Annonce

Annonce

Svar: Baby 8 måneder - amning


17. april 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Charlotte

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og dine åbne og ærlige tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder rigtig fint, at du har valgt at øge antallet af amninger i den måned, hvor I har været i Australien. Det har givet jeres datter ekstra væske, hvilket har været vigtigt på grund af varmen, men det har også givet hende ekstra tryghed, som hun naturligt godt kan have haft behov for, da alt har været nyt, og der har været mange nye stimuli og oplevelser at skulle forholde sig til. Så det er fint.

Det er super godt, at du nu har skåret en af amningerne væk, så hun lige nu ammes 4 gange i døgnet. Som jeg læser dit brev, så ammes hun lige nu før formiddagslur, før middagslur, aften og sen aften. Du har således fået fjernet amningen om natten - er det korrekt? Eller ammer du stadig en gang imellem kl 05?

Hvis du nogle gange ammer tidlig morgen, så vil det være en god idé at forsøge at trappe ud af denne amning. Så hun lærer at sove et længere søvnestæk og kommer tilbage til at kunne sove f.eks. fra kl 23.30 til 06... Og det kan netop være en god idé at bibeholde en ekstra amning om dagen i den periode, for at sikre, at hun ikke søger brystet om natten på grund af et reelt behov for mælk/væske...

Har du indført en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual? Det kan være en god idé, fordi den kan være med til at mætte hende lidt ekstra og netop gøre, at hun ikke behøver søge brystet kl 05... Det kan også være god idé, at du sen aften forsøger at amme hende fra begge bryster, så hun fyldes ekstra op til natten og når og hvis hun så vågner i løbet af natten, så må du gerne forsøge at hjælpe hende videre i søvnen med kærtegn, stillingskift osv. men uden at tilbyde brystet. Hvis hun vedholdende søger brystet, så kan du godt give hende det, men forsøg så at lirke brystet ud af munden på hende, så hun ikke vænnes til at skulle have en masse mælk i mave, men blot trøstes og hjælpes videre - med så lidt aktivitet fra din side som muligt.

Jeg læser dog, at du faktisk allerede er nået dertil - og det er super flot gået! Og så er udfordringen jo nu, at komme ned på 3 amninger i døgnet. Og det er her, at jeg normalt anbefaler, at amningerne ligger ør middagslur, aften og sen aften. MEN, du må gerne vælge at amme hende før formiddagsluren, hvis det fungerer bedst for jer. Hun lyder til at have en rytme, hvor hun sover sin længste lur om formiddagen og amningen hjælper hende til dette - og det er helt fint. Mange børn trives bedst med den lange lur først på dagen.

Når formiddagsluren er længst, så betyder det ofte, at middagsluren kommer til at ligge lidt senere, samtidig med at ...


Annonce

... den så er kortere. Og det gør nogle gange, at tiden mellem frokost og middagslur bliver lidt lang - hvis det er tilfældet hos jer, så kan du i stedet for at amme hende tilbyde hende et lille mellemmåltid - det kunne være lidt frugt, bananmos eller lignende sammen med lidt vand, før hun så bliver puttet.

Når jeg normalt anbefaler, at man fjerner formiddagsamningen først, så er det fordi den let kan ersattes med et mellemmåltid, og mange børn har lettere ved at sove uden mælken på det tidspunkt. Samtidig er der en risiko for, at mælken fylder så meget, at det fjerner appetitten til frokost - men du skriver, at jeres datter spiser godt generelt, og det lyder derfor ikke som om, at amningen går ind og ødelægger noget her - i hvert fald ikke lige nu. Så du skal naturligvis gøre, som du fornemmer vil fungere bedst for jer begge to.

Det betyder, at hendes dagsplan måske kunne se således ud:

Morgen 6.30-07: Havregrød, vand af kop

Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 09 som nu og sover så her sin længste lur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.

Mellemmåltid - frugtmos, bananmos eller lignende, vand af kop - og puttes derefter til middagslur - her er klokken måske 13-13.30, alt efter, hvor lang formiddagsluren har været.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, mere og mere børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og mad med mere bid, men også stadig moset mad. Suppleres gerne med gnavemad i hånden. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, gøres klar til natten

Tilbydes evt. en godnatgrød ca kl 19 og får herefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca. 19.30. Badet gør at hun kommer en lille smule senere i seng, hvilket måske også vil være med til at gøre, at hun så sover en lille smule længere om morgenen og ikke starter dagen helt så tidligt... man har jo lov at håbe.. Men det afhænger naturligt af, hvor sent hendes middagslur ligger, og hvor lang den ender med at være.

Der er ingen tvivl om at jet-lag, tandfrembrud, separationsfase, udvikling osv. spiller ind på jeres urolige nætter lige nu - og det lyder ikke som om, at du gør noget forkert eller ikke gør det godt nok - tværtimod! Du lyder til at være en sød, omsorgsfuld og opmærksom mor :)

Så ja - prøv om du kan amme kl 19.15 og 19-19.30 og 23.30 - det kan godt fungere:)

Rigtig meget held og lykke og jeg glæder mig til at følge jeres lille berejste familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


16. december 2023 | Amning | 6 mdr.

Trappe ned på amning om natten

Kære Helen Tak for dit sidste svar - vi fortsatte mad som anbefalet og hans...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce