Annonce

Annonce

Svar: Ammestrejke - 3 mdr.


25. marts 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

En del mødre oplever, at barnet i 3 måneders alderen pludselig ikke vil tage imod brystet, det der kaldes ammestrejke, og det kan der være mange årsager til. Jeg vil derfor dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker kan spille ind hos jer - og hvad du så kan gøre videre frem :)

I 3 måneders alderen begynder mange børn at ændre spiserytme. Nogle børn begynder at spise hyppigere for at få sat mælkeproduktionen lidt op, andre børn begynder at spise færre måltider, men spiser så længere tid af gangen, når de lægges til - og da du har en del mælk, så kan din drengs frustration ved brystet måske skyldes, at du lægger ham for hyppigt til, så han bliver irriteret over dette. Det er klart, at når han ikke har spist hos dig, så vil du naturligt tilbyde ham brystet i håb om at han til sidst tager fat, men prøv om du kan undgå for hyppig amning, det er helt okay, hvis der går 4 timer imellem amningerne...

Nogle gange så kan det også handle om, at han har svært ved at koncentrere sig om at spise om dagen. Han kan godt være reelt sulten og have brug for mælken, men han er så nysgerrig nu og vil så gerne følge med i alt, hvad der sker omkring ham, så han lader sig meget let forstyrre, når han skal spise - om natten, hvor der er stille, lyset er slukket osv. så kan han langt bedre koncentrere sig og derfor spiser han bedre der...

Prøv derfor om det kan hjælpe at skrue ned for jeres aktiviteter. Prøv om du kan lægge dig med ham og amme ham liggende, ligesom du gør om natten. Trække gardinerne for, evt. sørge for køligt luft i soveværelset, før du lægger dig med ham og ammer ham i din seng og se om du på den måde kan få ham interesseret i brystet igen.

Nogle børn bliver frustrerede, hvis mælken ikke løber hurtigt nok til, ligesom nogle børn kan blive frustrerede, hvis den løber for hurtigt. Du skriver, at du har masser af mælk og hvis den løber så stærkt, at den sprøjter du, så lad det sprøjte, så det største pres forsvinder. Fang mælken i en stofble og læg ham så til igen bagefter. Det er den vandholdige mælk som kommer først og i stor fart, så det betyder ikke så meget, at han ikke lige får det første.

Og nogle kvinder har, selvom der er masser af mælk, en lidt langsom nedløbsrefleks, hvor han kan blive frustreret over, at mælken ikke kommer så hurtigt, som han gerne vil. Hvis det er tilfældet, så kan det hjælpe at malke lidt ud, stimulere brystet lidt inden barnet lægges til. Det kan også nogle gange hjælpe at dryppe en lille smule mælk ind i mundvigene på ham, når han ligger ved brystet, så han kan mærke at der er noget at komme efter og derfor hellere vil tage fat. Du kan købe 2 ml sprøjter på apoteket, som du kan bruge til at dryppe lidt mælk i munden på ham, imens han ligger ved brystet.

Ammestrejke kan opstå langsomt eller akut fra den ene dag til den anden. Man kan opleve ammestrejke, hvis der i familien er sket et eller andet, som giver uro og dårlig eller trykket stemning. Det kan være de lidt store ting, som dødsfald eller skilsmisser, men det kan også være en generelt dårlig stemning, hvor du og far f.eks. skændes meget. Det kan også skyldes stress hos moderen - hvis du er stresset, går og bekymrer dig osv. så kan det nedsætte din mælkemængde og give ammestrejke.

Det kan også handle ...


Annonce

... om at barnet er ved at få tænder eller at mor er ved at få menstruation, begge dele er dog lidt tidligt i forhold til jeres situation ... Der kan dog godt ske nogle ændringer i din homoncyklus som gør at mælken smager anderledes og han derfor protesterer over brystet.

Han kan også pludselig reagere negativt overfor dit bryst, hvis du har skifte parfume, er begyndt at bruge en anden sæbe, når du vasker dig eller hvis du f.eks. er begyndt at tage noget medicin, som kan give smag til mælken. Det kan også være, hvis du er begyndt at dyrke sport, hvis du er begyndt at løbe eller lignende, og du ikke har gjort det før - det kan give din mælk en for ham forkert smag, som han protesterer over.

Du spørger om du skal gå over til flaske - og det vil jeg være lidt påpasselig med. For børn kan faktisk også vælge brystet fra, hvis de får for meget sutteflaske, fordi det er lettere at spise af en flaske, end det er at spise af et bryst. Mælk skal han dog have, så hvis du ikke kan få ham til at spise hos dig, så er du nødt til at tilbyde ham en flaske. Han må jo ikke begynde at tabe sig. Men at gå helt over til flaske tænker jeg ikke vil være en løsning hos jer lige nu - for som du beskriver det, så er han jo heller ikke særlig glad for flasken, så du risikerer, at han også afviser den og så er det trods alt bedre, at du kan skifte lidt mellem bryst og flaske, så han stadig har mulighed for at få mælk...

Du skal være opmærksom på, hvordan du holder ham, når du giver ham mælk. Har du tendens til at holde hans hoved med dine hænder? Hvis du har det, så kan han føle dette som et pres, og det kan gøre, at han laver "flitsbue" med kroppen og skubber sig væk fra dit bryst eller fra flasken. Prøv i stedet om han kan ligge ned og amme, så han ligger ved siden af dig og ikke i din favn. Prøv om han kan ammes ved at hvile hovedet på din favn og måske på ammepuden, så der ikke er nogen hænder ved hans hoved...

Du skal naturligvis også sikre dig, at han ikke protesterer mod at ligge ned - fordi han har ondt i ørerne, i nakken, skuldrene eller andre steder, så det ikke er mælken eller brystet han protesterer over, men måden han er lejret på... Hvis det fortsætter her i weekenden, så kan det være en god ide at få lægen til at kikke ham igennem på mandag.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan nogle gange hjælpe, hvis du lægger dig med ham og har helt bare bryster og så lader brystet være frit tilgængeligt. Nogle gange hjælper det at gå i badekar med ham, hvis du har den mulighed. Det at være i det lune vand, bare ligge sammen hud mod hud og lade ham mærke dig, kan gøre, at han så pludselig selv søger brystet og tager fat...

Det er for tidligt at tilbyde ham skemad. Han skal være 4 måneder, det vil sige mindst 17 uger, før I begynder med smagsprøver af lidt grød eller mos... Det er mælk, som han lige nu skal have og derfor må du prøve at få mælk i ham. Evt. på en ske, hvis det er sådan lige nu, så han får lidt - og når han så mærker, at han faktisk er sulten og mælken smager godt, så kan du så forsøge at følge efter med bryst eller flaske og så vil han forhåbentlig tage imod :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om Amning og Flaske". Uanset hvad der sker hos jer, så vil du kunne finde gode råd i den :)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Og rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


16. december 2023 | Amning | 6 mdr.

Trappe ned på amning om natten

Kære Helen Tak for dit sidste svar - vi fortsatte mad som anbefalet og hans...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce