, som du skal have med dig:)

Med hensyn til varighed af amning og tømning af et bryst, så kan man i princippet ikke "tømme" brystet. Der vil altid være mælk at komme efter. Men du skal kunne fornemme forskel i brystet, alt efter om hun lige har spist hos dig eller det er et par timer siden. Det vil sige, at brystet skal føles tungt og fyldigt, måske vil der være lidt hårde knuder, når du lægger hende til, men når hun har spist godt, så vil brystet være blødere, lettere og knuderne forsvundet...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du vil også kunne høre det på hendes rytme. I starten vil hun spise hurtigt og voldsomt, nogle gange måske slippe, tage fat, spise igen, slippe - fordi mælken løber hurtigt til hende i starten, men stille og roligt skal hun spise mere roligt og mere rytmisk. Hun vil sutte et par gange, holde pause, vente på at nedløbsrefleksen går igang, spise igen, synke, holde pause, vente på at mælken atter løbe og sutte igen, synke igen. Det vil sige sutte, sutte, sutte, pause, synke, sutte, sutte, sutte, pause, synke, sutte, sutte... Til sidst vil hun slippe brystet og du vil kunne fornemme, at hun virker mæt og tilfreds, har mælk i mundvigene og virker afslappet. Måske har hun lidt mavekneb og skal bøvses af, måske lægges til igen og derefter vil hun så virke mæt og tilfreds...

Nogle kvinder har glæde af en syntocinonspray, det er en næsespray, som du får på recept via jeres læge. Du tager et pust i hvert næsebor lige før du lægger din datter til og det påvirker nedløbsrefleksen, så din mælk begynder at løbe. Syntocinonspray virker kun, hvis der er mælk og problemer med at mælken løber hurtigt nok, den fremmer ikke mælkedannelsen... Men den kan nogle gange være en god hjælp :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du læse om begge dele, finde tegninger af forskellige amme- og flaskestillinger, læse om de forskellige udfordringer der kan være, udmalkning mv.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce